Hun nyder at hjælpe

Fredag, 6. februar 2009
af Marianne Rasmussen, Foto: Poul Anker og Marianne Rasmussen
Før var Lilian en ganske almindelig medhjælpende hustru i sin mands snedkervirksomhed i Tjæreborg. Nu har den gæve kvinde 250 sponsorbørn under sine vinger

- Den glæde, man får ved at hjælpe andre, kan ikke købes for penge, fortæller Lilian Davidsen, som er i Gambia for tolvte gang.
Ferien gik første gang til Gambia i 1998. Sammen med manden Villy ville hun ud over Europas grænser.
- Nu var børnene voksne, og det var tid til at tænke på, hvad de selv havde lyst til, frem for at være ved en pool, som børnene foretrak.
Flyturen til Gambia gik godt. Gæsterne blev hentet i bus og indlogeret på et stort hotel med udsigt til palmer og det smukke, turkisblå hav. Der var 30 grader, swimmingpool, lækker restaurant og mulighed for udflugter. Alt tegnede til, at det skulle blive en dejlig ferie, men for Lilian var det ikke nok.

Ville se virkeligheden
- Der skulle ske noget mere, nu vi var kommet helt til Afrika. Jeg ville se den afrikanske virkelighed, fortæller Lilian.
Hun fandt et opslag fra en dansk kvinde, Vibeke Glud, der søgte sponsorer til fattige afrikanske børn. Det lød spændende. Lilian ville gerne sponsorere et barns skolegang, og hun ringede til Vibeke. Det opkald kom til at ændre meget for både Lilian og 250 familier i Gambia. En tidlig morgen tog Lilian af sted fra hotellet med den frodige græsplæne og de smukke blomsterbede. Sammen med Vibeke kørte hun ad støvede og hullede veje for at møde sit sponsorbarn.

Parat til at give alt
Familiens hytte var af ler og med visne palmeblade som tag. Jorden omkring var tør og afbrændt af den varme sol.
- Drengen var ni år og iført tøj, vi andre ikke engang ville bruge som pudseklud. Beskidt var han, men smilende. Det blev en af de største oplevelser i mit liv. Jeg kunne slet ikke slippe ham igen. Jeg var parat til at give ham alt, hvad jeg havde. Jeg følte med det samme, at jeg skulle tage mig af den dreng. Han manglede både det ene og det andet, og jeg kunne hjælpe ikke bare ham, men hele hans familie.
Lilian fik købt en sæk ris af en lokal handlende og gav også lidt penge, så familien kunne købe sæbe, eller hvad de havde mest brug for. Hjemme i Danmark var Lilian ikke i tvivl. Hun ville tilbage til Gambia for at se, hvordan det gik med sponsorbarnet. Da Lilian atter kom til Gambia, havde hun penge med til tolv nye sponsorbørn. Lilian har nu 250 sponsorbørn, som hun hjælper til en bedre tilværelse.