Livet har mere end én opskrift

Han har alderen til det. Villa, kone, børn og pensionsopsparing. Hunden har han allerede i form af den rumænske gadehund, Lenny, der følger ham overalt. Og ja, en kæreste ville da også være dejligt, indrømmer singlefyren genert. Men han er kun interesseret, hvis hun netop ikke forventer villa, børn og pensionsopsparing.

For det er 29-årige Sebastian Olsen på ingen måde interesseret i, og han ved, at han vil stikke af, så snart det kommer på tale. Han har valgt at leve sit liv på en måde, de færreste gør, men som måske flere i virkeligheden går og drømmer om. Nemlig at springe af hamsterhjulet og i stedet for tage på eventyr.

– Jeg har fundet ud af, at man kan leve sit liv på så mange andre måder. Hvis bare man altså tør, siger Sebastian, der ved, at det er nemt at sige, men sværere at gøre.

Selv sidder han i et 40 kvadratmeter stort bomuldstelt, slået op i baghaven hos en gårdmand med udsigt til uldgrise og køkkenhave lidt uden for Søby i den nordlige del af Ærø.

I teltet er alle hans ejendele. Det er blandt andet en dobbelt luftmadras, campingkøkken, klapstole til fire, bord og klaver, og når alt er pakket sammen, kan der på ingen måde klemmes mere ind i den blå Berlingo, der holder parkeret uden for teltet

Han har boet der i snart en måned, og om lidt begynder nedpakningen, der tager et par dage. Han skal videre til den næste ø.

– Ø-hopsturen har givet mig et helt andet syn på mennesker og de danske øer. Det er, som om tempoet bare er noget andet på en ø. Der er hilsepligt, og man hjælper hinanden. Selv særlingen er en del af fællesskabet, fortæller Sebastian og tilføjer, at der også er en masse sladder, og han som regel får at vide, hvem han skal besøge, og hvem han ikke skal.

– Men det bestemmer jeg heldigvis selv, griner han.

I de seneste ni måneder er han hoppet fra den ene danske ø til den næste. En måned ad gangen har han slået lejr og er kommet i kontakt med øboere, der gavmildt har åbnet deres døre, budt på kaffeaftaler, aftensmad og afsløret de smukkeste steder på lige netop deres ø. Lokale virksomheder har også inviteret ham indenfor, og på Ærø har han blandt andet set, hvordan man laver sæbe, whisky og lakridskonfekt.

– Jeg er overvældet over danskernes venlighed og åbenhed. Jeg har fået så mange fede oplevelser og er blevet taget så godt imod alle steder. Danskerne er virkelig et gæstfrit folk, det er jeg slet ikke i tvivl om efter det her, siger Sebastian ydmygt.

Han har, inden han kommer, skrevet på øernes lokale facebookgrupper og efterspurgt kaffeaftaler og flotte naturoplevelser, og det har på intet tidspunkt skortet på invitationer. Tværtimod må han prioritere, fordi hans kalender hurtigt bliver fyldt med aftaler, og der skal også være små åndehuller imellem, hvor han kan trække sig og være sig selv.

– Det kan godt kræve noget, at man er så social og hele tiden forholder sig til nye indtryk og mennesker. Men det er også derfor, at det giver mening at være på øen i en måned, for så er der også tid til, at jeg kan trække mig lidt.

Fra mandag til torsdag arbejder han fra klokken 8 til 16. Han er it-mødebooker, og det kan snildt klares fra en klapstol i teltet, så længe der er strøm på mobiltelefonen og pc’en. I begyndelsen arbejdede han også om fredagen, men da han så tjente flere penge, end han havde behov for, valgte han at arbejde mindre.

– Jeg er gået mere end halvdelen ned i løn i forhold til, hvad jeg engang tjente. Men jeg har aldrig haft så stort et rådighedsbeløb, som jeg har nu. Jeg kan gøre, som det passer mig, og jeg har aldrig tjent så lidt, siger Sebastian.

