Hunden vil gerne have faste regler: Giv kommando efter kommando

Når jeg spørger elever, om deres hund for ek­sem­pel kan sitte, svarer langt de fleste ja, men når de viser det, rejser hunden sig igen meget hurtigt. Dét er ikke sit i min verden, og det kræver nok en forklaring.

I mine øjne ser hunde verden meget sort/hvidt. De holder af at vide, hvad de skal, og hvad der forventes. Så når en hund på eget initiativ rejser sig fra en sitkommando, er det, fordi den ikke hviler i roen og stoler helt på sin fører.

Det gælder alt det, man beder hunden om: bliv, hjemkald og stop på afstand. For at få det indlært kræver det, at en kommando altid afløses af en ny, så hunden ikke ender i et limboland, hvor den selv skal tage stilling.

Et godt eksempel er hjemkald. Man kalder hunden hjem, og den adlyder (måske), får ros, og ofte sker der ikke mere.

Så begynder hunden at løbe rundt og snuse, ude af kontakt, og så kommer en distraktion, måske en anden hund eller en kat, og så vil den nys indkaldte hund jo være hos distraktionen med det samme, og bestemt ikke i hånd, men ude af kontrol.

Og tro ikke, at hunden synes, det er særligt godt, for den vil helt afgjort helst have faste regler og en leder, den kan stole på.

Det, man skulle have gjort, straks hunden kom ind på hjemkaldet, var at give den en sitkommando, for det vil gøre hunden glad for, at den slap for at finde på noget selv.

Efter sittet kan den næste kommando komme, måske fri igen, gå pænt, eller noget helt andet, bare den altid er under en kommando. Med mindre man specifikt giver Buller ordre til at gå i kurven, hvor vi vil forvente, at den bliver, gælder det selvfølgelig ikke, når den har fri hjemme og bare tusser rundt.

Når det skal indøves, så byg det op med for eksempel sit, lad Buller sidde med front mod føreren, og ret den hver gang, den vil rejse sig.

Det kræver lidt timing, for man skal reagere, før hunden når at rejse sig helt. Når den sætter sig igen, roses mundtligt, men uden at overdrive, så hunden ikke bliver distraheret fra sit forehavende, nemlig at sætte sig og blive der.

Træk tiden efterhånden, en halv time kunne være målet i første omgang, ved at gå rundt i nærheden og lade, som om man laver noget andet. Hold diskret øje med hunden, og ret den, når den viser tegn på at ville rejse sig.

Det lyder som lidt skrappe regler for Buller, der jo bare er en glad hund, der vil udforske verden, men tro mig, Buller har det bedst, når nogen tager teten og bestemmer, og det er unægtelig ret be­kvemt, at Buller kan gå i sin kurv og blive der, når der kommer gæster, eller blive trygt hos sin ejer, når der dukker en fremmed hund op på lufteturen.

Er du vild med hunde?

Så er du ikke alene. Og hvis hundeejere har én ting til fælles, så er det, at de kan tale ret længe om lige præcis hunde og i særdeleshed deres egen hund.

Det kender Hella Joof og Ellen Hillingsø alt til. De to veninder elsker nemlig også de firbenede venner, og i deres nye bog "Hundens bog - et kærlighedsevangelium" nørdes der igennem med alt lige fra opdragelsesfif og brevkasse til hundesange og fortællinger.

Du får lige nu 20% rabat på bogen gennem allerbøger.dk. Derudover får du 5% på bøger, der ikke i forvejen er nedsat, med koden FAMILIEJOURNAL5.