Vi er nomader på pension

Tove og Jørgen Holm er hinandens bedste venner, og de har også holdt guldbryllup med hinanden. At være bedste venner er det allervigtigste, når man pludselig skal være sammen døgnet rundt på cirka 14 kvadratmeter – og Jørgen og Tove gør det endda det sidste af egen fri vilje. De er pensionister, 73 og 75 år, og frie som fugle. Deres smukke ejendom, ”Fjordholm”, ved Middelfart er solgt, og de er flyttet ind i en autocamper, som de kører Danmark tyndt i. Snart fortsætter de ud i Europa. De vil leve deres fælles drøm ud, inden de bliver så gamle eller syge, at det ikke længere er muligt for dem.

Deres rullende hjem er fyldt med alskens teknik, billeder af børn og børnebørn, praktiske kasser med låg, og et eller andet sted i fryseren vil man også kunne finde en pose med æbleskiver.

Historien om Tove og Jørgen og deres nomadeliv begyndte for mange år siden med fortællingen om Toves mor, der var fantastisk god til at bage lige netop æbleskiver.

Læs også Puks svar til den kommende pensionist

– Mine forældre havde Æbleskivehuset i Pølseskoven, som vi kaldte den, her lige uden for Middelfart. De to var så gode til at lave æbleskiver og sælge dem igen, at de fik råd til at købe lystejendommen ”Fjordholm” med udsigt til Gamborg Fjord i 1965. Det var og er en fuldstændig fantastisk ejendom, som Jørgen og jeg overtog efter mine forældre i 1999. Det var her, vores to drenge voksede op og legede med deres nevøer og kusiner, og det var vores faste base i rigtig mange år, mens vi var aktive på arbejdsmarkedet, fortæller Tove.

Jørgen var arkæolog, hans store lidenskab at deltage i udgravninger, og hans speciale var stenalderen. Tove var lærer og den, der holdt rede på det hele derhjemme, når Jørgen var på opgave rundtomkring i Danmark. Sådan levede de i mange år, men i takt med at de blev ældre, blev det efterhånden lidt mere besværligt at klare det hele. Men det er heller ikke let at indrømme, at man ikke længere har kræfterne. Også over for sig selv.

– Vi havde 400 kvadratmeter fredede bygninger med stråtag, 5.000 kvadratmeter græsplæne, der skulle slås, foruden alt det andet, der jo altid skulle vedligeholdes ved et gammelt hus. Det var også dyrt, og de sidste år ejede vi gården sammen med min søster og hendes mand, så vi kunne deles om udgifterne. Vi talte om at sælge gården, men det var Jørgen, der var klar til at gøre det først, siger Tove.

Hus til salg

– Vi kunne sidde i haven og se over på rastepladsen, hvor folk i autocampere nød udsigten til vores fantastiske gård, mens jeg nød udsigten den anden vej og tænkte mere og mere på, om vi mon kunne slippe af sted, inden vi blev så gamle, at vi ikke kunne magte at passe gården længere, siger Jørgen.

Det tog lidt længere tid for Tove at acceptere, at nu var det nu, de skulle flytte. Men en dag var også hun parat. Derfor strittede hun ikke særlig meget imod, da Jørgen begyndte at tale varmt for at begynde et nyt liv på hjul. Tove er nemlig altid parat til forandringer, for det lærer man, når man hele livet har været gift med en mand, der er en lille smule rastløs.

– Vi blev gift i 1968. Jeg var lærer og forsørgede Jørgen, mens han læste. Det var dengang, vi gik i indisk tøj, diskuterede frihed og drømte om rejser til eksotiske steder.

– Fælles for vores generation er, at vi vil det hele, og at vi nok aldrig bliver helt færdige med at drømme. Vi har taget på campingferier i mange år, først alene, så med børnene og så alene igen. Først vil vi gerne se alle de spændende steder i Danmark, og så tager vi sydpå næste år. Vi drømmer om at se Gibraltar, og hvorfor ikke gøre det, inden vi bliver alt for affældige, siger Jørgen og ser ikke specielt affældig ud.

