Det var en sensommerdag, og Iben havde egentlig ikke tid. Hun skulle hente pigerne i skolen, men ville så lige prøve en sidste gang med detektoren et sted, de ikke havde været før. Pludselig gav detektoren en kraftig lyd, og hun kaldte på sin kæreste:
”Der er altså et eller andet her, Michael.”
Han kom straks løbende med en graveske og begyndte at grave, mens Iben spændt fulgte med. Så skete det: Pludselig sprang fortiden op i hånden på Iben i form af en lille perle. De stirrede begge på den.
”Guld! Du har fundet guld!” råbte Michael.
Og det havde Iben. Hun havde fundet en guldperle, der gennem århundreder havde ligget i jorden, og som sandsynligvis stammer fra Det Byzantinske Rige og dermed det sydlige Europa.
Museumsdirektør Orla Madsen fra Museum Sønderjylland havde et stykke derfra været ved at pakke sammen for dagen. Nu kom han løbende. Han bøjede sig ned og studerende perlen og så derefter op på finderen:
”Hvad hedder du?”
”Iben.”
”Godt. Så skal den hedde Ibens Perle.”
Og det er nu navnet på det unikke fund, der netop nu kan ses på Nationalmuseets Danefæudstilling i Kongernes Jelling.
Læs også: På forårsudflugt med Dansk Vandrelaug: At vandre er at leve
Skøn fornemmelse
Begivenheden fandt sted i høsten 2015. Der er gået næsten tre år, og vi møder den arkæologi-interesserede familie, få dage før datteren Mai Kirstine skal konfirmeres. Den kommende fest fylder selvfølgelig, men derfor kan man jo godt lade sig opsluge af fortiden og de spor, den har lagt i jorden. Det gælder også den kommende konfirmand:
– Det er da fedt pludselig at stå med en mønt i hånden og vide, at man er den første i 1.000 år, der har haft den mellem fingrene, siger Mai Kirstine.
Hun er 14 år, men kan sagtens dele sin mors og Michaels begejstring. Og den skyldes ikke mindst, at heldet har været med amatørarkæologerne.
– Den her mønt fandt jeg for et par uger siden, fortæller Michael Kildal Frederiksen, 53 år, og finder en mønt frem fra en lille plastpose.
På bordet mellem os ligger en stang wienerbrød fra bageren side om side med en flot flintøkse, mønter, en kanonkugle, flere hundrede år gamle knapper og mange andre spændende fund. Men hvordan begyndte interessen for at finde de skatte fra fortiden, som jorden gemmer på?
Se også: Brittas hjerte banker for blødt brød og godt håndværk
Løber efter guld
– Vi lærte hinanden at kende, fordi jeg gerne ville til at løbe og ringede til en klub, hvor Michael var træner, fortæller Iben Kelhlet Sejersen, 47 år.
Hun fik både en træner og en kæreste, for det blev de to i 2010. Hun havde tre børn fra et tidligere ægteskab, og Michael havde to. De fire af dem er voksne nu, og kun Ibens datter bor hjemme.
– For sjov sagde vi til hinanden, at når vi ikke kunne løbe mere, ville vi til at gå med metaldetektorer og se, om vi kunne finde noget spændende i jorden, siger Iben, der er lærer på Sosu Syd i Aabenraa.
De er nu ikke holdt op med at løbe endnu, tværtimod løber de flere gange om ugen, og Iben kombinerer det med cykling og svømning og er blevet triatlet, som også Michael er det. Men derfor kunne parret jo godt gå med detektorer, for hvorfor vente?
– Vi købte den første i 2014, og nu har vi to, fortæller Michael.
Krukken med mønter
På en mark mellem Haderslev og Christiansfeld – i Errested – tilhørende gårdejer Jes Lundby fandt Michael efterhånden flere mønter. De blev indleveret til museet i Haderslev, som man skal, og da Michael havde fundet den tiende mønt, blev han indkaldt til et møde på museet.
Nu skulle der foretages en mere systematisk søgning, mente man fra museets side. På en nabomark blev der foretaget prøveudgravning med fem centimeter ad gangen, men der blev ikke fundet noget. Da den oprindelige mark var høstet, opfordrede museet Michael og Iben til at lede videre. Og så blev skatten fundet:
– Jeg skulle ringe, hvis vi fandt noget, og da jeg fandt fem mønter og et potteskår, kontaktede jeg museumsinspektør Anders Hartvig. Han kom, lagde en gul vest som mærke og dækkede til igen, fortæller Michael.
Nu kom de professionelle og gravede der, hvor Michael havde fundet mønter og potteskår. Og det væltede op med mønter. Det øverste af en krukke var på et tidspunkt blevet skåret af under dybdepløjning, og det havde spredt nogle af mønterne og Ibens Perle. Nu blev resten af den jordfyldte og skrøbelige krukke forsigtigt omviklet med gaze med gips, så den kunne tages op og fragtes til Kongernes Jelling.
Læs også: Sting på sting får "brodøserne" historien frem
Turtelduer
Skatten har vakt opsigt i fagkredse, men det var først og fremmest udsmykningen af perlen, der vakte forundring. Den viser nemlig et hjerte mellem turtelduer, og aldrig før er der gjort så gamle fund med hjertet som symbol. Selve udsmykningen er sydeuropæisk og kristen, men der er også træk af vikingeudsmykning i den måde, fuglene er udformet på.
– Vi troede faktisk, det var ravne, men har fået at vide, at det er turtelduer. Det passer meget godt til os, for vi var jo stadig nyforelskede dengang, smiler Iben.
Inde i perlen viste der sig at være en mindre perle, og fundet er så unikt, at skatten fra Erredsted i år er endt som nummer 1 på den Danefæ Top 10-liste, som dk4 præsenterer i samarbejde med Nationalmuseet.
Man skal både have gode detektorer og en portion held med ud på jagtmarkerne, men derudover kræves der en del tålmodighed, mener amatørarkæologerne.
