Strik elegant jakke

Fredag, 3. august 2012
af Redaktion
Dekorativt bølgemønster og bred, retstrikket forkant giver jakken her et flot, enkelt udtryk – luk den med en broche eller et bælte
Foto: Lana Grossa
Foto: Lana Grossa

JAKKE
Str.: 36/38 (42/44).
Overvidde (arb): 85 (107) cm.
Længde: 61 cm.
Ærmelængde: 46 cm.
Materialer: "Cashsilk" (40% polyamid/30% bambus/15% silke/15% kashmere/50 g = 75 meter): 800 (850) g lys grå 13. Strikkep + rundp (60 cm) nr. 7.
Garn fra Lana Grossa, tlf. 29 45 86 98.

Strikkefasthed: 17 m x 20 p = 10 x 10 cm i bølgemønster.
Diagram: Kan hentes her

Bølgehulmønster: Strikkes efter dia. Tallene i højre side angiver r-side-p, i venstre side vr-side-p. I bredden begyndes med m før den 1. pil, gtg rapporten = 10 m imellem pilene og slut med m efter den 2. pil. Kantm strikkes r på alle p. Gtg 1.-4. p i højden. Kanten forneden dannes automatisk af mønstret.

Se forkortelser og brugertips her

KØB GARN

Strik et kongerige: det lækre svøb, som kron-prinsesse Marys børn alle er blevet pakket ind i - det er også fint som sjal til dig selv - køb garnet her
Opskriften findes her

Ryg: Slå 73 (93) m op og strik bølgehulmønster. Når arb måler 44 cm, sættes 1 mrk til ærmegab i begge sider. Forts lige op, til ærmegabet måler 17 cm, og luk skuldrene fra ærmegabssiden med 1 x 20 (30) m. Lad de rest 33 m i midten hvile til krave.

Venstre forstk: Slå 42 (52) m op og fordel m sådan: 1 km, 31 (41) m bølgehulmønster, idet der efter kantm begyndes med m før den 1. pil, gtg rapporten 2 (3) gange og slut med m efter den 2. pil uden kantm, strik derefter 9 m retstrik til forkant og slut med 1 kantm. Sæt mrk til ærmegab i højre side i samme højde som på ryggen. Når ærmegabet måler 17 cm, lukkes skulderens 20 (30) m fra højre side, og de rest 22 m sættes på en maskeholder til krave.

Højre forstk: Strikkes som venstre, men spejlvendt.

JEG ELSKER AT STRIKKE

Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook - se mere her

Ærmer: Slå 53 m op og strik bølgehulmønster. Fra arb måler 20 cm, tages 1 m ud i begge sider på hver 16. p 0 (3) gange = 53 (59) m. Strik de nye m i retstrik. Når der er strikket 26 cm efter første udt, lukkes m løst af.

Montering: Spænd delene ud i de opgivne mål og lad dem tørre under et fugtigt stykke. Sy sømmene, idet sidesømmene sys sm op til ærmegabs-mrk. Sy skuldersømmene sm over 11 (17) cm. Sæt alle ventende kravemasker på rundp = 77 m. Forts retstrikken ved forkanterne og strik bølgehulmønster over de mellemliggende, idet der på 1. p strikkes 4 r sm over hver skulder, så mønsteret passer = 71 m. Strik 4,5 cm og luk m af. Sy ærmerne i.

Strikkeopskrift: Lana Grossa

Vores strikkeekspert, Lene Holme Samsøe, svarer på spørgsmål vedrørende opskrifter, der har været vist i bladet inden for de sidste 2 år. Ring på tlf. 70 26 22 81, tirsdag kl. 10-13, eller mail til: haandarbejde@familiejournal.dk


Smuk trøje

Strikket tunika

Hulmønstret
trøje

Strikket jakke

Fin, grå vest