Kære Puk
Jeg er bange for at miste min datter
Da Leif fik hjertestop, handlede Lone hurtigt
Torsdag, 28. marts 2019
af Jannie Lykke Øberg, Foto: Gregers Overvad
Leif husker ikke meget fra den dag i påsken 2018, hvor hans hjerte ikke bare svigtede ham. Det sagde stop. Det gør hans kone, Lone, til gengæld. For det var med hjælp fra hendes uanede kræfter, at hans hjerte igen kom til at slå, så han nu kan nyde sin pensionisttilværelse sammen med sin kære kone.
I 2018 holdt ægteparret gennem 40 år, Leif og Lone Krog, påskeferie i et sommerhus i Søhøjlandet. De havde haft besøg af deres søn og to børnebørn den ene dag, og da de var taget hjem, satte de sig i stuen for at se filmen ”Danser med ulve”.
– På et tidspunkt rykker jeg fra den stol, jeg sad i, over på sofaens chaiselong, og så må jeg være faldet i en dyb søvn, siger Leif, 66 år, lidt spøgefuldt. For han kan faktisk ikke huske noget.
Læs også: En hjerneblødning fik Birgitte til at gå fra jordemoder til bedemand
– Det er virkelig underligt, siger Lone, 65 år. – Jeg sad, så jeg ikke rigtig kunne se Leif. Men jeg registrerede intet unormalt, for vi talte sammen om filmen flere gange.
- Efter halvanden times tid sagde han pludselig en meget mærkelig, rallende lyd, som fik mig til at reagere. Da jeg vendte mig om, var nederste del af hans ansigt nærmest sort, og øverste del lilla. Jeg fløj op.
Et svært minde
Mens Lone ringede 112, fik hun med kræfter, hun ikke anede, hun havde, bugseret nogle kilos dødvægt ned på gulvet, og så gik hun ellers i gang med at trykke sin mand på brystet.
– Jeg råbte og skreg ad ham. Jeg skreg til ham, at det var for tidligt, at han forlod mig. Han skulle komme tilbage.
Dét øjeblik er stadig det, som er sværest for Lone at tale om.
Læs også: Kræften medførte noget godt, da både drømmejob og kærlighed dukkede op
Tænk hvis...
Mens hun talte med alarmcentralen og fem minutter inde i hjertemassagen kom hun i tanke om, at hoveddøren var låst. Med støtte fra centralen vurderede hun, at Leif nu så en smule bedre ud i ansigtet, så hun spurtede hen for at åbne hoveddøren helt.
– Men tænk, hvis det var gået galt. Hvis de afgørende minutter havde betydet noget. Jeg ved godt, det ikke havde været min skyld, hvis Leif døde, men jeg tror, jeg ville have bebrejdet mig selv.
Læs også: Albert fik som en af de første i Danmark et nyt hjerte
Ambulancen kom efter ca. 13 minutter, hvor redderne tog over efter Lone, som var meget tør i munden, men overraskende fattet.
– Det er nok det, som har overrasket mig mest, siger hun. – At jeg ikke gik panik.
Hjerteredder
Lone lærte førstehjælp for over 25 år siden, da hun skulle passe et lille hjertebarn.
- Men jeg havde da aldrig drømt om, at det ville blive min mand, jeg skulle bruge det på.
– Jeg er imponeret over, at du kunne få mig ned fra den chaiselong, siger Leif, som i både taknemlighed og stolthed nominerede sin kone til at blive Årets Hjerteredder.
Men hun tænker ikke selv over, at hun faktisk har reddet Leifs liv.
- Jeg vil heller ikke sige, jeg er stolt. Men jeg er glad for, at jeg kunne gøre det. Alle kan − og bør − lære hjertemassage, siger hun.
Vagtsom kone
Leif fik efterfølgende indopereret en pacemaker.
– Den gør, at jeg ikke går og er bange. For der er jo både en hjertestarter i den og en direkte kontakt til sygehuset, forklarer han.
– Men du må ikke være for længe i bad eller for stille, når du sover. Så reagerer jeg, siger Lone.
