Strik til børn: Mønstersweater med lus

Tirsdag, 7. februar 2023
Opskrift og foto: Sandnes Garn.
Glæd dine børn eller børnebørn med en fin sweater med gennemgående mønster på krop og ærmer.
-

Opskrift på mønstersweater med lus

Størrelser: (2) 4 (6) 8 (10) 12 år

Overvidde: (68) 72 (78) 82 (86) 90 cm

Hel længde: Ca. (36) 40 (44) 48 (52) 55 cm

Ærmelængde: (26) 30 (33) 36 (39) 42 cm, eller ønsket længde

Garn: Sandnes Garn PEER GYNT (100 % norsk uld; 50 g = ca. 91 meter)

Garnforbrug:

Marcipan/2321: (200) 250 (300) 350 (400) 500 g

Jolly Blue/6046: (50) 50 (50) 100 (100) 100 g

Alternativt garn: ALPAKKA, SMART, DUO, MERINOULL

Vejledende pinde: Rundp og strømpep 3,5 og 4 mm

Strikkefasthed: 20 m glatstrik på p 4 mm = 10 cm

Info: Sweateren strikkes nedefra og op efter diagram. Ærmerne strikkes for sig og sættes ind på for- og bagstykket, før der tages ind til raglan. Til sidst strikkes halskanten dobbelt.

h-udt (højre udtagning): Stik venstre pind ind i lænken mellem 2 masker bagfra, og strik den ret.

v-udt (venstre udtagning): Stik venstre pind ind i lænken mellem 2 masker forfra, og strik den drejet ret.

Diagram: Sandnes Garn

For- og bagstykke: Slå (136) 144 (156) 164 (172) 180 m op med marcipan på rundp 3,5 mm, og strik (3) 3 (3) 4 (4) 4 cm rundt i rib (1 r, 1 vr). Sæt et mærke i hver side med (68) 72 (80) 84 (88) 92 m til forstykket og (68) 72 (76) 80 (84) 88 m til bagstykket.

Skift til rundp 4 mm og strik diagram, til arb måler ca. (21) 24 (27) 30 (32) 34 cm.

Slut med et helt diagram, og luk 6 m af i hver side til ærmegab på sidste omg (= 3 m på hver side af mærkerne). Læg arb til side, og strik ærmerne.

Ærmer: Slå (32) 36 (36) 40 (44) 44 m op med marcipan på strømpep 3,5 mm, og strik (3) 3 (3) 4 (4) 4 cm rundt i rib (1 r, 1 vr).

Skift til strømpep 4 mm. Strik 1 omg glatstrik, og tag (4) 4 (4) 4 (8) 8 m ud jævnt fordelt = (36) 40 (40) 44 (52) 52 m. Sæt et mærke omkring første og sidste m. Strik 2 cm glatstrik og diagram.

Tag 2 m ud på næste omg ved at tage ud mod højre før mærkemaskerne, og ud mod venstre efter mærkemaskerne. De nye m strikkes løbende med i mønsteret.

Fortsæt med diagram, og gentag udtagningerne ca. hver (3.) 3 ½. (4.) 4. (4 ½.) 5. cm til i alt (52) 56 (56) 60 (68) 68 m. Strik, til ærmet måler ca. (26) 30 (33) 36 (39) 42 cm, eller ønsket længde.

Slut med samme omg som på for- og bagstykket, og luk samtidig 6 m af midt under ærmet (= mærkemaskerne + 2 m på hver side). Læg arb til side, og strik et ærme til på samme måde.

Bærestykket: Sæt ærmerne ind på for- og bagstykket = (216) 232 (244) 260 (284) 292 m. Sæt et mærke omkring 2 m ved hver sammenføjning = mærkemasker, som altid strikkes r. Omg begynder ved et mærke på bagstykket.

Bemærk: De 2 mærkemasker og indtagningsmaskerne strikkes hele tiden med marcipan.

Tips: Strik m med marcipan, når der ikke er nok m til et helt mønster.

Strik 1 omg glatstrik og diagram. Tag ind til raglan ved hvert mærke på næste omg således:

Strik 2 r sm før hvert mærke, og tag 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over efter hvert mærke = 8 m taget ind.

Gentag indtagningerne på hver anden omg i alt (11) 12 (13) 14 (16) 17 gange = (128) 136 (140) 148 (156) 156 m.

Luk de midterste (10) 12 (14) 16 (16) 18 m på forstykket af til hals, strik til begyndelsen af omg, og bryd garnet.

Begynd på ny ved halsen, og sørg for at lave indtagningerne på retsiden. Strik diagram frem og tilbage, og gentag indtagningerne 5 gange til fra retsiden, samtidig med at der lukkes for (3,2,1,1,1) 3,2,1,1,1 (3,3,2,1,1) 3,3,2,1,1 (3,3,2,1,1) 3,3,2,1,1 m i begyndelsen af hver p til halsudskæring. Lad de resterende m sidde på p til hals.

Halskant: Fortsæt med marcipan, skift til p 3 ½ mm og strik 1 m op i hver m/p rundt i halsen.

Strik 1 omg rib (1 r, 1 vr), samtidig med at maskeantallet justeres til (78) 82 (86) 90 (92) 92 m. Strik (6) 6 (6) 8 (8) 8 cm rundt i rib.

Luk løst af i rib. Fold kanten dobbelt mod vrangsiden, og sy løst til med usynlige sting.

Sy sammen under ærmerne.