Seniorliv på savannen: Marie hjælper unge piger i Kenya

Der er langt mellem Afrika og den lille vesthimmerlandske by Ranum, hvor Marie voksede op. Og alligevel ikke, for Maries far var byens præst og interesseret i andre kulturer. Ofte lagde afrikanske missionerer vejen forbi præstegården, og Marie lyttede nysgerrigt, når de fortalte, og drømte selv om at arbejde på det fremmede kontinent. Hun skulle dog først gennem et helt arbejdsliv, hvor hun i 1980’erne passede hiv-smittede børn på Hvidovre Hospital, og siden cyklede rundt og vejede nyfødte babyer i Valby, før drømmen blev til virkelighed.

Læs også: Fra Afrika til Bornholm

Sundhedsplejersken i Kenya

Som sundhedsplejerske var det også Maries opgave at stå for seksualundervisningen i folkeskolen, og seksualundervisning er en mangelvare i Kenya. Landet er et fremmeligt afrikansk land, men der er problemer med teenagegraviditeter og omskæringer af piger i landområderne, selv om dette blev forbudt i 2011.

– Pigerne bliver gravide og dropper ud af skolen eller får illegale aborter, som ikke alle overlever. Andre piger får tøj og penge af mænd og betaler med seksuelle ydelser, siger Marie Bang, der er 67 år og bor i Hvidovre sammen med sin mand Peter.

Med hjælp fra ngo’en Periamma rejste hun i februar 2017 til Kenya, hvor hun blandt andet underviste i grundskolen og gymnasiet i landsbyen Oterit, der ligger i det nordvestlige Kenya.

– Jeg blev rørt, da jeg blev mødt af en flok syngende piger i blå kjoler og orange skjorter. Skolen var efter danske forhold en fattig skole, men den var rig på glade børn, fortæller Marie, der fik tilnavnet ’Madame Bang Bang’ på skolen.

Primitive forhold

Marie blev indkvarteret hos lærerparret Linah og Ambrose, der havde syv store børn og en gamle farmor boende.

– Hun havde været én kone ud af seks, og der var ikke nogen, der vidste, hvor gammel hun var, men vi hyggede os sammen. På et tidspunkt var jeg med familien i kirke, og jeg optog messen til hende på min mobiltelefon. Det blev hun meget glad for, siger Marie.

Hun indgik i familiens dagligdag og hjalp med at malke køer, fodre høns og lave mad over åben ild. Selv om familien var bedre stillet end gennemsnittet, var køkkengulvet lavet af ler, og toilettet var et hul i jorden.

– Jeg har aldrig været særlig sart, så de primitive forhold generede mig ikke. Området var ramt af tørke, så jeg lod være med at vaske hår for at spare på vandet, fortæller Marie.

Læs også: På safari i kørestol

Mzungo i bushen

Døgnrytmen fulgte solen, da familien kun havde petroleumslamper, og klokken 19 blev det mørkt.

– Vi stod tidligt op, for familien havde også et landbrug, der skulle passes. Det var kvinden, der passede landbruget, mens manden kørte rundt på sin motorcykel og mødtes med sine venner. Jeg talte med parrets unge sønner om kønsroller i Danmark, og det tror jeg, passede deres mor godt, griner Marie.

Om morgenen blev hun kørt på motorcykel til skolen, men en dag fandt hun ud af, at hun gerne ville gå hjem uden helt at kende vejen.

– Jeg spurgte mig lidt for og fandt da tilbage, men da jeg kom hjem, var de meget bekymrede for mig, for mobilerne havde glødet, og folk havde spurgt, hvordan Linah dog kunne finde på at lade ’mzungo’en (hvid person, red.) gå rundt alene i bushen, men jeg kunne altså godt passe på mig selv, og hun begyndte faktisk at følges med mig i stedet for at lade sig transportere på en motorcykel, fortæller Marie.

Skepsis over for seksualundervisning

Oterit ligger i den fattige Baringo-provins, hvor børn ned til femårsalderen går fire-fem kilometer for at komme i skole. Her modtager mange også dagens eneste måltid. Området er meget traditionelt og konservativt, og Marie oplevede, at det faldt lærerne unaturligt at tale om sex og prævention med eleverne.

– Nogle af lærerne var i begyndelsen skeptiske over for seksualundervisning, men jeg fortalte, at også i Danmark bliver lærerne blufærdige, når de skal undervise i emnet, men at seksualundervisning også handler meget om at lære de unge at passe på sig selv, og det kunne de godt forstå, fortæller Marie.

Hun satte en postkasse op på skolen, så eleverne anonymt kunne stille spørgsmål, og der kom masser af spørgsmål om hiv/aids, kønssygdomme og graviditet. Det viste sig, at nogle af pigerne frygtede omskæringer, selv om det er forbudt.

– Det kom faktisk bag på lærerne. Jeg tog emnet op i undervisningen, og i dag er det noget, de taler åbent om, siger Marie.

Læs også: Anitha og Peder blev forældre efter fire års venten

Ingen gravide piger

Marie har været tilbage i Kenya yderligere to gange, hvor hun udover selv at undervise børn og unge har undervist lærerne, så de selv kan stå for undervisningen. Efter hendes første besøg er der ingen piger fra skolen i Oterit, der har forladt skolen på grund af uønsket graviditet.

– Det betyder meget for mig, at jeg har kunnet gøre en forskel, men jeg har også fået så meget igen. Jeg har oplevet en livsglæde og en venlighed i befolkningen på trods af, at de har så mange udfordringer, konkluderer Marie.

Stor betydning

I februar 2020 havde hun sin mand, søn, svigerdatter og tre børnebørn med på en 18 dage lang rejse til Tanzania og Kenya, hvor de blandt andet besøgte Maries afrikanske familie i Oterit.

– Mine omgivelser er stolte af mit arbejde. Selv er jeg lidt mere ydmyg, men når jeg er i Afrika, kan jeg godt se, at mit arbejde har haft stor betydning, og de er glade for mig.

Læs også: Rejselysten kromutter