Her er de nominerede til Dansktop Prisen 2016

Torsdag, 26. november 2015
af Anne Kjøge
Foto: Gregers Overvad
Dansktop Prisens fem jurymedlemmer har netop været samlet for at indstille de kunstnere, der skal hyldes med en pris ved den store Dansktop Pris-fest i Boxen 23. januar.

De fem Dansktop Pris-Jury-medlemmer er (på billedet fra venstre) Label manager hos Sony Music, Henrik Sørensen, Thomas Hemdorff, der er Marketing Manager og musikekspert på Universal, radio- og tv-vært Jørgen de Mylius, sanger og sangskriver og producer Søren Bundgaard samt Carsten Michael Laursen, der er ekspert i dansktop og forfatter til bogen 'Top-Pop'.

Juryen har netop haft en lang arbejdsdag i Allerhuset, hvor alle betragtninger og argumenter blev præsenteret og diskuteret. At skulle nominere tre kunstnere i hver kategori var ikke umiddelbart en let opgave, fordi så mange populære sangere og musikere kunne fortjene at blive hædret med en pris.

”Jeg har beskæftiget mig med genren længe, og har produceret rigtig meget Dansktop gennem tiden, så det var oplagt at sige ja til at sidde i juryen. For mig er dansktoppen en af de mest kulørte genrer. I øvrigt mener jeg, at det var en rigtig fornuftig jury, og vi faldt nogle super fine navne – og så var det skide hyggeligt”, konstaterer Søren Bundgaard.

Også Henrik Sørensen fra Sony Music var begejstret: ”Det er et virkelig godt initiativ! Det vil jeg gerne bakke op om, især når det er så professionelle folk, der står bag.”

Sony Music honorerer vinderen af Dansktop Talent-prisen med en pladekontrakt og kan dermed se frem til et mere langvarigt samarbejde med den nye dansktopstjerne, der kåres i Jyske Bank Boxen.

Se Familie Journals journalist Johan Isbrands møde med Dorthe Kollo

De nominerede er til Dansktop Prisen 2016 er:

Årets Kvindelige Dansktop solist

Ann-Mette Elten

Birthe Kjær

Lotte Riisholt

Årets Mandlige Dansktop Solist

Kim Schwartz

Richard Ragnvald

Peter Vesth

Årets Dansk Top Gruppe

Fede Finn & Funny Boyz

Kandis

Neighbours

Årets Dansktop Album

Lotte Riisholt / Det' Lige Mig

Kandis / Kandis 16

Bjørn & Okay / Fra den rigtige vinkel

Årets Dansktop HIT

Peter Vesth / Musik Er Guld

Lotte Riisholt feat. Jens Munkholm / Det Var Mere End En Sommerflirt

Fede Finn & Funny Boyz / Når Jeg Har Tabt 25 Kilo

Kom med til den store fest 23. januar i Herning

Udover de fem kategorier, som juryen vælger, skal der også findes vindere inden for Dansktop Talent Prisen, Familie Journals læserpris og ikke mindst Familie Journals Ærespris.