Glædelig pandekagens dag: Her er 10 opskrifter på pandekager

Tirsdag, 13. februar 2024
Cecilie Lunding Tolversen
Foto: Colourbox
Er du mest til de søde, de sunde, tykke eller tynde? Når det kommer til pandekager, er mulighederne mange. Her får du 10 forskellige opskrifter på pandekager.
10 opskrifter på pandekager

Pandekagens dag er en årlig begivenhed, der giver anledning til at samle hele familien om madlavningen og middagsbordet.

Den internationale pandekagedag falder altid tirsdag efter fastelavn, og selvom fejringen godt kunne lyde som et moderne fænomen, så er det en gammel tradition fra kristendommen.

Pandekagens dag stammer fra den gang, hvor kristne fastede i 40 dage før påske. I fasten var alle "hvide" ingredienser, som mel, sukker og mælk, helt forbudt at indtage. Derfor brugte man ingredienserne til at lave pangekager og tømme ud i råvarerne, så fristelsen ikke var helt så stor under fasten.

Højtiden, der tidligere blev kaldt "hvide tirsdag", er ikke særlig udbredt i Danmark, men bliver i højere grad fejret i udlandet.

Her på redaktionen mener vi dog, at enhver god grund til at spise pandekager bør gribes. Uanset om det er traditionelle pandekager med sukker og syltetøj, madpandekager med fyld, amerikanske pandekager eller sunde bananpandekager.

Derfor får du her fem forskellige opskrifter på pandekager.

Amerikanske pandekager

De er kendt for at være høje og toppet med en masse lækre sager. Derudover er amerikanske pandekager er lette at lave, da de er små og lette at vende på panden. Du kan komme smør og sirup på toppen som amerikanerne eller holde dig til frugt, chokolade og flødeskum.

Bananpandekager

Hvis du har nogle modne bananer liggende, så er det oplagt at prøve denne opskrift på bananpandekager. De er et sundere alternativ til traditionelle pandekager med mel og sukker, men de smager mindst lige så sødt og lækkert. De smager skønt med bær og kokos på toppen.

Madpandekager med porre og skinke

Pandekager er ikke nødvendigvis lig med en sød snack eller dessert. Madpandekager er en skøn og let ret, der gør sig godt både som frokost og aftensmad. Du kan fylde madpandekagerne med lige de grøntsager eller det kød, som du godt kan lide. Her er det skinke og porre i flødesovs.

Pandekagemuffins i Airfryer

Er du hoppet med på Airfryer-bølgen? Så er der naturligvis også en pandekageopskrift til dig. Disse pandekager smager skønt, er hurtige at lave og du slipper for fedtstof på panden.

Kakao-pandekager

Hvis du godt kan lide smagen af chokolade/kakao, så skal du prøve at lave kakao-pandekager. De smager dejligt med bær, chokoladesovs og vaniljeis.

Pandekager med citruskompot

Uhm! Pandekager er altid en god idé, og der er næsten altid plads til en mere. Prøv disse pandekager med citruskompot. Det giver et friskt pust til de søde pandekager.

Øl-pandekager

Kender du tricket med at tilføje lidt øl til pandekagerne? Det lyder måske sjovt, men pandekager med øl smager dejligt, og så er øllet med til at gøre kanterne mere sprøde.

Rådhuspandekager

Bag lækre pandekager og fyld dem med orangecreme og pynt med abrikosmarmelade og mandelsplitter - så har du de skønneste rådhuspandekager.

Vaniljepandekager med appelsin

Bag lækre pandekager med vaniljesukker, appelsiner og flydende honning.

Traditionelle pandekager

Pandekager kommer i mange former og smagsvarianter, men der er nu ikke noget som en helt klassisk pandekage. Her får du opskriften på helt almindelige pandekager. Du kan selv vælge, om der skal være kardemomme i eller ej.