Julestrik: Hjertevarme vanter

Tirsdag, 16. november 2021
Opskrift og foto: House of Yarn
Hjerternes fest står for døren. Skal du nå at strikke julehjerter til den søde tid, skal de derfor snart på pindene. Disse kan ikke bruges som pynt på træet, men til gengæld vil de holde dig og mini varm i hele december.

Strikkeopskrift: Hjertevarme vanter

Størrelser: Dame: Onesize, Barn: 4/6 (8/10) år

Garn: Natural lanolin wool fra Dale Garn (100 % ren, ny uld, 50 g = ca. 100 meter)

Garnforbrug: Dame, fv 1401 Natur: 2 nøgler, Barn, fv 1407 Klarrød: 1 (1) nøgle

Vejledende strikkepinde: Strømpep nr. 3,5 og 4 + hjælpep

Strikkefasthed: 22 m mønsterstrik på p nr. 4 = ca. 10 cm

Tjek din strikkefasthed ved at lave en strikkeprøve. Tæl m over 10 cm: Har du flere m end angivet, skal du skifte til tykkere p. Har du færre, skal du skifte til tyndere p.

Forkortelser: r = ret, vr = vrang, m = maske(r), p = pind(e)

SE OGSÅ: Strik: Søde julekjoler til de mindste

Damevanter

Sådan gør du:

Højre vanter: Slå 48 m op med p nr. 3,5, og strik rundt i mønster efter diagram A, til arbejdet måler ca. 8 cm. Strik derefter 2 cm rib, 1 r, 1 vr. Skift til p nr. 4, og strik mønster efter diagram B, til arbejdet måler ca. 5 cm fra ribben. Slut med en hel rude i mønsteret.

Markering af tommel: Strik 3 m i mønster. Strik derefter de næste 8 m med en hjælpetråd. Sæt de 8 m tilbage på venstre p, og strik dem med i mønsteret.

Tag ind i toppen af vanten, som diagrammet viser. Bryd garnet, og træk enden igennem de sidste 8 m. Stram til, og hæft godt på vrangsiden.

SE OGSÅ: Strikkeopskrift: Juletøfler med stjerner

Tommel: Fjern forsigtigt hjælpetråden, og fordel m på fire p nr. 4. Der er 8 m over og 8 m under hjælpetråden. Saml derudover 2 m op i hver side = 20 m (5 m på hver p).

Strik rundt i rudemønsteret, så det fortsætter fra omgangen, før hjælpetråden blev strikket ind. Strik, til tommelen måler 6 cm eller ønsket længde.

Strik 2 m r sammen, til der er 5 m tilbage. Bryd garnet, træk enden igennem de sidste m, og hæft godt.

Venstre vante: Strikkes som højre vante, men tommelen skal placeres på mod­satte side.

Markering af tommel: Strik 13 m i mønster. Strik derefter de næste 8 m med en hjælpetråd. Sæt de 8 m tilbage på venstre p, og strik videre som ved højre vante.

SE OGSÅ: Strikkede julehjerter

Få flere idéer til håndarbejde i julen i Familie Journals Julehæfte. Bladet er på gaden den 15. november.

Barnevanter

Sådan gør du:

Højre vante: Slå 40 (44) m op med p nr. 3,5, og strik 4 (6) cm rundt i rib, 1 r, 1 vr. Skift til p nr. 4, og strik mønster efter diagram D (C), til arbejdet måler ca. 3 (4) cm fra ribben. Slut med en hel rude i mønsteret.

Markering af tommel: Strik 2 m i mønster, strik derefter de næste 4 (6) m med en hjælpetråd. Sæt de 4 (6) m tilbage på venstre p, og strik dem med i mønsteret.

Tag ind i toppen af vanten, som diagrammet viser. Bryd garnet, og træk enden igennem de sidste 8 m. Stram til, og hæft godt på vrangsiden.

Tommel: Fjern forsigtigt hjælpetråden, og fordel m på fire p nr. 4. Der er 4 (6) m over og 4 (6) m under hjælpetråden. Saml derudover 2 m op i hver side = 12 (16) m (3 (4) m på hver p).

Strik glatstrik, til tommelen måler 3 (4) cm eller ønsket længde.

Strik 2 m r sammen, til der er 3 (4) m tilbage. Bryd garnet, træk enden igennem de sidste m, og hæft på vrangsiden.

SE OGSÅ: Hæklet servietring og dækkeserviet i smuk kobberfarve

Venstre vante: Strikkes som højre vante, men tommelen skal placeres på mod­satte side.

Markering af tommel: Strik 14 (14) m i mønster. Strik derefter de næste 4 (6) m med en hjælpetråd. Sæt de 4 (6) m tilbage på venstre p, og strik videre som ved højre vante.

Design og foto: House of Yarn