Så ”Fjordholm” blev sat til salg, men selv om det tog sin tid, inden de rigtige købere dukkede op, var det måske meget godt, for det er svært at pakke sit liv sammen på den måde.

– Når man skal flytte fra 400 kvadratmeter til 14, er det svært, meget svært, men det sværeste er at sige farvel til børn og børnebørn – ja, farvel til hele det liv, vi jo har haft et lokalsamfund, hvor vi kender de fleste og deltager i alle arrangementer: Venners runde fødselsdage, den ugentlige gymnastikaften, fester i forsamlingshuset og alt mulig andet.

”Ukendt adresse”

– Vi indrømmer også gerne, at vi helst vil se børnebørnene mindst én gang om måneden, men det behøver jo ikke at være sådan, at vi får besøg af dem. Vi kan lige så godt køre hen til dem, når vi nu er på hjul hele tiden, siger Jørgen.

Og så kom dagen, hvor den store autocamper endelig rullede ind i indkørslen. Noget helt andet end det, de var vant til, og ikke sådan en, man bare lige kan parkere hvor som helst. Faktisk ligner instrumentbrættet et kontrolpanel i et fly, men hvis Jørgen blev lidt skræmt af alle de nye muligheder i den meget store bil, lod han sig ikke mærke med det. Parret begyndte med at køre små ture i omegnen, men nu hvor ”Fjordholm” er solgt, suser de land og rige rundt – de har endda taget en afstikker til Norge, hvor de holdt skiferie med børnebørnene. På den tur beviste Jørgen sine evner som chauffør på de smalle, sneglatte veje.

– Vores faste holdepunkt er stadig Middelfart Kommune. Vi har adresse her – eller rettere sagt: Vi er placeret under ”ukendt adresse”, og så melder vi os hos kommunen med jævne mellemrum. Vi vil gerne beholde vores læge her i Middelfart, for vi har nået en alder, hvor der dukker flere skavanker op, og så er det rart at kunne få hjælp, når der er brug for det, siger Jørgen, der lige har fået muskelgigt.

Vi er også bedste venner

Men hvad laver man egentlig hele dagen på så lidt plads – og uden at gå hinanden på nerverne?

– Når jeg vågner om morgenen, er det ikke altid, jeg kan huske, hvor vi er. Så trækker jeg gardinet fra og nyder udsigten, og så kommer jeg gerne i tanke om det. Det er fantastisk at opleve en ny og dejlig udsigt næsten hver eneste dag, fortæller Jørgen.

– Vi skiftes til at servere mad i sengen om morgenen. Så skal der hentes vand til kaffen, og har vi overnattet på en campingplads, bruger vi badeværelset der. Ellers læser vi meget, går ture og ser på landskaber. Vi er begge meget historisk interesserede, og det er en skøn oplevelse at se alle de smukke steder og spændende museer, der findes i Danmark. Vores dage er faktisk fyldt godt og grundigt ud, siger Tove.

Hendes store lidenskab har altid været at læse bøger – også gerne om natten, når Jørgen sover. De mange års ægteskab har lært Jørgen at sove trods lyset, for det er nu engang sådan, Tove er, og det kan man ikke lave om på. Og når der kun er 14 kvadratmeter at boltre sig på, minimeres armbevægelser og skænderier helt naturligt.

Læs også om at leje en pensionist

– Vi kan da sagtens blive uenige om et eller andet, men vi skændes faktisk sjældent. Vi er både gift med hinanden og hinandens bedste venner, så vi både respekterer og elsker hinanden, siger Tove.

Når de to engang er færdige med alt det, Europa har at tilbyde, har Tove og Jørgen også en plan for, hvad der så skal ske.

– Så vil vi anskaffe os en lille, overskuelig lejlighed i Middelfart. Det overraskende har egentlig været, at vi slet ikke har savnet alle vores ting, som vi jo enten har givet bort eller opmagasineret. Det, vi savner, er de gamle venner og børnebørnene, men så opsøger vi dem jo bare. Til gengæld giver det en ro, at vi har gjort vores verden så lille, at vi kan overskue den, og vi glemmer aldrig mere noget, for vi har jo det hele med os, som Tove siger.