Opskrifter

Fyldt kylling

Tirsdag, 30. august 2016af Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Fyldt kylling er perfekt til en af de aftener, hvor du vil gøre lidt ekstra ud af maden. Kyllingen kræver lidt tid i ovnen, men en lækker og saftig kylling er ventetiden værd.

Det skal du bruge til fyldt kylling:

(6 pers.) 1 stor kylling 800 g bagekartofler 500 g dadeltomater 150 g feta 200 g sorte oliven 1 bdt. citrontimian 1 usprøjtet citron Salt og peber 2-3 spsk. olivenolie Snor el. kødnåle 600 g små, faste kartofler 2 forårsløg Tilbehør: Grøn salat Prøv også: Kylling i fad med rosmarin og peberfrugt

Sådan laver du den fyldte kylling

Udben kyllingen. Læg et snit langs rygbenet og følg skroget rundt med en skarp fileteringskniv. Knæk lår og vingeleddene så begge beholder lemmernes indre ben, mens kroppen frigøres for benene. Der er lidt bøvl ved ”kravebenet”, men det nemmeste er at følge skroget rundt med hånden og en kniv. Skræl bagekartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem fuldstændig møre uden salt. Mos dem. Udkern 200 g af dadeltomaterne og skær kødet i små tern. Rør tomattern, smuldet feta, sorte oliven, blade fra 10 timiankviste og revet citronskal i kartoffelmosen. Smag til med salt og peber og kom mosen i kyllingen og luk den stramt med nåle eller tråd. Steg kyllingen i ovnen ved 200º i ca. 1 time og 20 min. Skrub de små kartofler og skær dem i både. Kom salt, peber og olie ved dem og steg dem 20 min. i et ovnfast fad i ovnen sammen med kyllingen. Skær resten af tomaterne i halve og bland dem med kartoflerne og resten af timianen. Tag kyllingen ud og lad den hvile indpakket i alufolie. Steg kartoflerne færdige sammen med tomaterne ca. 30 min. mere. Rens og hak forårs-løgene og drys dem over kartoffelblandingen. Skær kyllingen ud. Servér den med fyld og kartofler og giv en grøn salat til. Vi har fundet to herlige kyllingesalater til dig! En med rygeost og en der er godt krydret, find dem lige her.
Abonnement på Familie Journal