Julekugler og drillenisser i tusindvis

For nogle familier er en tur i Tivoli ved juletid lige så obligatorisk som gløgg og æbleskiver i december og dans om et pyntet juletræ den 24. For andre er det en dagsrejse, som skal gøre dette års julemåned til noget ganske særligt. Uanset hvem man er, og hvor man kommer fra, så skal det at besøge Tivoli på en kold decemberdag være en oplevelse for alle sanserne.

– Vi har ikke et nyt koncept hvert år, men Jul i Tivoli skal altid være en ny oplevelse for vores gæster. Det skal helst imponere lidt mere end året før, siger Jacob Helenius, havens designchef, som kan fejre 10-årsjubilæum næste år.

Da Familie Journal besøger den gamle have midt i København er der dog ikke megen ”wauv”-effekt over den – og så alligevel. Der lyder en konstant borende brummen fra diverse maskiner, og man skal hele tiden gøre plads til ladvogne med en håndfuld af de i alt 1.200-1.500 juletræer, der skal stilles op. Gaffeltrucks suser forbi læsset med paller, og hvert andet øjeblik er der én, der hiver fat i Jacob og spørger ham, hvordan en del af den store granranke, som sammenlagt kan strække sig næsten fire kilometer, skal hænge, eller hvornår der bliver rettet op på det store juletræ med omkring 300.000 små lyspunkter, som i sandhed står en smule skævt.

– Jeg ved, at tømrerne herinde synes, det er en sjov opgave at være med til, selv om de har mega­travlt. Vi har jo kun knap to uger til at forvandle haven fra en uhyggelig halloween-scene til den hyggeligste juleby, og i år har vi ovenikøbet et helt nyt tema omkring jernbanen, der er blevet til i samarbejde med DSB.

Læs også: Julehave, der er værd at køre efter

Som i Daells Varehus

– Hold op, hvor er det flot. Jeg var helt sikker på, det var ægte, siger han, og Jacobs øjne stråler som julelys. Anerkendelsen er for ham den bedste julegave. Den søger han også blandt gæsterne, når den gamle have er åben.

– Jeg elsker at gå rundt og lytte til, hvad folk har at sige. Måske får jeg nye idéer.

Sidste jul havde Tivoli en million gæster. Jacob håber selvfølgelig, at stedet kan skabe juleglæde hos endnu flere i år, hvor temaet opstod ud fra en snak om eventyret Juleekspressen og så selvfølgelig Tivolis helt store musicalsatsning ”Elf”.

– En stor del af juleoplevelsen i Danmark er jo, at vi rejser på kryds og tværs af landet for at være sammen. Den stemning af spændt forventning og fællesskabsfølelse, som de fleste har før juleafrejsen, har vi ønsket at ramme ved at nytematisere det 2.000 kvadratmeter store område på Plænen – frit inspireret af tiden omkring 1900-tallets jernbane og perroner. For eksempel med lokomotivet, som nok ser ægte ud, men faktisk er lavet af glasfiber.

– Så kan julemanden tage toget hjem, hvis han ikke får sin nedstyrtede kane på mederne igen, siger Jacob og viser os hen til fire grønne nisser i gennemsigtige plasticposer, der alle står med deres fine detaljerede ansigter rettet mod en kane, som ligger oven i en kæmpe bunke paller, der snart skal forvandles til en lille bakke af sne.

For nisser hører sig til. Da Jacob var elev, mødte han manden, som i mange år stod bag de kendte julevinduer i Daells Varehus.

– Tænk engang, folk stod i kø for at se, hvilket nisseunivers der var blevet kreeret til årets jul. Det betød virkelig noget. Også Tivolis jul må meget gerne betyde noget for folk. Men jeg går da og bliver helt nervøs for, at vi ikke når det. Jeg synes godt nok, der mangler meget, siger designchefen med en oprigtig bekymring i øjnene.

Men julelysene lyser nu også stadig et sted derinde, for selvfølgelig når de det – også selv om Jacobs drøm om en perron i træ på nuværende tidspunkt stadig bare er en bunke jord, ligesom de store snemænd endnu ligger uden hoveder på, juletræet fortsat står skævt, og flere tusinde af de i alt 100.000 julekugler, der hvert år skal vaskes, tørres og pakkes med håndkraft, mangler at blive placeret i guirlander og kranse.

– Vi bruger cirka 60.000 kugler til udstillingen. Men vi er nødt til at have ekstra på lager. Kugler har det med at forsvinde ved juletid, siger Jacob med et smil, der indikerer, at han godt kender til drillenissernes identitet...