Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Niårige Cecilie er født døv. Alligevel hører hun alt, hvad jeg spørger hende om, og hun svarer beredvilligt med et lille, genert smil. Hun fortæller, hvor glad hun er for at gå i skole, og opremser begejstret de fag, hun synes bedst om. Det er stort set dem alle sammen.
En sej kamp
Cecilie er fuldt på højde med alle øvrige i 2. A på Paarup skole uden for Odense, men, at hun er kommet så langt, som til at klare kravene i en almindelig folkeskole, har været en sej kamp.
Både for Cecilie selv og ikke mindst for hendes forældre, Dorthe og Rune Kallager.
Stort set ukendt
Som et af de første børn på Fyn fik Cecilie i 2002 indopereret et avanceret høreapparat, som via en udvendig mikrofon stimulerer nervefibrene i det indre øre og sender signalerne videre til hørebarken i hjernen.
Det har givet Cecilie en stort set normal hørelse, men dengang, hun kun 14 måneder gammel blev konstateret døv, var kendskabet til Cochlear Implant eller CI, som metoden kaldes, stort set ukendt herhjemme.
Cecilie trives fint i skolen og kan endda se en
enkelt fordel i at have kunstig hørelse...
Vores datter var blevet døv
Dorthe og Rune Kallager troede, at Cecilie kun havde en lettere hørenedsættelse, indtil Rune en dag kom hjem fra arbejde og blev chokeret, da han opdagede, at Cecilie ikke kunne høre noget som helst.
På det tidspunkt anede Dorthe og Rune ikke, at det havde Cecilie været helt fra fødslen, men nu blev hun underkastet en indgående undersøgelse på audiologisk afdeling på Odense Universitets Hospital, en undersøgelse, som bekræftede ægteparrets værste anelser.
- For os var det en vildt skræmmende besked at få, at vi havde en for altid døv datter, siger Dorthe, der er 35.
- Det var som at træde ind i en totalt ukendt verden, for hvordan skulle vi hjælpe hende? Og kunne vi overhovedet hjælpe? Samtidig krakelerede vores billede af os selv som den perfekte familie totalt.
Fantastisk udvikling
Cecilie blev indstillet til operation som toårig i sommeren 2002, og kort efter at Dorthe fødte sit tredje barn, Tobias, fik Cecilie implantat på højre øre. Men det tog alligevel et halvt år, før de begyndte at spore forandringer hos hende.
- Vi var meget urolige, indtil hun en dag reagerede, da vi kaldte på hende, husker Rune.
- Langsomt begyndte hun at sætte lyde på, og da hun første gang sagde mor og far, havde vi armene i vejret af glæde. Nu vidste vi, at vi havde et hørende barn. Og da vores lille Tobias samtidig var i gang med at udvikle sprog, var det rigtig godt for Cecilie at have ham som sproglig støtte, så udviklingsmæssigt blev han en kæmpe hjælp for sin søster.
ET TILBUD TIL ALLE DØVE BØRN
En uventet fordel
Selv er Cecilie fint tilfreds med sin kunstige hørelse, som tilmed har givet hende en uventet fordel.
- Hvis mor skælder mig ud, knapper jeg bare apparaterne af. Så kan jeg ikke høre, hvad hun siger, griner Cecilie.
Af Erik Pedersen
Læs også om lille Alexander, der også fik kunstig hørelse