Karin Heurlin havde en rørende oplevelse i den lokale pølsevogn

”Bag brystlommen” hedder Karin Heurlins nyeste roman. Den er for nylig udkommet på forlaget Grønningen 1 og er en selvstændig efterfølger til ”Slået hjem”. Vi er atter i provinsbyen Svendslev, hvor vi følger Anders N, der er singlefar og indehaver af den lokale herretøjsbutik og helst bare vil være en flink fyr. Som altid i forfatterens romaner er kærlighed, dating, parforhold og hverdagens små og store tildragelser i fokus.

Er din nye bog en fortsættelse eller en spinoff til forgængeren?

– Jeg kalder den en fætter-kusine-bog. Den foregår i samme by som ”Slået hjem” og har samme persongalleri. Jeg holder meget af byen og dens indbyggere. Og så var jeg ikke færdig med Anders N, som er en helt igennem rar mand, der ikke taler sine følelser ihjel. Der er gået et par år, siden vi mødte ham sidst, og han er fortsat single, men klar til at begynde at date igen. Samtidig er hans datter blevet teenager med alt, hvad det nu indebærer.

Hvor ofte sker det, at du får respons på dine bøger fra mænd?

– Overraskende tit. Især i forbindelse med romanen ”Min kone” fik jeg mange mails fra mænd, der kunne genkende sig selv i hovedpersonen, og det er jo fedt. Denne gang beskriver jeg blandt andet datinglivet fra en mands synspunkt. Og på trods af, at han er typen, der gerne vil have, at alle er glade, kommer han alligevel til at træde andre over tæerne. Én kvinde har for eksempel fået indtryk af, at det skal være de to, men det er ikke sådan, det kommer til at gå. Og forsmåede kvinder kan blive meget vrede. Jeg har flere gange skrevet historier, hvor mænd opførte sig som klaphatte. Og jeg syntes, det var interessant at prøve at belyse, at selv de sødeste mennesker også nemt kan havne i en skurkerolle.

Mænd og følelser er et andet tema i bogen ...

– Ja. Anders har mistet sin kone. Og når nogen påpeger over for ham, at det er vigtigt at være i sorg, lyder hans svar ”Lige nøjagtigt!”, for han har ikke behov for at snakke om sorgen på den måde. Men man kan godt have følelser, selv om man ikke har lyst til at tale om dem hele tiden.

Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?

– Pølsevogne er i mine øjne også kultur, og jeg elsker at få mig en hotdog i den lokale pølsevogn. Sidst jeg var der, kom en ældre dame ind og skulle have ”det sædvanlige”, hvilket viste sig at være en hotdog og en æblemost. På et tidspunkt spurgte pølsemanden: ”Hvordan går det med ham?” Og hun svarede: ”Meget dårligt!” Den lille samtale rummede en hel skæbnefortælling, og det var stort og rørende at være vidne til.

Kan du løfte sløret for dit næste bogprojekt?

– Min næste bog er allerede skrevet færdig, og det er en meget personlig beretning, der har fået titlen ”Alt det, jeg glemte at huske”. Sidste år var jeg nede med stress, og sideløbende med, at det foregik, satte jeg mig ned og skrev løs om, hvorfor jeg havde det så skidt, og hvad det egentlig var, jeg havde glemt i farten. I processen faldt mange ting på plads, og jeg gjorde det da også helt og holdent for min egen skyld, hvilket var befriende og rart. Nu er der så alligevel blevet en bog ud af det.

Hvad har været højdepunktet i din karriere?

– Gennem mine mange år som journalist har helt almindelige folk lukket mig ind i deres hjem og fortalt mig deres private historier. Deres ærlighed og åbenhed vil sidde i min krop for altid, og nogle af fortællingerne har fundet vej til mine romaner. Men det er også stort, når læsere fortæller mig, at de glemmer deres egne sorger, når de læser mine bøger.