Jasmin lever af YouTube

Tirsdag, 1. marts 2022
Marianne Knudsen
Birger Storm
Jasmin Lind begyndte for sjov at lave videoer til YouTube, da hun var 14 år. I dag er hun 21 og lever af det. På YouTube, Instagram og TikTok er der flere end 100.000, der kigger med, når hun lægger billeder og videoer ud om sit helt almindelige hverdagsliv, og det gør hende interessant for virksomhederne, der betaler hende for at markedsføre deres produkter eller brand.

Det er ikke sikkert, at du kender hende. 21-årige Jasmin Lind. Men det er ret sandsynligt, at dine børn eller børnebørn gør.

For hver eneste uge er der flere end 100.000, der kigger med, når hun lægger billeder og videoer ud på de sociale medier. Om sit helt almindelige hverdagsliv sammen med sin mand, Mika, der også er youtuber.

– Vi skal jo finde på noget indhold hver eneste uge, så ofte er det hverdagslivet, vi filmer og deler. Andre gange er vi simpelthen nødt til at finde på noget, hvis vi ikke laver noget spændende, der kan bruges til en video. Så tager vi måske ud at bowle, selv om det ikke lige var det, vi havde tænkt os at gøre. Men så er der godt indhold til en video, forklarer Jasmin og indrømmer, at selv om det kan se nok så naturligt ud, er der masser af planlægning bag den video, parret lægger ud hver søndag.

– Nogle gange er det ret stressende at skulle finde på indhold konstant. Det er nok den største ulempe ved det, tilføjer hun ærligt.

Men hun elsker sit arbejde. Og det er det for hende og Mika. Et fuldtidsarbejde, der snildt bliver til flere end 37 timer om ugen, fordi grænsen mellem arbejde og fritid nemt flyder sammen.

Dét, der ligner et almindeligt hjem lidt uden for København, er nemlig også parrets arbejdsplads. Her fylder ringlight, der laver det perfekte lys, kameraer på stativer og masser af kasser med pakker fra samarbejdspartnere, der ønsker reklame for deres produkter, en del i parrets treværelses lejlighed.

Mange fordomme

– Der er masser af fordomme, og jeg er mange gange blevet spurgt, om jeg ikke skal have et rigtigt arbejde. Det er ofte noget, folk skriver til mig, for de tør jo ikke sige det ansigt til ansigt. Jeg bliver både provokeret og ked af det, fordi det er voksne mennesker, der skriver det, og jeg synes, det er forkert. For man skal faktisk være meget seriøs omkring det, hvis man skal kunne leve af det. Det ser måske nemt ud, men der ligger arbejde bag at kunne give underholdning til børn. Præcis som når de voksne ser ”Luksusfælden” eller andet underholdning. Der er nogen, der har brugt tid på at producere det.

Omvendt er hun med på, at det kan være svært at forstå, at det er et arbejde, som kan betale huslejen og fylde køleskabet op. Det regnede hun heller ikke selv med for to år siden, da hun flyttede fra Bornholm til København sammen med Mika. Men parret besluttede sig for at prioritere og bruge al deres tid på det, og siden er antallet af deres følgere steget eksplosivt.

Lige nu har Jasmin og Mika godt 120.000 abonnenter, der ser deres ugentlige videoer, og Jasmin har 110.000 på sin egen kanal. Derudover har hun 137.000 følgere på Instagram, og selv om hun har været kortest tid på TikTok, er der allerede 221.000, der ser med, når hun danser eller mimer til en musikvideo.

Og det er den fremgang, der gør, at Jasmin og Mika kan leve af det – og med egne ord tjener mere, end de ville gøre, hvis de havde et ”almindeligt” arbejde svarende til deres gymnasiale uddannelse.

For som influencer bliver man målt på følgere, likes og visninger af virksomheder, der bruger influencere som en del af deres markedsføring af produkter eller service. Jasmin og Mika har blandt andet lavet samarbejder med Burger King, Lego og videospillet Sims, og Jasmin har et længerevarende samarbejde med tøjbrandet NA-KD, hvor hun reklamerer for virksomhedens tøj på tværs af sine sociale kanaler.

Sammen aftaler de så, om det skal være opslag, mentions eller videoer, der skal laves, og på hvilke sociale medier de skal bringes – dernæst går en forhandling om prisen i gang.

Navn på spil

YouTube er det sociale medie, hvor de tjener flest penge. Det er også det, der tager længst tid at producere indhold til, og af den grund har de også fået en ”editor” tilknyttet, der redigerer deres videoer. På Instagram kan det være billeder med tilhørende tekster og stories, der kan køre hele dagen.

