I det Campeotto’ske hjem på Frederiksberg nyder den folkekære sanger Dario Campeotto og hans hustru, Gertrud, en lille hyggestund og fuldender stemningen med en brunkage og et glas portvin. Parret ser frem til juleaften, som de i år er værter for:
– Vi bliver et lille, sluttet selskab. Begge vores fælles børn kommer med deres respektive livsledsagere – Filippo med Matilde og Claudia med sin Claus og ikke mindst deres søn, vores barnebarn Matteo, fortæller Dario, 79 år. Fra sit ægteskab med Ghita Nørby har han desuden sønnnen Giacomo, som har beriget ham med yderligere to, nu voksne, børnebørn, August og Barbara.
– Nu om stunder er vi sjældent mange til jul. Min familie bor på Bornholm, hvor jeg er fra, og de er efterhånden 15. Min søster har lige været på besøg, men hun foretrækker naturligt nok at jule med børnebørnene hjemme på klippeøen, siger Gertrud.
Darios familie bor i Italien, helt præcist i Torino, hvor han og Gertrud for nylig var på familievisit. Primært for at besøge sangerens store- og lillesøster.
– Da børnene var små, holdt vi flere gange jul i Italien. Men efterhånden, som de blev ældre, havde de selv mere lyst til at fejre juleaften i Danmark, så de på et tidspunkt i aftenens løb bare kunne fortrække til deres værelser og hygge sig med deres julegaver, tilføjer Gertrud.
Læs også: Vivienne McKee: Jeg er vild med de danske juletraditioner
Jesus er født den 25.
Som barn af italienske forældre kom den senere dansktopstjerne til verden i et hjem, hvor de danske juletraditioner endnu ikke havde vundet indpas.
– Mine forældre var katolikker og havde dermed aldrig fejret jul den 24. december. Som min far formulerede det, blev Jesus først født den 25.
- Fra jeg var helt lille, husker jeg, at jeg om aftenen bare fik en lille smule mad, hvorpå vi gik til højmesse i Sankt Ansgar Kirke i Bredgade. Mellem kl. 1 og 1.30 om natten fik vi nadveren, og derpå gik turen hjem, hvor min mor gik i gang med at kokkerere klassiske, italienske retter.
– Jeg vil tro, min storesøster førte an, når det handlede om at presse på for at få indført lidt dansk jul. Og mine forældre fik efterhånden også gode, danske venner, der lærte dem om de lokale traditioner. Men det med at købe juletræ var en barriere, de skulle over. Og så skulle det endda indenfor og stå midt i stuen!
- Hele julegave-fænomenet var også nyt for dem. Det samme gjaldt ande- og flæskestegen. Jeg tror, jeg var 6-7 år, da familien havde omstillet sig til de danske skikke. Men så holdt de til gengæld ved dem, fortæller Dario.
Læs også: Dansvignernes Kristoffer har oplevet ægte, amerikansk jul
En mandel for meget
Menuen juleaften på Frederiksberg ligger fast: laksemad, and med det hele og risalamande.
– Julen er og bliver jo børnenes fest, og derfor er det også herligt, at vi stadig har et barn i selskabet i skikkelse af Matteo. Jeg må indrømme, at jeg år efter år har snydt lidt, når det handlede om mandelgaven, og sørget for, at der altid på magisk vis havnede en ekstra mandel i hans portion. Han har selvfølgelig gennemskuet ritualet for længst, fortæller Gertrud og forsætter:
- Når han finder mandlen, siger jeg altid et eller andet henkastet om, at ”mormor jo aldrig har været god til at tælle”.
Læs også: Brthe Kjær: Jeg nyder julen, når der er glade øjne hos børnene
I 2019 går det løs
Sangeren har netop udsendt en julesingle med titlen ”Julens kærlighedssang”. Og den er såmænd med tekst af ingen ringere end multikunstneren Kurt Ard, som er kendt og elsket for sine nu klassiske forsider til Familie Journal.
Snart rinder året imidlertid ud, og Dario og Gertrud kan se tilbage på et begivenhedsrigt 2018, hvor Dario vandt sin statuette nummer 2 ved Dansktop Prisen i Boxen − for sin indsats som mentor for sangtalentet Tine Schlichting, der vandt publikums hjerter med sangen ”Slap af”.
– Næste år går det dog for alvor løs: Jeg runder de 80 år den1. februar, og samtidig bliver 2019 året, hvor vi fejrer mit 60-års jubilæum med en forårs- og en efterårsturné og ikke mindst med et jubilæumsalbum.
- Det er lidt dramatisk at fylde 80 år. Jeg ved ikke helt, om jeg bryder mig om det, for jeg føler mig en del yngre. Men jeg fortsætter vel bare med at gøre, hvad jeg vil. Så må alderen selv gå ind og sætte begrænsninger for udfoldelserne, filosoferer Dario Campeotto.
