Det gør Heidi helt høj at vandre

En tilfældig tirsdag eftermiddag i Kolding. En flok på 25 mennesker er forsamlet foran Designskolen. I dag skinner solen på en dejlig sommerdag. Men flokken møder op året rundt uanset vejr og vind.

 

Det er en skønsom, broget skare. Unge som ældre. Småbørnsmoderen, singlefyren, førtidspensionisten og dem med fuldtidsarbejde. 42-årige Heidi Møller byder velkommen. Nogle er ved at være kendte ansigter i flokken. Andre er med for første gang. Det eneste, de umiddelbart har til fælles, er lysten til at trave sammen ud i det blå.

 

Det startede faktisk som en spøg. I flere år har Heidi drømt om at gå på pilgrimsvandring på Caminoen i Spanien. Først og fremmest for at opleve naturen og nyde at være til stede i nuet. 

 

– Men det koster jo penge og tid, jeg ikke havde. Så derfor blev det bare ved drømmen. 

 

I mange år har Heidi også været alene med sin søn, Nicolai, som i dag er 9 år. Hverdagene var tit hektiske og levnede ikke meget tid til Heidi selv. Først da hun for nogle år siden mødte sin kæreste, John, dukkede drømmen om Caminoen op til overfladen igen

 

– John er helt fantastisk, og han er som en far for Nicolai. Pludselig var vi to om alt det praktiske, og det gav mig tid og tanker, som jeg ikke havde haft plads til længe. Så jeg begyndte at snakke om pilgrimsvandringen. John sagde bare helt tørt: ”Hvorfor starter du ikke med at vandre til Vejle? Det er både gratis og smukt,” fortæller Heidi med et grin. 

 

 

Som sagt, så gjort. Sådan da. For turen til Vejle er ikke blevet til virkelighed endnu. Det blev derimod idéen om at invitere en flok fremmede til at slå følge med hende en times tid rundt i Kolding og omegn. Nøjagtig som man gør på den legendariske rute i Spanien. Heidi kalder konceptet Gå Mig Glad. Det er ganske gratis og med garanti for godt selskab. 

 

– Det er en helt fantastisk følelse at få lov til at møde så mange forskellige og spændende mennesker. Det er frit og uforpligtende at gå side om side, og vi tør bedre åbne os op, end hvis vi sad som fremmede omkring et bord. 

 

– Det er både ensomme, enlige og nytilflyttere, som er med ude at gå. Jeg tror, at min idé er ramt lige ind i en tid, hvor mange kan savne selskab i deres hverdag. Her bliver alle taget imod med åbne arme og interesse.  

 

Samværet på tirsdagsturene har givet tryghedsnarkomanen Heidi modet til at springe ud fra 10-meter-vippen. Hun har søgt orlov fra sit arbejde for at prøve noget helt andet med sit liv.

 

– Jeg har lært mig selv rigtig godt at kende på de her gåture. Det har gjort mig stærkere at vide, at jeg gør noget, som har betydning for andre mennesker. Før ville jeg helst være på forkant med det hele. Nu tør jeg godt satse på min drøm.  

 

 

Sidst på sommeren starter Heidi som selvstændig, hvor hun tilbyder firmaer at tage ansatte med ud for at få rørt sig. Flere firmaer har allerede meldt sig.  

 

– Jeg ryster over hele kroppen, men har alligevel armene over hovedet. For jeg tror så meget på det her. Min dejlige kæreste og søn er stolte af mig og støtter mig 100 procent. De siger, hvis bare jeg er glad, så gør det ikke så meget, jeg ikke tjener så mange penge. 

 

Drømmen om at vandre på Caminoen lever stadig. En dag vil Heidi gå turen sammen med sin søn, når han er stor nok. Foreløbig skal hun dog lige have tilbagelagt strækningen til Vejle.