– Det var svært at værdisætte os selv i begyndelsen, men vi har efterhånden fået meget godt styr på det og ved, hvad vi er værd. Der er altid en forhandling, og der er da nogle, der synes, det er for højt. Andre gange slynger kunden selv et bud ud, som er langt over vores. Det er lidt forskelligt fra firma til firma, og også hvor meget vi vil samarbejdet, fortæller Jasmin.

For selv om prisen er vigtig, er det mindst lige så vigtigt, at Jasmin har lyst til at reklamere og lægge navn til produkterne. Hvis ikke det passer til hendes følgere, giver det hverken mening for hende eller følgerne, og samtidig er hun bevidst om, at hun har et ansvar for sine følgere, hvoraf mange er mellem 10-16 år.

– Der er mange samarbejder, vi siger nej til. Mærkelige, nyopstartede brands, som har en dårlig hjemmeside og negative anmeldelser på Trustpilot, skal jeg ikke reklamere for. Jeg skal være sikker på, at mine følgere får deres produkter, hvis de bestiller, og at der er tale om ordentlige produkter. Ellers bliver jeg utroværdig, og det er jo mit navn, der er på spil.

Jasmin har prøvet at være i modvind, da hun sammen med rigtig mange andre influencere agerede reklamesøjle for Smilebright-hjemmetandblegning, der viste sig at indeholde skadelige stoffer. Hun måtte beklage, fjernede alle opslag om produktet og modtog vrede henvendelser fra følgere.

– Ja, det var lidt en shitstorm, jeg havnede i der. Det var meget ubehageligt, og jeg var ked af, at jeg var blevet snydt på den måde og dermed havde ladet det gå videre ud til mine følgere. Jeg frygtede på et tidspunkt, at det ville ødelægge det hele for mig, og det var svært at navigere i. Jeg laver aldrig sådan noget igen.

Mistede sin far

Hun tænker generelt mere over i dag, hvad hun vil reklamere for. Skønhedsoperationer og alkohol vil hun ikke reklamere for på YouTube, for selv om man skal være 17 år for at oprette sig, ved hun, at mange langt yngre børn ser med. Ikke mindst bliver hun bekræftet, når hun og Mika går på gaden og bliver genkendt. Børnene er ofte ikke mere end ni-10 år, når de spørger om at få et billede sammen med dem.

– Vi drikker ikke store mængder alkohol i videoerne, for det er ikke et signal, vi vil sende til børn og unge, og det er heller ikke en hverdagsting for os at gøre. Vi bander heller ikke og taler ikke om sex. Det er der andre, der gør, og jeg vil ikke pege fingre, men det er bare ikke noget, vi har lyst til. For os skal det være Rama-sjang-venligt, for jeg synes, man skal være meget bevidst om, at man har et ansvar, når man har så ung en målgruppe.

Hun begyndte at lave YouTube-videoer allerede som 14-årig. Hjemme på værelset på Bornholm optog hun videoer om sminke og tøj. Senere begyndte hun at tale om, hvad hun lige havde på hjerte. Det gør hun stadig, og hun har været meget åben omkring sin egen svære barndom i flere videoer. I en video fortæller hun f.eks. historien om, hvordan hun helt som spæd mistede sin far, der døde af spiserørskræft. I en anden fortæller hun historien om, hvordan hun som 8-årig kom i pleje, da hendes mor fik en depression, og alt hvad det medførte af svære følelser. Ikke mindst den spiseforstyrrelse, hun som 14-årig udviklede og kæmpede sig ud af.

– Dét, jeg har været igennem, er en stor del af mig, og derfor er det helt naturligt, at jeg ikke forsøger at lægge skjul på det. Jeg har også fået gode reaktioner på de videoer. Mange har skrevet, at det har hjulpet dem, og det kan jeg kun være glad for. Jeg vil også gerne vise andre, at man kan blive glad igen, og at man kan komme ud af en spiseforstyrrelse, siger hun.

Selv om det lige nu går ganske godt for Jasmin og Mika, er hun allerede i gang med at forberede sig på fremtiden. Blandt andet har hun investeret i sit eget tøjbrand, Desirée, og med hjælp fra sin svigerinde, Emily, står hun selv for hjemmeside og kundeservice.

– Jeg synes, det giver god mening at forberede sig på, hvad der skal ske om fem-10 år, for ingen af os ved, hvordan det ser ud til den tid. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at slette mine sociale medier, men jeg håber, at vi kan starte noget op som f.eks. mit tøjbrand, så vi om nogle år ikke længere er økonomisk afhængige af dem. Så det ikke længere er vores arbejde, men mere bliver en hobby