Opskrifter

Kyllingerisotto med jordskokker

Onsdag, 13. marts 2013af Redaktion
Blød, lækker og cremet – et hit hos både børn og voksne

Ingredienser til kyllingerisotto med jordskokker

(3 pers.)

300 g jordskokker
Lidt citronsaft
2 kyllingefiléter
2 spsk. olivenolie
1 hakket skalotteløg
150 g risottoris
1 dl vand
6 dl hønsebouillon
50 g revet parmesan
Salt og peber
2 spsk. persille
2 spsk. hassel­nødder

Fremgangsmåde

Vask jordskokkerne, skær dem i tynde skiver og læg dem i vand tilsæt citron. Skær kyllingefiléterne i små strimler og svits dem let i olien. Tilsæt løg og ris og lad dem svitse med, uden de tager farve. Tilsæt vand og de afdryppede jordskokker og lad risen opsuge væden. Tilsæt bouillonen lidt ad gangen. Vend parmesanen i, smag til med salt og peber. Servér risottoen drysset med hakket persille og hasselnødder sammen med et stykke godt brød.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Kylling vindaloo
Kyllingesuppe med sesambrød

Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop