Men ned kommer man jo, på den ene eller anden måde, og for Helles vedkommende var det ganske vist på egne ben, men hun var så drænet, at hun end ikke kunne drikke den iskolde cola, hun bestilte, da hun nåede frem til det herberg, hun skulle overnatte. Og natten igennem havde hun kramper i hele kroppen.
Type 1-diabetes
Til Helles forsvar skal siges, at med i rygsækken var trods alt også en erkendelse af, at hun måtte en tur om lægen, når hun kom retur til Danmark. Hun har i mange år dyrket masser af motion og ville førhen kunne have klaret 12 timers vandring uden det mindste besvær. Men i bagklogskabens skærende sollys kunne Helle da godt se, at hun i ugerne op til Mallorca-turen havde haft langt mindre brændstof i kroppen til at motionere.
Læs mere om Lavkarbo og diabetes
Hjemme kom lægernes konklusion: Helle havde i en alder af 49 fået type 1-diabetes. Hendes bugspytkirtel var ikke mere så god til at producere insulin - det stof, der hjælper sukkeret i kroppen fra blodbanen og ind i musklerne. Diabetes 1-patienter får derfor insulin; i starten, mens kroppen stadig selv kan producere lidt insulin, får de kun små portioner, og siden, når "honeymoon-fasen" er overstået, og kroppen slet ikke kan producere insulin mere, må de have større og hyppigere portioner.
Uden kulhydrater
Men ligesom Helle ikke giver fortabt over en bjergtop eller to, agtede hun heller ikke at overgive sig til insulin-indsprøjtningerne med det samme. Helle havde nemlig læst om Alexander, en lille, dansk dreng med type 1-diabetes, der ved at spise glutenfrit havde udskudt insulinstarten i over to år.
- Artiklen inspirerede mig til at gøre det samme. Siden jeg kom hjem fra Mallorca, har jeg spist mad uden kulhydrater og helst lavglykæmisk, det vil sige, at jeg altid vælger mad, der påvirker blodsukkeret mindst muligt for at holde det stabilt, forklarer Helle og tilføjer med et bredt smil: - Og det bekommer mig vel!
Diabetes stopper ikke Josephine
Slipper for medicin
Faktisk er det ikke alene Helles smagsløg, der er tilfredse med kostændringen, den bekommer hele hendes krop så vel, at hun nu har udskudt medicinstarten i over to et halvt år - hun har med andre ord forlænget "honeymoon-fasen" langt ud over det normale.
- Jeg er udmærket klar over, at det ikke varer ved. På et tidspunkt stopper min krop med at producere insulin, og så må jeg naturligvis tage det. Men det giver mig en stor livskvalitet at kunne gøre noget selv, siger Helle.
Tog det som en mand
- Min søn, Jesper, fik diabetes som 10-årig, og han har altid taget det som en mand. Så jeg syntes heller ikke, at jeg kunne tillade mig at vise, at jeg var ked af det. Men jeg kunne jo alligevel ikke helt lade være med at græde, da jeg fortalte ham om det - så jeg måtte undskylde tårerne med, at det var, fordi jeg havde været så bange for at dø oppe på det der bjerg, siger Helle og ryster lidt på hovedet ad sig selv. I dag ved Jesper præcis, hvordan hun har det. Og omvendt.
Jesper, der er 24 år og statskundskabs-studerende, har et aldeles ukompliceret forhold til sin sygdom. Antallet af festivalarmbånd på begge hans håndled vidner om, at han ikke afskærer sig fra et festligt ungdomsliv - og diskret under T-shirten sidder hans insulinpumpe, der døgnet rundt forsyner ham med en passende mængde insulin. Han forsager hverken hindbærsnitter eller øl - men han sørger hele tiden for, at han får den mængde insulin, der passer til hans livsførelse.
Cirklen sluttet
Den 8. maj gik Helle den rute i Tramuntana-bjergene, som hun havde haft så svært ved at gennemføre præcis på årsdagen to år forinden. Denne gang med masser af vandflasker i rygsækken - og med en bevidsthed om, at nok har hun diabetes, men hun har kontrol over sygdommen.
- Jeg var en gazelle, en bjergged, jeg fløj derop uden problemer. Det var så stort for mig at få rundet den cirkel af, siger Helle. ?
Helles kost
Helle spiser efter Lavkarbo-principperne, også kaldet LCHF. Det vil sige så få kulhydrater som muligt og helst kulhydrater med et lavt gly-kæmisk indeks. Dermed bliver kosten også næsten glutenfri.
Til morgenmad vælger hun stenalderbrød med ost, omelet eller fisk. I kantinen på arbejdet kan hun plukke masser af grønt og reelle stykker kød - og til aftensmaden derhjemme elsker hun for eksempel at lave ratatouille af grønsager. Helle tabte sig hurtigt 12 kilo, da hun begyndte at spise efter Lavkarbo-principperne.
Læs mere om Lavkarbo og LCHF på slankeklubben.dk
Forsker i emnet
Afdelingslæge, ph.d. Jannet Svensson fra Herlev Hospital, offentliggør senere i år resultaterne af et forskningsprojekt, hvor hun netop har kigget på den glutenfri kosts betydning for længden af "honeymoon-fasen" hos nydiagnosticerede diabetes 1-børn.
- Vi har fået positive resultater, men også nogle mere skuffende. Men meget omkring sammenhængen mellem kost og gluten er uafklaret, så vi fortsætter med at forske i området, konstaterer Jannet Svensson.
Læs mere om Lavkarbo og diabetes
Læs mere på slankeklubben.dk
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.
