– Ja, nu kan jeg altså ikke holde ud at sidde ned mere.
Jane Vilhelmsen rejser sig pludselig og går lidt omkring i huset i Gistrup ved Aalborg. Det er bækkensmerterne, der driller.
Til hverdag lever hun med smerterne, har et godt liv og let til latter. Men det ændrer ikke ved, at der har været perioder i hendes liv, hvor det har været svært at se en vej frem.
I dag har hun overskud til at gøre noget for andre, hun er formand for foreningen bækkensmerter.dk, og i over 20 år har hun været telefonrådgiver i foreningen. Det er vigtigt for hende at få udbredt kendskabet til bækkensmerter og smertefuld bækkenløsning under graviditet, for hun ved, hvor meget der kan forebygges med viden og hensyn til kroppen.
Læs også: Mistede syn og førlighed: Jeg gider ikke sidde i hjørnet og hyle
Belastede kroppen
– Jeg var som barn og ung en rigtig hestepige. Sammen med en veninde fik jeg job med at ride heste til. Det var alt fra ponyer til travheste, og jeg faldt af rigtig mange gange. Ved et fald som 10-årig brækkede jeg armen og fik hjernerystelse. Men jeg blev god til at falde af på den rigtige måde, fortæller Jane.
Alligevel er hun i dag ikke i tvivl om, at de mange fald belastede kroppen sammen med så meget andet:
– I gymnasiet var jeg en vild pige. Jeg dansede rigtig meget, og jeg gik til håndbold og volleyball. Jeg kunne det hele og ville det hele. Da jeg ville læse til sygeplejerske, lejede jeg en lejlighed sammen med en veninde, og en dag faldt jeg ned ad trappen. Jeg fik et piskesmæld og smerter i lænd og nakke, så jeg måtte til kiropraktor. Men jeg var jo ung, og min krop kompenserede for skaderne.
Jane vidste det ikke, men grunden var hermed lagt til det, der senere ændrede hendes tilværelse.
– Ja, det er derfor, jeg sidder her i dag og er på førtidspension, siger hun.
Det var, da hun blev gravid, at Jane for alvor oplevede konsekvenserne af de ting, hun havde budt sin krop.
Et smæld i lænden
På Ringe Festival mødte hun Preben, der læste til ingeniør i Lyngby, og Jane fik arbejde som sygeplejerske på Bispebjerg Hospital. Her faldt hun en dag på et vådt gulv og måtte efterfølgende igen til kiropraktor. Faldet blev anerkendt som en arbejdsulykke. Igen kompenserede kroppen, men det gik kun en tid. Da Preben fik job i Aalborg, flyttede parret dertil og blev samme år gift. Det var i 1990. Jane fik job på hospitalet, og på en skiferie fandt hun ud af, at hun var gravid.
– De første tre måneder gik fint, men jeg fik mere og mere ondt og problemer på arbejdet. Dengang kunne man jo ikke bare trykke på en knap for at løfte hovedgærdet. Da jeg i graviditetens uge 28 skulle træde ind i en bil, lød der et smæld i lænden, og jeg kunne hverken sidde eller gå. Vi havde lejet et sommerhus, og jeg sad bare og græd hele ugen. Jeg forsøgte at komme tilbage på jobbet, men kunne hverken gå eller stå og da slet ikke løfte. Og jeg har stort set ikke arbejdet siden, siger Jane.
Læs også: Amalies lillesøster er autist: Vi er ikke som andre familier
Regningen skulle betales
Hvad var der sket? Ja, det var åbenbart nu, at regningen for alle hendes fald skulle betales. I årevis havde kroppen kompenseret for skaderne, nu gik den ikke længere, og hun fik bækkenløsning, der er en meget smertefuld lidelse.
– Hos alle gravide sker der en blødgøring af brusk og ledbånd, så barnet kan komme ud. Det kan give problemer med tidligere erhvervede skader, og det var det, der skete. Da jeg skulle ind i bilen med min store mave, gav bevægelsen et voldsomt pres på bækkenet, og nu reagerede kroppen. Det blev en barsk tid, for min mand skulle arbejde i Malaysia, så jeg måtte få en nabo til at købe ind for mig. Jeg havde dyrket aerobic og var i fin form, så det var alene faldet fra hestene, på trappen og det våde gulv, der nu gav problemerne. Skelettet var blevet skævt, fortæller Jane.
Førtidspensionist
I oktober 1991 blev Veronika født, og Jane troede, at alt nu ville blive godt. Det blev det ikke. Hun havde stadig voldsomme bækkensmerter og kunne ikke det med lille Veronika, som andre mødre kan med deres små. Ikke noget med at løfte den lille pige højt op i luften og se hende grine af det.
– Jeg følte mig meget alene, men heldigvis hørte jeg om Foreningen til oplysning om bækkenløsning. Det var en hjælp. Lægen havde sagt, at jeg skulle vente nogle år med at blive gravid igen, ellers kunne jeg komme til at sidde i kørestol. Men i 1997 følte jeg, at nu var tiden inde. Jeg kunne ikke bære, at Veronika skulle være enebarn, og foreningen hjalp mig gennem graviditeten. Jeg fik viden om, hvordan jeg for eksempel skulle lægge mig på sengen, og hvordan jeg skulle stå ud af den igen. Jeg fik rigtig mange gode informationer, og dermed blev graviditeten mindre voldsom end den første, siger Jane.
Med Thereses ankomst var hun nu mor til to, og hun levede med smerterne. Flere gange forsøgte hun at komme tilbage til arbejdsmarkedet, men det var umuligt. Og en dag sagde hendes læge, at hun ikke længere kunne betegnes som midlertidigt syg.
– Jeg skulle være førtidspensionist i en alder af 42 år, og det fik min verden til at briste, fortæller Jane her 10 år efter.
Foreningen, der nu hedder bækkensmerter.dk, blev også her en stor hjælp. Det var noget af et identitetsskifte at gå fra at være sportspige til førtidspensionist. Heldigvis gav det hende en ny identitet at være aktiv i foreningen, hvor hun har været formand de seneste 12 år.
Læs også: Min hund Thor får mig på rette vej
Familiens hensyn
– Indtil for få år siden var jeg konstant på smertestillende medicin, og jeg fik endda mavesår af det. Det sker stadig, at jeg ”skal have noget sat på plads”, og jeg skal konstant passe på. Men min kiropraktor har gjort meget, og jeg behøver ikke længere tage smertestillende hver dag, siger Jane.
Therese, hendes yngste, stikker hovedet indenfor, og det får Jane til at tilføje, at hun altid har fået stor støtte fra sin mand og pigerne. De tager sig af alt det arbejde, hun ikke kan klare.
– Ja, jeg ved jo godt, at det ikke ligefrem hjælper min mor at skulle støvsuge, siger Therese, der som noget helt naturligt tager sin del af det arbejde, mor ikke kan klare.
På bækkensmerter.dk kan du læse mere om bækkenløsning, bækkendysfunktion og foreningens gode råd og tilbud.
