Sweater med løse masker

Tirsdag, 26. september 2023
Af Viking Garn.
Foto: Viking Garn.
Denne sweater prydes af et smukt mønster! Den har et effektfuldt, heldækkende mønster med løse masker.
Sweater

Sweater med løse masker

Størrelse: 10/12 år (XS) S (M) L (XL)

Overvidde: 87 (93) 96 (105) 111 (120) cm

Hel længde: 50 (52) 55 (56) 59 (62) cm

Ærmelængde: 42 (44) 45 (46) 47 (48) cm

Garn: Viking Garn Kid Silk (77 % kid mohair, 23 % silke) og Baby Ull (100 % superwash merinould)

Garnforbrug:

Baby Ull: 4 (5) 6 (6) 7 (8) nøgler jeansblå nr. 325

Kid Silk: 4 (5) 5 (5) 6 (7) nøgler mørk jeansblå nr. 327

Vejledende pinde: Pind nr. 4 og 6

Strikkefasthed:

15 m glatstrik med 1 tråd Kid Silk og 1 tråd Baby Ull på pind nr. 6 = ca. 10 cm i bredden

20 m i strukturmønster på pind nr. 6 = ca. 10 cm

Sweater
Foto: Viking Garn.

Sådan gør du:

Info: Hele sweateren strikkes oppefra og ned med 2 tråde holdt sammen, 1 tråd Baby Ull og 1 tråd Kid Silk.

Raglanudtagninger:

Tag ud mod højre: Saml lænken mellem 2 masker op ved at føre højre pind ind forfra og sætte den på venstre pind, og strik lænken ret.

Tag ud mod venstre: Saml lænken mellem 2 masker op ved at føre højre pind ind bagfra og sætte den på venstre pind, og strik lænken drejet ret.

Halskant: Slå 88 (88) 94 (100) 112 (118) m op på pind nr. 4, og strik rundt i rib, 1 ret, 1 vrang, til arbejdet måler ca. 4 cm.

Bærestykke: Skift til pind nr. 6. Strik 1 omg ret, og markér samtidig 4 m (mærkem) til raglanudtagninger således: Begynd med 1 mærkem, strik 12 m (= venstre ærme), 1 mærkem, strik 30 (30) 33 (36) 42 (45) m (= forstykke), 1 mærkem, 12 m (= højre ærme), 1 mærkem, 30 (30) 33 (36) 42 (45) m (= bagstykke).

På næste omg påbegyndes strukturmønsteret, samtidig med at der tages ud til raglan på hver side af mærkem således: ☆1 ret (mærkem), tag ud mod venstre, strik mønster efter diagram til næste mærkem, tag ud mod højre☆. Gentag fra ☆ til ☆ omg ud. Mærkem strikkes altid ret, og de nye m strikkes efterhånden med i strukturmønsteret.

Gentag udtagningerne på hver 2. omg, til der er taget ud i alt 24 (27) 27 (30) 30 (33) gange, og der er 280 (304) 310 (340) 352 (382) m på pinden.

Del arbejdet til ærmer og krop.

Krop: De 4 mærkem hører til kroppens m. Strik den første mærkem, sæt de 60 (66) 66 (72) 72 (78) ærmemasker på en hjælpepind, slå 7 nye m op under ærmet, strik til og med næste mærkem (= forstykke), sæt de næste 60 (66) 66 (72) 72 (78) ærmemasker på en hjælpepind, slå 7 nye m op, strik omg ud (bagstykke) = 174 (186) 192 (210) 222 (240) m til kroppen. De nye m under ærmerne strikkes ret på 1. omg, hvorefter de strikkes med i strukturmønsteret.

Fortsæt i strukturmønsteret, til hele arbejdet måler ca. 45 (47) 50 (51) 54 (57) cm.

Skift til pind nr. 4, og strik ca. 5 cm rib, 1 ret, 1 vrang. Luk af i rib.

Ærmer: Sæt m til det ene ærme på pind nr. 6, og strik 1 m op i hver af de nye m under ærmet = 67 (73) 73 (79) 79 (85) m. Strik 1 omg strukturmønster, men de nye m under ærmet strikkes ret, og der tages 1 m ind midt under ærmet = 66 (72) 72 (78) 78 (84) m på pinden.

Strik strukturmønster uden indtagninger, til ærmet måler ca. 38 (40) 41 (42) 43 (44) cm, og tag jævnt fordelt ind på næste omg til 34 (36) 38 (40) 42 (44) m.

Skift til pind nr. 4, og strik ca. 4 cm rib, 1 ret, 1 vrang. Luk af.

Strik det andet ærme på samme måde. Hæft ende.

Diagram
Diagram