Lun strik til drenge: Trefarvet sweater

Tirsdag, 4. oktober 2022
Opskrift og foto: Viking Garn.
Kender du en lille prins, der mangler varm og blød efterårs- og vinterstrik? Her får du en strikkeopskrift på en flot drengesweater med mønster i nordisk stil.

Opskrift på trefarvet sweater

Størrelse: 1 (1 ½) 2 (4) 6 (8) år

Overvidde: 54 (57) 60 (66) 69 (74) cm

Hel Længde: 30 (33) 36 (40) 45 (50) cm

Ærmelængde: 20 (22) 23 (28) 31 (36) cm

Garn: Viking Alpaca Fine (85 % superfin alpaka, 15 % højlandsuld; 50 g = 166 meter)

Garnforbrug:

2 (2) 3 (3) 4 (4) nøgler, 606/Sand (fv 1)

1(1) 1 (1) 1 (1) nøgle, 630/Grøn (fv 2)

1 (1) 1 (1) 1 (1) nøgle, 653/Cognac (fv 3)

Vejledende pinde: Pind 2,5 og 3 mm

Strikkefasthed: 28 m i glatstrik = 10 cm i bredden på pind 3 mm

Tip: Når du strikker mønster med 2 farver, er det meget vigtigt, at du holder trådene korrekt og bevarer samme farvedominant. Hvis du skal lave et omslag, skal det altid være med den samme farve.

Info: Sweateren strikkes oppefra og ned.

Sådan gør du:

Raglanudtagninger: h-udt: Saml lænken mellem to masker op bagfra med venstre pind, og strik den ret. v-udt: Saml lænken mellem to masker op forfra med venstre pind, og strik den drejet ret.

Bærestykke: Begynd med halskanten. Slå 84 (88) 88 (92) 92 (96) m op på p nr. 2,5 med fv 1, og strik 6 omg i rib (1 r, 1 vr).

Skift til p nr. 3. Fordel 4 mærker således: mærke-m, 27 (29) 29 (31) 31 (31) m (bagstykke), mærke-m, 13 (13) 13 (13) 13 (15) m (ærme), mærke-m, 27 (29) 29 (31) 31 (31) m (forstykke), mærke-m, 13 (13) 13 (13) 13 (15) m (ærme).

Strik rundt i glatstrik som mønster A viser. Tag 1 m ud til raglan på hver side af mærke-m på hver 2. omg i alt 19 (20) 22 (25) 27 (31) gange ved at lave en v-udt før mærke-m og en h-udt efter mærke-m = 236 (248) 264 (292) 308 (344) m på omg.

Strik de nye m ind i mønster A. Sæt de 51 (53) 57 (63) 67 (77) m til hvile på en tråd til ærmer.

Bul: = 134 (142) 150 (166) 174 (190) m. Slå 9 m op under hvert ærme = 152 (160) 168 (184) 192 (208) m.

Strik rundt som mønster A viser, til arb måler 28 (31) 34 (38) 43 (48) cm (målt fra venstre skulder). Strik 1 omg med fv 1. Skift til p 2,5 og strik 6 omg i rib (1 r, 1 vr).

Luk af med ret over ret og vrang over vrang.

Ærmer: Sæt de 51 (53) 57 (63) 67 (77) hvilende m ind på p nr. 3. Strik 7 m op under hvert ærme = 58 (60) 64 (70) 74 (84) m på omg.

Sæt 1 mærke i den midterste m. Strik som mønster A viser på samme måde som før.

Tag 1 m ind på hver side af merke-m hver 3. (3.) 3. (2 ½.) 2 ½. (2.) cm i alt 6 (6) 7 (9) 11 (15) gange = 46 (48) 50 (52) 52 (54) m.

Strik, til ærmet måler 18 (20) 21 (26) 29 (34) cm. Strik 1 omg med fv 1.

Skift til p nr. 2,5, og strik 6 omg rundt i rib (1 r, 1 vr).

Luk af med ret over ret og vrang over vrang.