Den svære beslutning: Tid til at tage afsked

Intet varer evigt. Vi ved jo godt, når vi får en hundehvalp, at der er en udløbsdato langt ude i fremtiden, og hvor langt afhænger af mange ting.

Ikke alle racer bliver lige gamle, de større lever typisk kortest, men det har også betydning, hvordan vi behandler hunden, og f.eks. overvægt og koldt vand belaster hundens hofter og led og giver problemer. Under alle omstændigheder kommer en dag, hvor en svær beslutning skal tages.

Jeg har haft mange hunde, heldigvis har de fleste fået et langt liv, men hver gang beslutningen om aflivning skal tages, er det forfærdeligt.

Det bliver aldrig nemmere, men jeg har altid haft det godt med beslutningerne om slutningerne, for jeg har tvunget mig til at tage større hensyn til min ven gennem mange år end til mig selv.

Med lidt omtanke kan man ofte forlænge hundelivet lidt ved at passe på den gennem dens liv. Mine hunde bruges til jagt, hvilket er hårdt for en hund, selv om den bliver godt motiveret af at arbejde. Jeg bruger dem til vandarbejde, men lader dem ikke sidde våde og fryse bagefter.

Bevægelse og varmedækkener er gode hjælpemidler. Det er mig, der skal tænke, for hunden gør, hvad den får besked på, også spring fra store højder, og den passer ikke på sig selv. Derfor er det godt at skåne hunden og søge at forhale de ryg- og ledproblemer, der typisk opstår i den sidste tid af dens liv.

En anden ting er at hjælpe den gamle hund med at bevare status. Hvis man har flere hunde, så giv den gamle nogle oplevelser uden de andre. Jeg har lige nu en hund på 12 og to yngre. Den gamle kommer alene med op med skraldespanden, får mad først og får stadig lov at arbejde på et niveau, den kan overkomme.

Måske småting, men man kan hurtigt tage livsglæden ud af en gammel hund, hvis man kun beskæftiger sig med den nye unge. Min gamle jagtkammerat er glad og fuld af livslyst, fordi der stadig er brug for den, selv om sidste jagtsæson nok var… den sidste.

At undlade at give en hund fred, fordi man frygter savnet, er for egoistisk. Beslutningen tages for hundens skyld, og man skal passe på selvmedlidenheden.

Når tiden nærmer sig, og det er ikke nemt, ser jeg så objektivt som muligt på, hvordan min hund har det. Har den ondt? Kan den ikke holde på vandet? Er den begrænset i sine bevægelser?

Lidt halten pga. gigt kan nok løses med medicin. Hørelsen er ikke på toppen, lidt grå stær, men hunden er glad, og de få smerter kan tages med piller.

Næsten umærkeligt bliver tilstanden værre, og det er meget svært at beslutte, at nu er det nu, men tag beslutningen, før hunden mister al sin værdighed og bliver ussel og ked af det.

Ja, det gør ondt, men husk på de gode velmagtsdage, og kast dig ud i den nye rejse med den nye, livsglade hvalp, du har fået, for ja, selvfølgelig skal du have hund igen!