Krydderurter – meget mere end god smag

Søndag, 15. juli 2018
Af Rikke Goerlich. Foto: Panthermedia.
Du kender dem allerede, måske står de sågar i din have eller vindueskarm – de duftende krydderurter, der giver ekstra smag. Men vidste du, at mange af dem også er gamle lægeplanter med lange historier og gode virkninger i kroppen? Brug dem i maden, lav te af dem eller lav dit eget urtesmør, og få samtidigt glæde af alle de sunde stoffer, som urterne indeholder.

Pebermynte

Mentha piperita

Den græske filosof Aristoties hævdede, at pebermynte var så kraftigt et elskovsmiddel, at man skulle være forsigtig, før man indtog den. Soldaterne blev faktisk frarådet at tage den, før de skulle i krig – da de så måske hellere ville hjem til lillemor.

Sunde egenskaber

Via dens æteriske olie øger pebermynte gennemstrømningen af calcium til vores muskelceller og virker dermed beroligende på både muskler og nerver. Den virker såmænd også beroligende eller afslappende, når du har spist et måltid, der smagte så godt, at du måske kom til at tage en portion for meget.

Læs også: Spis din have

Purløg 


Allium schoenoprasum

Purløg har været brugt som medicin helt tilbage til middelalderen. Ligesom med andre af de velduftende og velsmagende urter mente man, at det var et godt og enkelt middel mod melankoli. Man var i øvrigt også overbevist om, at når man havde purløg i huset, ville det kunne drive onde ånder væk.

Sunde egenskaber

I dag kan vi ikke rent videnskabligt sige god for hverken modvirkning af tristhed eller den med ånderne. Men den lidt skarpe smag i purløg skyldes indholdet af svovlforbindelser og æteriske olier, og det er ganske interessant. Stofferne virker nemlig stimulerende på fordøjelsen, svagt vanddrivende, øger fedtforbrændingen og hjælper immunforsvaret til at bekæmpe bakterier.

Timian

Thymus vulgaris

Navnet timian kommer fra det græske ord thymia, der betyder duft. I middelalderen mente man, at hvis man sov på en hovedpude stoppet med timian, ville man blive kureret for melankoli. Man ville få mere mod til at klare opgaverne i hverdagen. Man brugte også tidligere timian mod hoste og bronkitis, ligesom den blev brugt til at styrke fordøjelsen.

Sunde egenskaber

Det er den æteriske olie i timian, der er ansvarlig for den gode virkning i luftvejene. Den bekæmper bakterier og virker afslappende på bronkierne, ligesom den virker slimløsnende. Planten har desuden et godt indhold af bitterstoffer, der fremmer fordøjelsen og modvirker oppustet mave. I øvrigt ved man også i dag, at den æteriske olie fra timian afskrækker myg. Det kan vi drage fordel af på flere måder. Dels kan man have en duftlampe med nogle dråber af den æteriske olie stående på bordet, dels kan man komme nogle dråber af olien i en bodylotion og bruge den på ben og arme, når man skal ud i naturen.

Se også: Tip til haven: Spis dit staudebed

Basilikum

Ocinum bacilicum

Basilikum stammer oprindeligt fra Indien, men har været brugt i landene ved Middelhavet siden 2000 år før vores tidsregning. Grækerne har i tusindvis af år haft den stående uden for huset, idet den bragte lykke og mentes at kunne fremme lidenskaben i huset. Man brugte naturligvis også basilikum på grund af smagen, der bare passer fantastisk til solmodne tomater.

Sunde egenskaber

Det er også slået fast, at den velduftende urt virker styrkende på nervesystemet, modvirker søvnløshed og virker mod oppustet mave. Det kan du udnytte ved, ud over at bruge den frisk i maden, også at lave en skøn pesto, ligesom du også kan snuppe den hurtige og velsmagende variant, hvor du knuser bladene i en morter og blander med en god olie.

Rosmarin

Rosmarinus officinalis

Et gammelt ordsprog siger, at der, hvor rosmarinen blomster, hersker kvinden i huset. Som med basilikum er rosmarin en afrodiasisk plante, der kan sætte gang i kærlighedslivet. Faktisk findes den i mange brudebuketter i de sydlandske lande.

Sunde egenskaber

I dag ved vi, at rosmarin indeholder æteriske olier, der er bakteriehæmmende. Af samme grund bruges den æteriske olie som konserveringsmiddel, men måske endnu mere spændende er det, at rosmarin viser at styrke blodgennemstrømningen til hjernen, og dermed styrker den hukommelsen.

Læs også: Lav din egen biodynamiske kompost

Salvie

Salvia officinalis

Et gammelt italiensk ordsprog siger: Intet menneske behøver at dø, som har salvie i sin have. Navnet salvie kommer af salvare, som betyder at læge/redde. Salvien blev anset for at kunne redde liv – og give evigt liv. Salvien fulgte mennesket og blev plantet oven på graven – for sjælen, den kunne jo stadig leve.

Sunde egenskaber

Salvien er kendt for at virke østrogenlignende. Det betyder, at når kvinder ikke længere har menstruation, vil kroppen kunne finde stoffer fra salvien, der modvirker hedeture og svedeture. Salvie indeholder dog også stoffer, der både virker sammentrækkende på slimhinderne og dræber bakterier. Te eller udtræk af salvie er derfor ideelt ved alle typer af luftvejsinfektioner som eksempelvis halsbetændelse og betændelse i bihulerne. Og et iransk forsøg har vist, at salvie også er med til at sænke kolesterol i blodet.

Skvalderkål

Aegopodium podagraria

Skvalderkål har været her i landet omkring tusind år. Dens latinske navn henviser til, hvad man brugte den til – nemlig urinsyregigt – podagra. Og vi kan takke munkene for at have indført den til Norden. Takke og takke, er der måske nogle der vil sige, for det er en urt, der breder sig kraftigt, og holdes den ikke i ave, kan den invadere hele haven, og derfor er den for de fleste haveejere en af de slemme ukrudtsplanter. Men hvorfor så ikke spise sig ud af problemet? Hvis du har den, kan du lige så godt nyde den. Den plante, som vi i dag bruger meget tid på at bekæmpe, er faktisk tilegnet Skt. Gerard, der er helgen for gigtplagede.

Sunde egenskaber

Det latinske navn henviser til, hvad munkene foretrak at bruge den skønne plante til, nemlig urinsyregigt, podagra. De næringsrige blade blev brugt både som te og i supper. Med det høje indhold af mineraler hjalp skvalderkålen med at udskille urinsyrekrystaller. Skvalderkål er også tidligere blevet anvendt mod menstruationssmerter, ved jernmangel og svimmelhed.