Anne Herdorf er gået til revyen

Lørdag, 30. maj 2015
Foto: Dan Mariegaard og Martin Høien
Den tidligere Melodi Grand Prix stjerne skaber grin og glæde i Ganløse Revyen

Det er snart 30 år siden, en ganske ung Anne Cathrine Herdorf overlegent vandt det danske Melodi Grand Prix og dermed gav baghjul til erfarne dansktop- og Grand Prix-stjerner som Birthe Kjær og Tommy Seebach – og såmænd også til en anden ny og endnu yngre sangfugl, Trine Dyrholm, som med sin ”Danse i måneskin” sikrede sig 3. pladsen.

Og der er drysset mange noder på papiret siden da! Anne, der også ønskede sig en helt almindelig hverdag, blev uddannet sygeplejerske, men hendes sødme og musikalitet skaffede hende stribevis af engagementer. Teaterdirektør Jan Hertz var den første, der spottede, at Annes talent ville gøre sig på en teaterscene, hvorfor han gav hende titelrollen i Frøken Nitouche og siden en hovedrolle i ”The Sound of Music” på Amager Scenen.

En anden succes var hendes deltagelse i vokalgruppen ”Venter på far” sammen med Anne Dorthe Michelsen, Julie Michelsen, Cæcilia Glode og Cathrine Nordseth. I en periode vendte hun også tilbage til arbejdet som operationssygeplejerske på Gentofte Hospital, men endte som offer for en sparerunde.

LÆS OGSÅ: Kom med til Dansktop Prisen 2016

Nomineret til Årets Dirch

Og nu er det revyen, det gælder. For andet år i træk står hun på scenen på Ganløse Kro, når den populære Ganløse Revy vælter salen. I år spiller Anne Cathrine sammen med Lisbeth Kjærulff og Kim Brandt.

Og man må da sige, at Anne Cathrine har været en populær revystjerne. I 2014 blev hun nomineret ved Revyernes Revy til Årets Dirch. Og ligeledes i 2014 blev hun ved Charlies Revy galle nomineret til Årets Kvindelige Kunstner.

Ganløse Revyen modtog i 2014 Årets Humørlegat.

Anne Cathrine er 48 år og mor til to døtre, som hun har med sin eksmand, kapelmester Jens Krøyer.

LÆS OGSÅ: Lotte Riisholt har succes både i Danmark og Sverige

Kom med til Dansktop Prisen 2016

Kom med når Familie Journal og tv-stationen dk4 afholder Dansktop Prisen i Jyske Bank Boxen den 23. januar 2016.

Vi hylder alle vores elskede dansktopkunstnere og kårer helt nye, lovende talenter. Og når vinderne er fundet, priserne delt ud og det flotte show er færdigt, forvandles Jyske Bank Boxen til et kæmpe dansegulv, hvor alle kan feste videre og danse til ørehængere fra dansktoppens stjerner, der optræder LIVE

Billetsalget er i gang HER >>