Tina faster 16 timer i døgnet: Det er nemt og naturligt

Midt i januar sprang Tina Krøll-Kling Nicolaisen Larsen fra Greve på den populære fastemodel, hvor man faster 16 timer i døgnet. Hun havde ikke et ønske om at tabe sig, men håbede, at metoden måske kunne den gøre hende sundere.

– Og det er faktisk rigtig nemt og simpelt. Der er kun én regel, og den handler om, hvad klokken er, ikke om, hvad jeg skal købe eller spise, siger Tina, der drikker sin morgenkaffe sort for at undgå kalorier fra mælk, spiser dagens første måltid klokken 12 og stopper med at spise klokken 20.

Det giver hende en spiseperio­de på otte timer. Den form for periodisk faste kaldes 16:8.

Sult er ikke farligt

I begyndelsen brød Tina bevidst sine egne fasteregler for at kunne spise brunch med sin mand eller for at hyggespise med sin familie fredag aften.

Nu er hun blevet lidt mere stringent, fortæller hun – og skulle der opstå ”snyd”, går det såmænd også.

– Jeg har lige været fire dage i Lalandia med min mand og børn, og det fungerede fint. Der var kun én gang, hvor min faste ikke harmonerede med det tidspunkt, vi kunne få bord på en restaurant, men så blev min fasteperiode bare lidt kortere, siger Tina.

Hun er dog ret påpasselig med ikke at spise før klokken 12. Indimellem i weekenden bliver klokken endda 14.

– Det sker typisk, hvis vi er på farten, og det rører mig egentlig ikke. Jeg bliver selvfølgelig sulten, men det var klart værst i de første uger, hvor jeg fastede. Allerede klokken 10 begyndte jeg at føle sult, siger Tina, der er økonomikonsulent i Greve Kommune.

Tina fortæller, at hun stadig bemærker sin sult om formiddagen, men det er mest sjovt nu, fordi Kirsten, som Tina deler kontor med, også har en knurrende mave.

– Når vores systemer går i gang, griner vi af det. Tidligere ville jeg nok reagere på selv en lille sult og tænke, at det næsten var lidt farligt at blive for sulten. Nu har jeg lært, at det bare er sådan, systemet fungerer, og at jeg jo nok skal få mad.

Er du faldet i?

– Nej, jeg har aldrig følt mig fris­tet til at tage f.eks. en kiks eller en banan før klokken 12. I hvert fald ikke nok til at gøre det! Det lyder måske, som om jeg er meget firkantet eller fanatisk, men det føler jeg ikke, jeg er. Faste passer bare ret godt til mig, siger Tina.

En sund spiral

En del, der faster over natten, føler sig særligt skarpe om morgenen og op ad dagen. Sådan har Tina det ikke. Hun udfører sine arbejdsopgaver lige godt, om maven er tom eller fuld. Til gengæld mærker hun en stor forskel på sit energiniveau og mentale overskud om eftermiddagen.

– Tidligere, når jeg kom hjem, kunne jeg slænge mig i sofaen. Nu kan jeg godt finde på at gå rundt og rydde lidt op eller lave noget andet aktivt. Sofaen kalder ikke på samme måde om eftermiddagen.

Ud over mere søvn er Tina begyndt at sove bedre, og det er faktisk den største gevinst ved fasten, fortæller hun.

– Jeg er begyndt at sove utroligt godt. Jeg falder lettere i søvn om aftenen, hvor jeg tidligere kunne tage op til halvanden time om det. Og jeg sover dybt og igennem. Eller det vil sige, min søn på seks år kan godt finde på at kalde på mig om natten, men jeg har nemt ved at falde i søvn igen, og det er også nyt.

Madro

Ud over at have fået et mere afslappet forhold til sult, mere energi og større indsigt i, hvad hun egentlig har brug for om aftenen, har periodisk faste skærpet Tinas fokus på mad og mæthed.

– I begyndelsen koncentrerede jeg mig om alt det, jeg ikke havde spist, mens jeg fastede. Jeg kunne spise kage til frokost, bare fordi jeg måtte, eller tømme en slikskål, om jeg kunne lide slikket eller ej. Nu er det mere intuitivt. Hvad har jeg lyst til? Er det kage, spiser jeg kage, men ikke af princip, siger Tina, der også mærker en positiv ændring på sine portionsstørrelser.

– Jeg kan ikke spise de samme mængder, som jeg spiste tidligere. Jeg har simpelthen hverken lyst eller plads. Nu tager jeg én flæskestegssandwich og tør slet ikke tænke på nummer to. Jeg lytter efter min krop, ikke mit hoved. Jeg er nok blevet mere grounded i min krop af at faste, siger Tina.

I Familie Journal uge 16 kan du læse meget mere om periodisk faste.

Madro er faktisk den følelse, der bedst beskriver, hvordan hun har det nu.

– Før jeg fastede, var min hjerne i alle skabe og skuffer for at finde et eller andet, der mindede om chokolade. Og nu er det bare sådan: Nå nej, klokken er 20. Ahh.

Til spørgsmålet om, hvorfor det falder hende så let at faste, har Tina et svar parat.

– Jeg går ikke målrettet efter en bestemt effekt, og jeg tænker ikke på faste som en disciplin. Det er bare noget, jeg gør. Det begyndte lidt tilfældigt som et eksperiment, og lige nu har jeg det så godt, at jeg ikke kan forestille mig at stoppe med at faste.