Kathrine har arbejdet 60 år på samme slægtsgård

Mandag, 19. oktober 2015
af Kurt Balle Jensen Foto: Jørgen Ploug
Vi er på besøg hos Kathrine på gården Lilholt i Sønderjylland.

Den 1. maj 1955 mødte 19-årige Kathrine op på gården Lilholt i Halk i Sønderjylland. Her havde hun fået plads, som det hed. Hun skulle hjælpe til i huset, og hun fik anvist et værelse og pakkede sine ting ud. Det er 60 år siden, og nu er det nye generationer, der driver gården. For Kathrine gør det ingen forskel. Hun er der endnu. – Ja, årene er jo bare gået, siger Kathrine, der i dag er 79 år.

Læs også: Signe fik brystkræft og blev ved med at arbejde

En tryg barndom

På gården tager Kathrine imod os sammen med hele familien Kjær, og Dronningens Fortjenstmedalje skinner på hendes bryst. Vi sætter os omkring bordet i køkkenet, hvor der er lækker kage til gæsterne. – Vi har det jo sådan, at Kathrine hører til her. Vi kan slet ikke undvære hende, siger børnenes mor, Maria Kjær, 37 år. Det er hendes mand, Jørgen, enig i. Han er 43 år, og det var hans bedsteforældre, der i sin tid ansatte Kathrine. – De hed Jørgen og Tinne og havde børnene Sofie, Egon og Marie, fortæller Jørgen, der er søn af Egon. Kathrine arbejdede for Jørgen og Tinne i 14 år. Så overtog deres søn Egon gården sammen med sin kone, Inge. Det var i 1969, og de fik drengene Jørgen og Henrik. Hermed arbejdede Kathrine for anden generation og skulle tage sig af tredje generation. Og var det så nogle uvorne drenge? – Nej da, de var nemme at passe, siger Kathrine hurtigt. Jørgen smiler. – Det var i hvert fald med til at give en tryg barndom, at Kathrine var her. Min mor var hjemmegående, så vi havde både hende og Kathrine. Der er i det hele taget meget at huske tilbage på, og fjerde generation ser kærligt på Kathrine, når hun fortæller.Det sker, at Kathrine ikke hver morgen som det mest naturlige dukker op og passer sin tjans i stalden, for en gang imellem skal man jo have ferie. – Senere her i efteråret skal jeg til Gardasøen med min bror og svigerinde, fortæller Kathrine.Der er ikke mange, der på den måde udviser loyalitet over for den samme familie, men det er Kathrine ikke meget for at komme ind på.

Læs også: Lines kærester arbejder i krigszoner

Hun er fantastisk

Familien Kjær holdt en stor fest for Kathrine i mindestuen, da hun den 1. maj havde 60-års jubilæum. – Vi kan i hvert fald ikke undvære Kathrine. Vi synes, hun er fantastisk, lyder det igen. Nu vil Kathrine imidlertid ikke have mere snak, for kalvene skal fodres, og hun skal have arbejdstøjet på. Det samme skal lille Nis, for han skal selvfølgelig med. Og sådan går tiden og dagene på gården Lilholt, hvor den unge pige i huset ikke er helt så ung mere.

Læs også: Jytte fik årets frivilligpris

Læs Kathrines historie i Familie Journal, som er på gaden mandag den 19. oktober 2015

  • Hvordan er Kathrines forhold til familien på gården
  • Hvad tænker Kathrine selv om sin trofasthed
  • Slapper Katrhrine nogensinde af