Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
BABYSOKKER
Str.: 13/15 (skostørrelse) svarer til ca.: 1-4 mdr.
Fodlængde: ca. 9 cm.
Materialer: "Drops Alpaca" (100% alpaka/50 g = 180 meter): 1 ngl. rød nr. 362 + 1 ngl. råhvid nr. 01 (der går ca. 20 g rødt + 10 g råhvidt til et par sokker). En rest guldgarn, her er brugt "Lammy Lurex" (77% lurex/23% polyester/25 g = 145 meter. Strømpepinde nr. 2,5. 6 små guldperler (ca. 3 mm i diameter).
Alpakagarn fra Garnstudio, guldgarn købt i Wilferts, tlf. 33 22 54 90.
Strikkefasthed: 28 m x 44 p = 10 x 10 cm i glatstrik.
Se forkortelser og brugertips her
Krone-mønster: Kan hentes ved at klikke her
Skaft: Slå 36 m op med rødt garn og fordel dem på 4 strømpepinde (9 m på hver pind). Strik rundt i rib (1 r, 1 vr) til ribkanten måler 4,5 cm. Strik videre i glatstrik (= alle masker ret) og striber (2 pinde råhvid, 2 pinde rød) til det glatstrikkede måler 5 cm, sidste stribe skal være råhvid.
Hæl: Saml maskerne fra 1. og 4. pind (i alt 18 m) på én pind til hæl. Strik hælen frem og tilbage med rødt garn i glatstrik (= ret på retsiden og vrang på vrangsiden) over de 18 m og lad de 2 andre pinde hvile:
Strik 1. pind ret, indtil der kun er 1 m tilbage. Vend, tag den 1. m løst af og strik de følgende masker vrang, til der er 1 m tilbage, vend igen og strik som før.
Fortsæt på denne måde, idet den 1. m tages løst af, hver gang der vendes, og der strikkes 1 m mindre end på forrige pind. Når der er 6 m tilbage i midten, strikkes 1 omgang på alle 4 pinde, idet lænken mellem 1. og 2. pind og lænken mellem 3. og 4. pind samles op og strikkes drejet ret sammen men den yderste maske på henholdsvis 1. og 4. pind. Dette er for at undgå huller i siderne. Strik derefter igen frem og tilbage i glat over de 18 hælmasker, idet der nu tages ud, som der før blev taget ind:
Strik 1. pind ret, indtil der kun er 5 m tilbage. Vend, tag 1. m løst af og strik de følgende masker vrang, indtil der er 5 m tilbage. Vend og strik frem og tilbage som før, idet 1. m tages løst af ved hver vending og der strikkes 1 m mere med for hver gang der vendes, indtil alle masker på pinden er strikket.
Fod: Fordel igen maskerne på 4 pinde og strik rundt i glatstrik (= alle masker ret) og striber som før (1. omgang er rød) til foden måler 7 cm fra spidsen af hælen, sidste stribe er råhvid.
Tå: Strik rundt i glatstrik med rødt mens der tages ind:
1. omgang: Strik 1. pind indtil der er 3 m tilbage, strik da 2 drejet ret sammen og 1 ret. Begynd 2. pind med at strikke 1 ret og derefter 2 ret sammen. Strik 3. pind som 1. pind og 4. pind som 2. pind.
2. omgang: Strikkes uden indtagninger.
Fortsæt på denne måde med indtagninger på hver 2. omgang, indtil der er 2 masker tilbage på hver pind. Klip garnet og træk enden igennem de resterende 8 masker.
Montering: Hæft alle ender, og sy evt. lidt sammen fra vrangen, hvis der er kommet for store huller i hælens sider. Pres sokkerne let med strygejernet under et opvredet stykke stof, men pres IKKE ribkanten.
Strikkeopskrift: Anne-Marie Øby
Køb garn i vores shop - se her (link fjernet)
Strik lækre sokker til dig selv - se her
Strik også...
Babybluse med snoninger
Royalt svøb
Babysko