Kære Puk
Middagsgæster er blevet en plage
1. "Seks om dagen"
Budskabet er for længst slået igennem. Du skal spise tre forskellige stykker frugt og tre forskellige portioner grøntsager - i alt 600 g om dagen. Når du ønsker at tabe dig, må du meget gerne spise endnu flere grøntsager - stil efter 500 g grønsager.
2. Husk de små måltider
Det er utrolig vigtigt, at du altid har et sundt mellemmåltid lige ved hånden - også når du er på farten. Mellemmåltiderne giver dig en bedre forbrænding, en velfungerende appetitregulering og en større mæthed, så du undgår at overspise til hovedmåltiderne. Og så slipper du for, at blive fristet alt for let.
3. Ej som natmad
Mellemmåltiderne skal helst spises i løbet af dagen, mens du er aktiv. Spiser du dine mellemmåltider som sen aftenhygge eller natmad, er der større risiko for, at kalorierne ikke bliver forbrændt.
4. Arbejde og mellemmåltider
Det kan være svært at få mellemmåltiderne til at hænge sammen med en travl arbejdsdag. Sørg altid for at have en pakke fiberknækbrød i dit skab og en smøreost med lavt fedtindhold i køleskabet - så har du et hurtigt og nemt mellemmåltid.
5. Frugt er sundt, men slanker det?
Frugt hører hjemme i den sunde og slankende hverdag. Udgangspunktet når du spiser frugt er, at du kan spise 3-4 stykker eller 3-400 g om dagen og stadig tabe dig. F.eks. er det rart at vide, at du i jordbærhøjsæsonen kan spise dobbelt så meget af den søde frugt, som når du spiser en banan.
6. Knækbrød - det geniale mellemmåltid
Knækbrød mætter godt, har få kalorier, er let at opbevare og kan holde sig længe. Tjek fiberindholdet - det skal helst være på mere end 15 g pr. 100 g. Jo højere fiberindhold des bedre mæthed og jo mere stabilt blodsukker des lettere taber du dig.
Bliv en del slankefællesskabet i Familie Journals Slankeklub (link fjernet)
Læs også:
Ideer til mellemmåltidet
Bliv rolig og slank