50 år med Dansktoppen: 1968 – 1978 (del 2)

Tirsdag, 7. november 2017
af Carsten Michael Laursen, Dansktop-ekspert og jurymedlem af Dansktop Prisen, foto: All Over Press
Dansktoppens første tiår var især præget af partyslagere, men der blev også plads til sange med andre og mere alvorlige toner foranlediget af bl.a. oliekrisen og Vietnam-krigen.

Du kan læse del 1 af "50 år med Dansktoppen: 1968 – 1978" her

70’erne var Dansktoppens guldalder. Pladeselskaberne kappedes om de gode sange, og også blandt solisterne var der konkurrence. Man henvendte sig trods alt til det samme publikum. Der var solister der havde få hits, men til gengæld havde sange på listen i mange uger. The Lollipops fik 24 uger med ”Ung kærlighed”, mens Susanne Lana klarede 21 uger med ”Hvis tårer var guld” og hele 34 med ”Søde Sommerminder”. Men Lars Stryg & Royal Strings overtrumfede alle ved at ligge 55 uger på listen med ”Aldrig mer’ må jeg se dig”.

Partyslagere og fest i gaden

En særlig type sange, partyslagere var et fænomen, der især prægede Dansktoppens første tiår. Det var en tid, hvor oliekrise og stigende arbejdsløshed begyndte at sætte ridser i velfærden. Men vi festede alligevel, som om vi stadig kørte på første klasse. For eksempel ved de mange gade- og vejfester, der blev populære netop i de år. "Så er der fest i gaden, hjemme hvor vi bor", sang Katy Bødtger på sit partyhit fra 1973. Det var faktisk hendes andet store partyhit det år. Den var opfølger på den lige så festlige "Så går vi til enkebal".

Partybølgen begyndte herhjemme med Johnny Reimar. I 1969 indspillede han "Du burde købe dig en tyrolerhat", der med sin løsslupne stemning blev en landeplage. Og det til trods for at den faktisk blev afvist til Dansktoppen. Men Johnny Reimars party-humør kom alligevel til at slå igennnem på Dansktoppen.

Et halvt års tid før tyrolerhatten blev indspillet, var han producer på Birthe Kjærs dansehit "Casatschock", der fik os alle ud på dansegulvet med budskabet "Lad hele verden danse, hellere danse end at gå ud at slås". Dansktoppen fik sine partyslagere med titler som "Bal i Ballerup" med Melody Mixers, "Kom som du er" med Klaus & Servants og "Er stemningen på toppen?" med Heaven. Johnny Reimar rendyrkede sin partystil og solgte party-lp’er i store oplag. Og så leverede han den definitive partyslager, da han i 1972 udsendte sangen "Sikken fest". Han var Dansktoppens ukronede partykonge.

Læs også: 50 år med Dansktoppen: Da det hele begyndte

Refræner med alvor

70’ernes dansktopsange var dog ikke udelukkende fest og dans. Afskedsange som "Hvis tårer var guld", "Goddag og farvel" og "Aldrig mer' må jeg se dig" anslog en anden og mere alvorlig tone. Men også sange med et lidt bredere perspektiv begyndte at blive almindelige. Oliekrisen i vinteren 1973-74 fik en kommentar med på vejen af Per Juul på "Spar på energien". Og de mange saneringer af gamle bykvarterer var et tema i sange som "Se dig omkring" med Elisabeth Edberg" og "Bli' væk fra vort kvarter" med Peter Belli.

Også uroligheder i den store verden begyndte at slå igennem i dansktopsange. I tv’s nyhedsudsendelser kunne man nu se billeder og reportager fra Vietnamkrigen og andre af verdens brændpunkter. Sange om fred blev et aktuelt emne at synge om. Den første fredshymmne, der fandt vej til Dansktoppen, kom i 1969, da Grethe Ingmann gik ind på listen med "Der blæser en vind" i 1969.

