Kærligheden kommer, når man mindst venter den. Dét kan 60-årige Gitte Nielsen skrive under på. Hun taler hurtigt og lige ud af posen. Der er ikke så meget fnidderfnadder med hende. Hun skal fremad og have noget fra hånden. Derfor undrer det heller ikke nogen, at hun for otte år siden – uden videre – friede til den mand, hun år forinden havde mødt og forelsket sig i. Den mand er Kurt. Så kunne han ellers sidde der med opspærrede øjne og åben mund en helt almindelig hverdagsaften i sofaen, mens hun konstaterede, at de burde gifte sig. Ingen grund til at sidde på hænderne for længe – og som sagt så gjort.
– Ja, du har altså lidt krudt i bagdelen. Du kan slet ikke sidde stille, siger han og ryster roligt på hovedet. Han er ikke lige så rap i replikken som sin kone – tværtimod tænker 58-årige Kurt sig gerne om en ekstra gang, inden han taler. Det er nok også derfor, de to passer så godt sammen: Hans rolige sind og hendes hurtige bevægelser komplementerer hinanden.
Læs også: Kærligheden på plejehjemmet
Kærligheden kommer
Gitte havde aldrig drømt om at blive gift, før hun mødte Kurt. Med flere længere forhold bag sig havde det ellers været oplagt, og hun nåede da også at afslå flere frierier fra andre. Derfor lå det langtfra i kortene, at hun selv skulle gå på frierfødder. Men der var alligevel ét eller andet over den afdæmpede lastbilchauffør…
– Det var ikke sådan, at vi blev smaskforelskede fra den ene dag til den anden. Det kom lige så stille. Jeg tror, at man tænker sig mere om, når man bliver ældre. Det hele behøver ikke gå så stærkt, som når man er 20 år, siger Gitte og kigger på sin mand, der griner stille og tager en tår af sin øl.
Gitte og Kurt mødte hinanden midt i livet, de fandt hinanden via en datingside og kaldte sig først kærester efter flere år.
– Jeg havde været på datingsiden i et års tid, da Kurt skrev til mig. Jeg havde egentlig slet ikke planer om noget seriøst, men der var et eller andet ved ham, som dragede mig. Hvad han så i mig, aner jeg virkelig ikke, for jeg havde kun et billede af mine ben på min profil, siger Gitte og bryder ud i et grin.
Og så er der lige den detalje, at kærligheden mellem dem først for alvor blomstrede, da noget andet stod i brand: Gittes hus. Et tændt strygejern gjorde, at huset brændte ned til grunden, og hun fra den ene dag til den anden stod uden tag over hovedet. Heldigvis kom ham den charmerende mand fra datingsiden springende til.
Læs også: Kærlighed på sydhavsøerne
Én stor familie
– Jeg nåede ikke at tænke så meget over det. Jeg tilbød bare, at hun kunne flytte ind, og så gik det andet slag i slag. Det var først derefter, at vi blev rigtige kærester, siger Kurt og fortæller, at parret siden da har byttet hans hus ud med villaen i Svebølle. Det er her, vi sidder i gårdhaven nu.
Når Kurt kigger på Gitte, kan han ikke lade være med at smile. Mundvigene vender helt automatisk opad, for de to hører sammen. Men det var ikke bare en livsledsager, Gitte og Kurt fik, da de blev kærester og siden sagde ja til hinanden i kirken: De sagde også hver især ja til en familieforøgelse, som nok vil kunne få de fleste til at tabe pusten: søskende, børn, børnebørn og oldebørn. Endda så mange, at parret ikke kan huske antallet uden at skulle tænke sig om og tælle efter en ekstra gang.
Gitte løfter hænderne fra skødet og begynder at remse op: Seks børnebørn og to oldebarn er det blevet til – indtil videre vel at mærke.
– Vi er én stor familie, og oldebørnene kalder Kurt for oldefar. Det vil vi for alt i verden ikke undvære, siger Gitte.
At Gitte og Kurt har formået at smelte to tilværelser sammen til én, gør, at de ikke tøver et sekund, når man spørger dem, om der overhovedet er grund til at gå på jagt efter kærligheden efter de 50. Nej, de smiler tværtimod overbærende som svar på det halvdumme spørgsmål. Selvfølgelig er der dét. Man bliver jo aldrig for gammel til kærlighed.
