Først og fremmest er det bare sjovt at være med

Onsdag, 13. juli 2022
Af Johan Isbrand foto: Gregers Overvad
Maria Kronborg og hendes kæreste Emil Nielsen er begge med på scenen, når Nyborg Voldspil fredag har premiere på sommerens forestilling, “Mød mig på Cassiopeia”. Som frivillige bidrager Maria og Emil til hver eneste forestilling. Og som leder af systuen er også Marias mor, Dorte Vestermann, med på holdet.

Hvis man er godt bekendt med musicalen ”Grease”, vil man vide, at figurerne Patty og Eugene er en pige og en dreng, der i deres stil og fremtoning bedst kan beskrives som nørdede. Da Maria Kronborg, 29, og Emil Nielsen, 23, i 2017 mødtes for første gang som medvirkende i Nyborg Voldspil, var det netop disse to roller, de fik tildelt. Man kan således sige, at Maria og Emil fra første færd har haft noget til fælles. I dag er de kærester.

– Det skete dog ikke fra den ene dag til den anden. Først et år senere, da vi var på tur til Kerteminde sammen med resten af holdet for at spille minigolf, blev vi rigtig gode venner. Herfra udviklede tingene sig langsomt, og der skulle gå endnu et år, inden venskabet havde forvandlet sig til et kærlighedsforhold, fortæller Maria, der læser til socialrådgiver, mens hendes kæreste er i færd med at uddanne sig til it-teknolog.

Ifølge Maria er det netop den slags, der sker, når man er sammen i mange timer tre til fem gange om ugen fra slutningen af marts, hvor prøverne på årets sommerforestilling indledes, til august, hvor forestillingen opføres for sidste gang.

– Og så er der jo ikke bare en årlig forestilling om sommeren, men også en børneforestilling hver vinter. Vi er involveret i dem begge. Min rolle i ”Grease” var mit første møde med Nyborg Voldspil, men jeg har været med i samtlige forestillinger siden, fortæller Emil.​

Maria er ud over sit arbejde på selve forestillingerne også leder af Nyborg Voldspils Vinterskole, som primært er for børn, der vil lære sang, dans og drama.

– Børnene kan gå der, fra de er fire år. Og som et helt nyt tilbud har skolen også et voksenkor med elever på op til 60 år. Vinterskolen er et fritidstilbud på linje med diverse sportsaktiviteter. Og det handler ikke nødvendigvis om at dygtiggøre sig til Voldspillet. Størstedelen af de 120 elever går der bare, fordi de synes, det er sjovt, men der er selvfølgelig dem, der bliver inspireret til at gå til optagelsesprøve og være med på scenen.

Mor styrer systuen

Oven i de nævnte funktioner er Maria tillige tilknyttet Vinterskolen som underviser.

– Og netop den del af det får jeg løn for, hvorimod alt andet arbejde for Voldspillet er frivilligt.

Som 7-årig gik hun til sit livs første optagelsesprøve på Voldspillet – dog uden større held.

– Jeg kom lige fra øjenlægen. Jeg stod derfor med øjendråber i øjnene og kunne ingenting se. Jeg kom ikke med, men har gået til optagelsesprøve hvert år siden. Jeg var 11, da jeg kom med i min første vinterforestilling. Og de år, hvor jeg ikke har været med på scenen, har jeg haft andre funktioner som at sælge popcorn eller arbejde med regi. De seneste fem år har jeg været koreograf på vinterforestillingerne, siger Maria, hvis store engagement i 2012 blev årsag til, at også hendes mor, Dorte Vestermann, meldte sig under Voldspillets faner.

Dorte er en af de tre ledere, der holder styr på tropperne i Voldspillets systue, hvor de flotte kostumer til forestillingerne bliver til.

– Maria var aldrig hjemme, og det inspirerede mig til også at blive frivillig. Og da jeg elsker at være kreativ, var det oplagt for mig at tjekke, om der var brug for mig på systuen. Jeg er selv involveret i at sy kostumerne, og desuden står jeg for udlejning af tøj fra tidligere sæsoner til både privatpersoner, firmaer og andre teatre, fortæller 54-årige Dorte, der til daglig arbejder som dagplejer.

I forbindelse med den aktuelle forestilling, klassikeren ”Mød mig på Cassiopeia”, der har premiere på fredag, har 14 syersker og en kostumier været i sving med at fremstille den imponerende garderobe.

– Og der er faktisk folk på venteliste til systuen. Vi har begrænset plads og kun et vist antal symaskiner, siger Dorte.

Nyborg Voldspil er Danmarks ældste friluftsteater. Det blev grundlagt i 1939, og teatrets placering i smukke, grønne omgivelser på voldene i den fynske købstad har givet navn til det, der for længst er blevet en institution i det folkelige kulturliv. Omkring 300 frivillige får tingene til at glide glat.

Den årlige sommerforestilling er som regel en populær klassiker fyldt med sang, musik og dans. ”Sommer i Tyrol”, ”The Sound of Music” og ”My Fair Lady er jævnligt på plakaten.

– Men vi er nogle, der er i gang med at se på muligheden for at genoplive vores forårsforestilling. Den har tidligere kørt med en enkelt uges spilleperiode og mulighed for at tænke i nye baner genremæssigt, siger Maria.

Skuespil som hobby

Emil og Maria er i år begge på scenen med roller i ”replik”-kategorien. Det vil sige, at de hver især har enkelte, små replikker, men at deres figurer ikke er centrale nok til at have et navn.

– Jeg har haft hovedroller i både Nyborg Ungdomsskoles Rockmusical og på Musicaltalentskolen Nyborg, men endnu ikke i Voldspillet. Da jeg kom med, var det min langsigtede plan at blive professionel og gøre min hobby til levevej. I dag har jeg ændret holdning: Jeg vil hellere have en uddannelse og et stabilt job. Så længe, skuespillet bare er en hobby for mig, er jeg sikker på, det ikke holder op med at være sjovt, siger Emil.

Mange andre skuespillere har taget springet fra voldene til stjernehimlen. Ulrich Thomsen, Morten Hee Andersen og musicalstjernen Johanne Milland er blot et par af eksemplerne.

– Og så har vi indimellem nogle ret prominente instruktører. I 2018 instruerede Vicki Berlin og hendes mand, Nikolaj Tarp, musicalen ”Singin’ in the Rain”, og året efter tog Flemming Jensen sig af ”Frøken Nitouche”, fortæller Emil.

Skaren af frivillige består ikke kun af lokale kræfter. Folk kommer rejsende fra både Odense, København og diverse jyske byer for at give en hånd med. Givetvis er de mange fester, der afholdes i løbet af sæsonen, for mange et ekstra plus.

– Frivillige, der kommer langvejs fra, har mulighed for at campere på Voldspillets areal. Dermed kan de samtidig holde øje med, at der ikke lusker uvedkommende omkring om natten. Vi har desværre tidligere oplevet, at scenen har været udsat for hærværk, fortæller Maria.

Hendes mor supplerer:

– I det hele taget har vi et fantastisk fællesskab. Vi er som én stor familie, og er vi bagud med tidsplanen op til premieren, sætter alle en ære i at give den en ekstra skalle, så vi kan nå sikkert i mål.