Jeg magter ikke min adhd-ramte nevø

Min bror har to børn, som er meget forskellige. Den ældste, en dreng på 11, har adhd og er meget udadreagerende. Hans lillesøster på syv er tydeligvis ”klemt” af storebrors udfordringer, og jeg synes, hun tit bliver overset i hverdagens stress og jag.

Jeg holder utrolig meget af dem begge, men har svært ved at håndtere min nevø. Jeg har passet begge børn mange gange, da de var yngre, men i takt med at min nevøs udfordringer er blevet større, er det blevet sværere og sværere for mig, og de seneste gange er det endt i fuldkommet kaos. Sidste gang slog han mig først med knytnæver og stak så af og var væk i næsten en time.

Efter den oplevelse sagde jeg til min bror, at jeg ikke turde tage ansvaret igen. Til gengæld vil jeg meget gerne passe min niece, men min bror synes ikke, det vil være rigtigt over for drengen, da min bror er bange for, at sønnen kommer til at føle sig forkert og udenfor.

Jeg har forsøgt at sige, at min niece tydeligvis føler sig udenfor, og at jeg tror, det vil være dejligt for hende med en lille pause fra storebror. Dette blev min bror meget vred over, og nu er situationen desværre gået i hårdknude, og jeg er bange for, at jeg helt kommer til at miste kontakten til min nevø og niece.

Har du et godt råd til, hvordan jeg kan løse denne konflikt?

Jeg har ikke den store erfaring med børn, der er hårdt ramt af adhd, så jeg kan ikke råde omkring, hvordan man mest varsomt og dygtigt opbygger en stemning og hverdag, hvor din nevø vil føle sig allerbedst tilpas, men jeg er sikker på, at der er nogle bestemte og gode retningsgivende ting, man kan gøre, så han bliver mindst muligt forstyrret og udfordret.

Jeg synes, du og din bror skal glemme jeres egne uenigheder og tage en fornuftig og rolig snak om, hvordan drengen trives bedst.

Visk tavlen ren og ræk ud til din bror og sig, du har brug for at tale med ham for din nevøs skyld. I er de voksne, og I skal hjælpe børnene. Ikke skændes. Det er et stort ansvar at passe et udadreagerende og sårbart barn, og det skal I selvfølgelig tale fornuftigt om.

Jeg tror, samtalen begynder et forkert sted, hvis du taler om lillesøster og siger, at hun er klemt. Det er hun muligvis, men samtalen skal begynde et andet sted. Du skal bede om hjælp til at takle drengen, og I skal finde ud af om, det er til hans bedste at komme med på besøg. Hvis det at blive passet og være i andre omgivelser presser ham så meget, at han slår, og han føler, han skal løbe væk bagefter, så er det måske ikke en god idé at udfordre ham.

Du har i hvert fald brug for redskaber, der kan hjælpe dig, så du ikke kommer i samme situation igen.

Da jeg ikke har nok viden til at komme med konkrete råd omkring adhd, er mit råd, at du og din bror holder sammen og finder en fælles forståelse for de udfordringer, din nevø har.

Man er så sårbar som forældre. Man elsker jo sine børn, og alt, hvad der lyder som kritik, får en til at gå i forsvar. Det kender jeg 100 procent, så tag udgangspunkt i, at du har brug for støtte og beder om hjælp i den svære situation.