Det egentlige gennembrud for fredssange på Dansktoppen kom dog først året efter. Det skete da Lars Stryg & Royal Strings udsendte "Hvor er det sted", der fik hele 31 uger på listen. I den hedder det blandt andet "Sig mig, hvor er det sted, hvor alt er evig fred, som ingen krig kan nå". Gruppen fik også et stort hit med en anden fredshymne "Jeg drømte mig en drøm i nat". Eddie Skoller kom på banen og fik sin Dansktop-debut med "En enkel sang om frihed", og også Bjørn & Okay tog freden op på "Jeg ønsker jeg var konge".

Fredssangene var en påmindelse om, at Dansktoppen ikke kun dyrkede sommer og sol, men også havde plads til sange med skygger, alvor og vemod. John Mogensen brød ind i Dansktoppens fredelige dagligstue i 1971, da han udsendte sangen "Der er noget galt i Danmark". Den fik Gladsaxes daværende borgmester Erhard Jakobsen til at indspille en svarplade i vrede med titlen "Dybbøl Mølle maler stadig". Den fandt dog ingen nåde hos Jørn Hjorting, der afviste den til programmet.

Læs også: Vi elsker Birthe Kjær

Den bramfrie "Der er noget galt i Danmark" var John Mogensens første møde med Dansktoppen. Men han forsynede også genren med sange om gribende menneskefortællinger, som "Erik Oluf Andersen" , der lever over evne og går sin triste skæbne i møde. Eller "Søndag morgen" om den enlige og ensomme mand, hvis eneste fornøjelse er at være tilskuer til andre menneskers muntre fridag. John Mogensen gav Dansktoppen en klang af ægte gennemlevet hverdag og var et modstykke til de mere solbeskinnede refræner.

En æra går på hæld

Dansktoppen mødte stigende kritik op gennem 70’erne. Kritikken gik på både kvaliteten og på den manglende bredde i musikken. Fra efteråret 1974 spillede man derfor et bredere oplæg, hvor der også blev plads til viser og folkemusik. Men lytterne holdt fast ved slagerne på godt og ondt. Dansktoppen forblev en slagerparade, men tiden kaldte efterhånden på fornyelse. Flere og flere indspilninger lød som ren rutine, og lyttertallene var begyndt at vige.

Udviklingen for Dansktoppen var ved at gå i stå. Men navne som Bamses Venner og Shu-Bi-Dua anslog fra midten af 70’erne lidt andre toner og brød med rutinen. Bamses Venner med den frivole "Vimmersvej", der gik til tops i 1975, og Shu-Bi-Dua, der lå 13 uger på Dansktoppen med "Knald i låget".

Dansktoppen holdt skansen, men i Danmarks Radio bredte der sig en modvilje mod hitlisterne og dermed også Dansktoppen. Et af radioens argumenter var, at man ikke ville være pladebranchens forlængede arm. Og i 1977 valgte Danmarks Radio at fjerne alle hitlister fra programfladen. Det blev afslutningen på det mest gyldne årti i Dansktoppens historie.

Der blev iværksat en indsamling af underskrifter for at bevare Dansktoppen, men en sæk med tusindvis af underskrifter indsamlet af en ung radiolytter fra Herning gjorde ikke indtryk på radioledelsen. Dermed var det farvel til Dansktoppen, i hvert fald for en længere årrække. Meget betegnende havde gruppen Family Swingers en sang på den allersidste dansktop i marts 1977 med titlen "Farvel til Dansktoppen".

Det var på mange måder et nederlag for den danske slagermusik, der med ét var slået tilbage til situationen i midten af 60’erne. Men der var lys forude, da Danmarks Radio valgte at bryde 12 års pause i Melodi Grand Prix. Fra 1978 var Danmark med igen, og det gav en ny mulighed for mange af Dansktoppens stjerner.

Har du lyst til at fejre Dansktoppens jubilæum, så kom med til Dansktop Prisen 2018 i Jyske Bank Boxen Herning d. 14. april. Køb dine billetter her: