Peter Danielsen havde netop beundret den smukke, gamle kirke og stod nu med sin cykel på den grusbelagte indkørsel til præstegården. Det var, som om den lange bygning med bindingsværk og stråtag førte ham ind i en helt anden verden – en verden af harmoni, skønhed, romantik og ro.
“Her vil jeg gerne være præst,” sagde Peter højt til sig selv, da han trak cyklen op mod hoveddøren. Få minutter senere skulle han til samtale om det ledige embede som præst.
Læs også: Smuk jul i landsbykirken: Solrød Kirke er årets julekirke
Lavede pagt med Gud
Forud var gået en turbulent tid. Da Peter, som nu er 50 år, var blevet færdig på universitetet og kunne kalde sig præst, havde han søgt rigtig mange stillinger, men havde fået det ene afslag efter det andet.
– Når jeg var til samtale og fortalte, at jeg ikke er gift, så forsvandt gnisten i deres øjne. Og så var der jo også lige det med, at jeg dengang ikke havde kørekort, men cyklede rundt, fortæller han og tilføjer:
– Noget skulle jeg jo lave, mens jeg søgte, så jeg blev postbud på cykel.
– På et tidspunkt i efteråret 2007 lavede jeg en pagt med Gud: “Jeg vil arbejde i skjorte, altså uden trøje eller jakke, indtil jeg får et embede som præst.” Det var til tider en utrolig kold, våd og klam omgang. Men når man først har indgået en pagt, så holder man den, siger han.
Landets ældste præstegård
Denne dag havde Peter taget toget til Grenå og medbragt sin cykel. Han havde søgt tre stillinger i den nordlige del af Djursland og stod nu ved Rimsø Præstegård, der er den ældste i Danmark.
Peter fik stillingen som præst i Fornæs Pastorat i Norddjurs Provsti, der har seks kirker og bliver betjent af fem præster.
– Det var fantastisk at få landets ældste præstegård som domicil for mit arbejde og privatbolig, siger han og lægger ikke skjul på, at han føler sig rigtig godt tilpas på de 360 kvadratmeter.
Læs også: Julesøstrene: Traditionerne må aldrig dø ud
Gennemgribende renovering
Præstegården i Rimsø kan føres tilbage til 1593 og har været bolig for et utal af præster. I 1950'erne kom det på tale at rive præstegården ned. Den var ved at falde sammen, og der blev klaget over, at vinduer og døre var utætte, isoleringen dårlig og så videre. Det kostede en mindre formue at varme den op.
Da ét menighedsrådsmedlem ikke stemte, var der stemmelighed, og afgørelsen blev lagt i hænderne på provstiet.
Her besluttede man at bevare præstegården og samtidig gå fra lappeløsninger til en gennemgribende renovering.
– Man var under gulvet og oppe i toppen af skorstenen, så præstegården fik den helt store tur. Og da jeg tiltrådte i 2008, gennemførte man en mindre renovering, fortæller Peter.
Læs også: Sigurd Barrett: Taknemlighed er den korteste vej til lykken
Samtaler i hjemmet
Under renoveringen fandt man flere gamle døre på loftet. Ved et uheld kom man til at støde noget maling af en af dørene, og frem tonede en lille drengehoved. Dørene blev sendt til Nationalmuseet, hvor de kom under nænsom behandling, og efter at have fjernet syv lag maling dukkede nogle meget flotte malerier frem. Dørene er udstyret med gamle håndtag og er nu taget i brug på Peters kontor.
– Vi mener, det må være den eller de samme kunstnere, der har dekoreret loftbjælkerne, som er fantastisk flotte, bemærker Peter.
– Jeg er meget ydmyg over at bo, arbejde og leve i så fantastisk en bygning. Der kommer da også mange besøgende for at se den, og hvis jeg er hjemme, bliver man budt inden for.
Han bruger også gerne sit hjem til samtaler i stedet for kontoret.
– Det skaber en anderledes, god atmosfære, når der blandt andet skal tales om bryllup, barnedåb eller begravelse, siger han.
Undgår julestress
December er travl for Peter, men han har besluttet ikke at lade sig stresse. Derfor forsøger han også at tilrettelægge sin dag. Han er morgenmenneske. På gulvet i soveværelset står et stort led-lys ved siden af et kors af træ. Fem minutter i fem tænder lyset, så det er det første, han ser, når han vågner.
– Disse første, rolige timer om morgenen er fantastiske, understreger han.
Præstegården er i december også ramme om en del arrangementer, men det er dog ikke præsten selv, der står i køkkenet og bager.
– Jeg fik en rigtig god idé, troede jeg. Jeg købte en bagemaskine – en af dem, man fodrer med mel, vand og så videre om aftenen, sætter uret til og vupti, så er der friskbagt brød om morgenen. Men sådan gik det ikke. Hele køkkenbordet sejlede i dej. Så var det slut med den slags eksperimenter, fortæller han og ler.
Læs også: Det kører for præsten: Anne Mette serverer gode bønner
Juleaften og -nat
Et stykke tid før jul kommer Peters mor og søster og pynter op i præstegården. Og så kommer juletræet ind. Det udstyres med elektriske lys, inden det senere bliver pyntet færdigt.
Juleaften samler Peter sin mor, bror og søster og deres familier samt en tidligere kirketjener, som ellers skulle sidde alene. Det har de gjort i al den tid, Peter har boet i den gamle præstegård. Hans mor havde i mange år ansvaret for madlavningen, men nu er det besluttet at få julemaden leveret udefra. Moren står dog stadig for risalamanden.
Julemenuen i den gamle præstegård byder på and og risalamande. Når der er sunget og danset om juletræet, synger de ”Nu er det jul igen…”, mens de i kæde løber rundt i præstegården. Og så tramper de gerne hårdt i gulvet efter hvert vers.
– Det er en sød tradition, som specielt de yngste holder meget af, indskyder Peter.
Magiens og mystikkens tid
Hans mor, Lisbeth Danielsen, ankommer igen til præstegården nogle dage før jul. Lillejuleaften, når hun og Peter har spist, sætter hun sig i dagligstuen for at læse eller se fjernsyn. Imens skriver Peter sin juleprædiken.
Han indrømmer, at den 24. december kan virke hektisk, men samtidig elsker han julen som magiens og mystikkens tid. Klokken 24 holder han således midnatsmesse for en fyldt kirke.
– Jeg holder en lille andagt og håber, at mine ord kan give inspiration og eftertænksomhed. Julenat er helt fantastisk. Her mærker man virkelig magien, siger han, og det er oplagt at tilføje, at hans ord bliver sagt med julelys i øjnene.
Læs også: Sognepræsten og hans hustru: Forelskede i julekrybber
