Kære Puk
Hvem skal jeg stole på?
Malerier og musik
Fredag, 6. april 2012
af Ole V. Hansen
Hele sit liv har Lene Fosdam elsket at male, lytte til musik og gå i Tivoli. De seneste 17 år har den 68-årige forenet de tre ting. Så når den gamle have i denne uge slår portene op, sidder Lene som altid på bænken og maler i takt til musikken
Foto: Torkel Dyrting
Tivoli er blevet hendes arbejdsplads. Hendes atelier. Her maler Lene de farverige lærreder, der gennem de seneste 17 år er gået hen og blevet hele meningen med den tidligere damefrisørs liv.
Her inspireres hun af havens brogede blomsterpragt, dens evigt summende lyde, abonninernes konstante pludren og sidst, men ikke mindst musikken, som hun fra sin stamplads på bænken foran Promenadepavillonen forvandler til det forunderligste farvespil på de hundredevis af malerier, der for en stor del fylder hver en centimeter vægplads i hendes hjem.
Klassisk og jazz
Hun har siden 1995 haft Tivolis skriftlige tilladelse til at sætte sig lige, hvor hun har lyst.
Og det er som regel ganske tæt på de store musiktribuner.
Det er og bliver nemlig alt fra "Champagnegaloppen" til Big Bandets jazzrytmer, der sætter hendes fantasi i sving.
- Oppe i mit hoved har hver tone sin farve - mørkeblå, rød, gul, grøn. Synæstesi hedder det med et fint ord, når farver og ord smelter sammen og bliver til ét, fortæller hun.
- Jeg kan både lide klassisk og jazz - og også wienermusik og filmmelodier. Men de påvirker mig helt forskelligt. Det ses tydeligt på billederne - i al fald for mig selv. Jazz får mig til at improvisere, mens H.C. Lumbyes smægtende valsetoner minder mig om det Tivoli, jeg som lille pige besøgte sammen med min mor og moster, beretter Lene og kommer automatisk i tanke om den gamle Tivoli-kontrollør Olsen, som boede i opgangen ved siden af hendes barndomshjem på Bispebjerg.
Har ét stort ønske
- Han var far til den vidunderlige tegner, Maggi Baaring, som lavede flere Tivoli-ting, som jeg husker den dag i dag.
De har bestemt også været med til at vække min interesse. Og medvirkende til, at jeg ikke fulgte helt så meget med i skolen, som jeg burde. I de fleste fag lå jeg sådan lige lidt over middel. Men i tegnetimerne ragede jeg langt op over de andre.
Hun og faren var for øvrigt langt gladere for at gå i Tivoli end på Bakken, hvilken nok også var en af grundene til, at Tivolis mange forlystelser hurtigt blev Lenes yndlingsmotiv.
- Og det er de som sagt fortsat. Så jeg har i dag et liv, jeg ikke kunne ønske mig bedre, siger Lene, men røber dog, at hun faktisk har ét eneste stor ønske tilbage. Hvor ville hun dog gerne udstille sine Tivoli-billeder i…
Ja, i lige netop Tivoli!
