Museumsinspektør og nørd: Karen K.'s julerier er nemme at holde af

I en alder af syv-otte år fandt den i dag 47-årige Mikael Manøe Bjerregaard en stabel af sin mormors ugeblade på loftet. Der var mestendels tale om gamle numre af Familie Journal udgivet i 1970’erne. Og da han studerede dem nærmere, opdagede han, at de blade, der var udkommet tæt på jul, ofte indeholdt ark med kræmmerhuse, hjerter, engle og anden julepynt, som var lige til at klippe ud, lime sammen og hænge på juletræet.

– De julekort, der også havde været indlagt i bladene, var væk. Min mormor havde formentlig i sin tid sendt dem til familie og venner, men julepynten havde hun ikke interesseret sig for, og dermed kunne jeg mange år senere fornøje mig med den, siger Mikael, der er museumsinspektør på Museum Odense.

Det var ved den lejlighed, grundstenen til hans interesse for julepynt af den gammeldags og nostalgiske slags blev lagt. Og den er bestemt ikke blevet mindre med årene.

– På et tidspunkt blev jeg opmærksom på, at mange af julesagerne fra Familie Journal bar den samme signatur, og jeg blev nysgerrig efter at finde ud af, hvem kunstneren var, husker han.

Som læsere af ældre årgang allerede vil have gættet, er julerierne begået af Karen Fjord Kjærsgaard med kunstnernavnet Karen K., som levede fra 1932 til 2014, og som i årene fra 1966 til 2001 forsynede Familie Journal med julehygge og nisserier.

– Allerede midt i 1950’erne tegnede Karen K. sine første julekort. Og selv om hun også har lavet andre ting såsom illustrationer til H.C. Andersen-eventyr og billeder og plakater med naturmotiver, blev julen i den grad hendes niche. Hendes meget genkendelige stil pryder alt fra til- og fra-kort til juleduge. Og så er der hele hendes produktion til Familie Journal, som især i 60’erne og 70’erne fik en kolossal udbredelse i kraft af de gigantiske oplag, som bladene blev solgt i dengang. Det er da også fra Familie Journal, langt de fleste kender hendes værker.

Sønnerne bakker op

I 2015 greb Mikaels interesse for Karen K. for alvor om sig. Ikke blot begyndte han målbevidst at samle på hendes frembringelser, som han fandt i antikvariater og genbrugsbutikker samt på loppemarkeder. Han søsatte også en blog om hendes hyggelige kunst på nettet under titlen Mikaels Karen K. blog.

En del af hans samling er tilmed i tre dimensioner. Med kunstnerens tilladelse blev der nemlig i årevis fremstillet plastikfigurer baseret på hendes populære nisser. Nogle er produceret i Sverige og andre i Hong Kong. Og ofte er nisserne anbragt i omgivelser og stillinger, der er direkte kopieret fra Karen K.’s tegninger i Familie Journal.

– Som barn havde jeg selv en lille lysestage med en nissefigur på. De kunne købes i blandt andet Brugsen og Salling i min barndom, men dengang anede jeg ikke, at de var fremstillet ud fra hendes tegninger.

Denne jul er hans imponerende samling blevet grundstenen i en af årets to juleudstillinger på museet Møntergården.

– Museumsinspektør Mette Stauersbøl Mogensen, der er teamleder på Møntergården, havde hørt om min lidt specielle interesse og set min blog. Og hun mente, at der var muligheder i de mange fine julesager og min store viden om tegningerne og kunstneren bag. Jeg kontaktede derfor Jacob Kjærsgaard, som er den ene af Karen K.’s to sønner, og spurgte om lov til at lave en udstilling. Sønnerne var heldigvis positive over for idéen, og Jacob var overbevist om, at hans mor ville have været stolt, hvis hun havde nået at opleve det. Jeg besøgte ham i øvrigt, inden udstillingen ”Karen K.’s jul” åbnede 3. november, og lånte originaltegninger og andre flotte ting, der kunne udgøre prikken over i’et i udstillingen. Den kan ses frem til 14. januar. Det er vores erfaring, at publikum gerne vil se på jul, selv om kalenderen er nået til januar måned.

Juleamok i Tommerup

Arbejdet med udstillingen har været et fornøjeligt afbræk i Mikaels daglige arbejde, der som oftest foregår i og omkring diverse udgravninger. Han er nemlig arkæolog af uddannelse.

– Jeg studerede i Aarhus og blev færdiguddannet i 2007. Siden har jeg været ansat på flere museer. Jobbet på Museum Odense har jeg haft de seneste 10 år, siger Mikael, som i øvrigt også føler, at hans uddannelse kommer ham til gavn i fritiden, når han dyrker sin nørdede interesse for Karen K.’s univers.

– Jeg kender for eksempel den udvikling, der er sket i hendes måde at tegne på, og dermed kan jeg ofte indkredse, hvornår en bestemt tegning er lavet. Det er også lykkedes mig at finde frem til de fleste af de tegninger, som ligger til grund for de mange nissefigurer i fineste Karen K.-stil, der er produceret i tidens løb.

Selve det, at man gør en indsats for at bevare noget, der er forgængeligt, fascinerer ham.

– Jeg synes, det er fantastisk, når man sidder med et ugeblad foran sig, der er mere end 50 år gammelt, og både bladet og den indlagte julepynt stadig er pænt og intakt. Det viser, at nogen har passet godt på det, selv om det er noget skrøbeligt tingeltangel.

Hjemme hos Mikael og hans mand Svend i Tommerup er der selvsagt pyntet eftertrykkeligt op, når julen nærmer sig.

– Vi går efter den smagfulde pynt, men vi kan begge godt lide, at der er pyntet maksimalt op. Sidste år havde vi for eksempel to juletræer. Vi har så mange julekugler, at de ikke kan være på ét træ, griner han.

Karen K. er dog i hans øjne til enhver tid julepyntens mester.

– Hendes ting er kort og godt nemme at holde af. Stilen er hyggelig og imødekommende. Og så var hun en dygtig tekniker. Det vrimler med små, fine detaljer i alt fra nissernes dragter og helt ned til de enkelte snefnug. Vi har simpelt hen at gøre med godt håndværk af fineste kvalitet.

Årene med bloggen har ikke gjort hans kærlighed til hendes julede univers mindre.

– Jeg får konstant henvendelser fra folk, der alle har et forhold til hendes kunst. De fortæller, at de selv har siddet og klippet julepynten fra Familie Journal ud, eller at de har fået den og den nisse af deres mor eller farmor. Mange har også spørgsmål om nogle af klenodierne, og de fleste af dem kan jeg bidrage med et svar på. Men for det meste har folk bare lyst til at dele deres minder med mig og hinanden. Karen K. har på imponerende vis bidraget til vores fælles kulturarv, siger Mikael.