Han har nemlig arbejdet både en hel del og ganske mange steder tidligere. Dengang han troede, at penge og prestige var meningen med livet, men måtte erkende på den barske måde, at det kunne han ikke holde til. Som 19-årig blev han ramt af stress, der udviklede sig til en depression, og den bandt ham til sengen i et år. Kiloene raslede af ham, familien var bekymret og blev det kun endnu mere, da Sebastian en dag sagde, at nu gik han ud på en vandretur, og han vidste ikke, om han ville vende tilbage efter 14 dage eller 14 år.

– Jeg ville gerne leve, men jeg havde brug for at finde ud af hvordan.

Sit liv op til revision

Han husker den første tid som helt frygtelig. Han havde alt for mange kilo på ryggen, så det var fysisk hårdt, men også mentalt, fordi det ikke var videre trygt at ligge alene ude i en mørk skov om natten med alle lydene.

– Men så blev det langsomt bedre, og jeg vænnede mig til det. Jeg fandt ud af, hvad naturen kan. Friheden, vinden i håret og stilheden gjorde noget godt. Og så synes jeg generelt, at har man sat sig noget for, så fortsætter man, for så bliver det som regel bedre, siger Sebastian.

Efter næsten tre måneders vandretur op igennem Jylland følte han sig parat til at vende tilbage til sit gamle liv med lejlighed og job. Så det gjorde han, indtil han igen mærkede stresssymptomerne banke på og atter måtte tage sit liv op til revision.

– Jeg kunne ikke være i det, når livet blev for trivielt. Det var der, det blev svært for mig. Det hele begyndte at ligne sig selv dag ud og dag ind, og det kunne jeg ikke være i, fortæller Sebastian, der hver eneste gang forsøgte sig med nye veje i form af nye job og boligformer, når han mærkede ubehaget og angsten for et tilbagefald.

For to år siden tog han så et mere drastisk skridt og flyttede fra en fælleslejlighed med en kammerat ud i sin Berlingo med tilhørende tagtelt. Med et job uden fast arbejdsplads var der ingen grund til at blive samme sted, så Sebastian og Lenny begav sig ud på en køretur, hvor de fulgte kysten af Jylland, Fyn og Sjælland i løbet af et år.

– En fantastisk oplevelse, siger Sebastian, der fik tilbudt holdeplads, strøm og oplevelser fra 256 mennesker rundt om i landet.

Den tur var en del af hans fem-syv års plan, som også denne ø-hopstur er. Planen er at prøve så mange forskellige boformer af, der ikke koster en formue og ikke har noget med et hus eller lejlighed at gøre – og så skal det være for et år ad gangen, så han kan mærke alle årstiderne. Når han derfor forlader den sidste ø i slutningen af august, ligger der allerede en plan klar for hans næste bolig.

– En 20-23 fods sejlbåd. Jeg har ikke nogen erfaring med at sejle, men det skal jeg nok finde ud af. Så tager jeg de resterende øer, så jeg får set alle de danske øer. Man kan kalde det for en ø-hopstur version 2.0, griner han.

For ham er livet ikke så kompliceret. Mange på hans vej har sagt, at de synes, han er modig. Det har han ikke selv tænkt. Han ved godt, at det er mindre kompliceret for ham, der hverken har familie, gæld og lån. Han ved også, at den daglige trummerum fungerer for rigtige mange, og så er det det rigtige for dem. For Sebastian var det ikke. Han blev syg af det.

– Jeg har selv troet, at der kun var én opskrift på, hvordan man skal leve livet. Der er ikke nogen, der har fortalt mig andet. Men nu har jeg selv fundet en anden måde, hvor jeg kan være i det, og som så er noget helt andet, end hvad de fleste gør. Men i virkeligheden gør jeg jo ikke andet end at leve mit liv