Sandwich med andebryst og orangepesto
Foto: wichmann+bendtsen photography

(2 pers.)
20 min.

1 andebryst
Salt og peber
2 usprøjtede appelsiner
1 dl citrontimian
30 g valnødder
20 g parmesanost
½ tsk. salt
1 knsp. peber
2 spsk. kold-presset rapsolie
2 grove sandwichboller
100 g salat


Krydr andebrystet med salt og peber og steg det med skindsiden nedad ved høj varme i 5 min. Vend brystet og steg videre ved jævn varme i 10 min. Riv halvdelen af skallen og pres saften af den ene appelsin, skær skallen af den anden og skær den i skiver. Blend timian, appelsinsaft og -skal med valnødder, parmesan, salt, peber og olie. Halver sandwichbollerne, smør pestoen på og skær andebrystet i skiver. Læg sandwichene sammen med salat, andebryst og appelsinskiver og server.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Se flere opskrifter her...
Italiensk madbrød
Rejesalat med mimoseæg
Sandwich med skinke og tomat-oliven tapenade

 

Nyhedsbrev
Køb Morten Korch-film her
Horoskop - tjek dine stjerner hver dag
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk