12 fædre og 13 børn. På et af bordene i skolekøkkenet ligger en masse forklæder i forskellige farver og i både voksen- og børnestørrelser. De tilstedeværende begynder så småt at tage dem på, for nu skal der snart gang i gryderne.
Ved et andet bord er to børn ved at lave navneskilte. Aya og Linea står og skriver deres navne på skilte og klistrer dem fast på trøjerne.
– Vi er faktisk blevet veninder her, fortæller Aya.
– Ja, Aya er megasød. Vi skal også snart lege sammen, tilføjer Linea, hvorefter de to piger fniser henrykt.
Læs også om herreklubben for demente
Højt humør
De 25 deltagere på kurset samles, for nu er det tid til at begynde madlavningen. De kigger alle på Rikke og Helle. Det er de to kvinder, som står for kurset. De er ansat af Viborg Kommune til at lave Fars køkkenskole, der er en del af et større trivselsprojekt i kommunen.
– Nå, vi skal i gang... siger Helle og slår sine hænder sammen for at få alles opmærksomhed.
– Jeg skal bare lige høre, om vi havde lektier for til denne gang, spørger en far med et glimt i øjet.
De andre fædre griner. Stemningen på kurset er løssluppen, humøret er højt.
– Det er faktisk ikke et problem at få børnene til at høre efter, det er mere fædrene, man lige skal have styr på, siger Rikke.
Helle prøver endnu en gang at få styr på tropperne, men rummet er fyldt af grin og mandehørm, mens man tydeligt kan se på nogle af børnene, at de synes, deres fædre er vildt pinlige. Et skarpt pift skærer gennem lokalet.
– Så skal vi altså i gang, og nej, I havde ikkue lektier for til i dag, tilføjer hun.
Læs også: På madskolen får vi stegt flæsk og nye venner
Lidt et kaos
– I dag skal vi lave snydepizzaer og mexicanske pandekager, fortæller Rikke.
Børnene og fædrene går hen til deres medbragte opskriftsbøger. De bladrer forbi de retter, de tidligere har lavet. En lyshåret piger stopper ved den opskrift, der hedder spaghetti med kødboller og fars kærlighedssovs.
– Den her har vi også lavet, og det smagte megagodt, så vi har også lavet det derhjemme, fortæller hun.
Endnu et pift fylder lokalet, og alle kigger igen på Rikke og Helle. Arbejdsopgaverne bliver fordelt, dem med grønne forklæder står for pizzaerne, det lilla hold skal lave mexicanske pandekager.
Fædre og børn haster hen til deres respektive borde for at finde det køkkengrej, de skal bruge, og alle ingredienserne stilles frem.
– Er der nogen, der har set mit barn? spørger en far med grønt forklæde ud i lokalet.
De andre fædre griner lidt, en enkelt nævner endda, at han har prøvet det samme. Og pludselig fra den anden ende af lokalet kan man høre en stemme sige: ”Jeg er jo lige her, far.”
Læs også: I fars køkken laver vi mad uden mor
Opskrift fyldt med kærlighed
Ved et andet bord står en far og søn og snakker om, hvad der skal i en mexicansk pandekage. De er lidt i tvivl, men kommer i tanke om, at de kan kigge i opskriftsbogen.
– Det er jo ikke verdens sværeste opskrifter, men der bliver godt nok puttet meget kærlighed ned i dem, konstaterer Kasper, som er far til Elias.
– Men det er altså lidt et kaos, må jeg nok indrømme, for vi er ikke alle lige erfarne i et køkken, så det er godt, at jeg kan lære lidt her, tilføjer han og griner lidt.
Alle lærer noget
Det er altså ikke kun børnene, som lærer noget i køkkenet. Det er lige så meget nogle af fædrene, som får lidt træning i madlavning.
– Far bestiller tit pizza, når han skal lave mad. Eller også beder han mor om at lave dej til pandekager, og så laver han dem på panden, fortæller Elias på 9 år.
Hans far, Kasper, står og tager sig til hovedet. Det var en af de hemmeligheder, han havde håbet på ikke ville komme ud. En anden far, Lasse, griner.
– Det er da for dovent, siger han til Kasper.
Brev til Puk: Jeg er træt af sære madvaner
Sendt af konen
Samtidig bryder Lasses datter, Aya på 9 år, ind:
– Du laver da heller ikke mad, far.
– Jo, jo, jeg kan da lave ...
Lasses tanker går lidt i stå, men så færdiggør han sætningen:
– Spaghetti med kødsovs.
– Måske var det derfor, jeg blev sendt herned af konen, tilføjer han og smågriner.
– Vi deles om madlavningen derhjemme, og hun gider altså ikke at spise spaghetti med kødsovs tre gange om ugen. Så jeg måtte herhen og lære noget mere.
Samtidig med at snakken går, bliver der rørt i gryder og vendt i pander, og duften af mad breder sig i køkkenet.
Mere end mad
For de fleste fædre er det dog ikke nødvendigvis ønsket om at blive bedre i køkkenet, der har fået dem til at vælge dette kursus.
– Normalt går børnene jo til sport, de er i skole, vi forældre er på arbejde, og så bliver hverdagen hurtigt fyldt op. Så er der ikke meget tid til hinanden, siger Allan, som deltager på kurset sammen med papdatteren Linea.
– Så det her er en måde at være mere sammen på. Maden er egentlig sekundær, det handler om at være sammen med ungerne. Jeg har før været med på kurset med Lineas storesøster, og det var så hyggeligt, så nu tager vi en runde mere.
– Det er meget hyggeligt og sjovt, kommenterer Linea og fortsætter, mens hun er ved at pynte maden, der snart er klar til at blive serveret:
– Jeg hygger mig med både Allan og mine nye venner, så jeg glæder mig til at komme hver tirsdag.
De sidste detaljer kommer på plads, inden alle fædre og børn sætter sig ved bordet. De er klar til at spise. Og selv om Allan sagde, at maden var sekundær, ser det nu alligevel ud til, at de er ret glade for deres præstationer i køkkenet. De begynder at spise, og i skolekøkkenet, der ellers har været fyldt med børnegrin, larm og lyde hele aftenen, er der nu helt stille, mens de mæsker sig i snydepizzaer, mexicanske pandekager og toast.
