Nu har Allberte kærlighed og karriere

Torsdag, 7. maj 2015
af Caroline Grønne Wigdal, foto: Gregers Overvad
Fra spiseforstyrrelser og en voldelig kæreste til et succesfuldt liv som Danmarks førende numerolog. Allberte Toft Bjerre har fået en ny begyndelse ud af at skifte navn.
Allberte har tallene 2 og 8 tatoveret på håndleddene. De står for henholdsvis for hendes grund- og årsenergi i numerologiens verden.
Allberte har tallene 2 og 8 tatoveret på håndleddene. De står for henholdsvis for hendes grund- og årsenergi i numerologiens verden.

Populære artikler på familiejournal.dk

Laura fortalte sin historie til statsministerenMarie tabte 30 kiloStrikkeopskrift på vamset trøje

Allberte Toft Bjerre, 26, er Danmarks førende numerolog, og når hun møder på sin arbejdsplads, det femstjernede hotel Nimb i København, hvor hun har lejet sig ind, er det iført tårnhøje Christian Louboutin­-stiletter med røde såler, som signalerer karriere og kreativitet. Her tjener hun millioner på sine numerologi-uddannelser, og det er vigtigt for Allberte at ­forkæle både sig selv og sine elever med gourmetmad, champagne, fint dekorerede kager og lyserøde roser.

- Jeg lever et liv i luksus. Men den ydre succes er kun noget værd, fordi jeg også har fået en indre succes, siger Allberte, som bestemt også har oplevet en mørkere side af livet under sin opvækst i Helsingør.

Far kom i fængsel

- Jeg var fars pige. Jeg så op til ham, og han tog mig med på arbejde og med, når han som professionel bodybuilder skulle træne, fortæller Allberte.

Derfor knækkede det hende, da han blev dømt i en sag og kom i fængsel. Det blev svært for Allberte at tilgive sin far for, at han ikke var der i hendes liv, når hun behøvede ham. Men i stedet for at straffe ham, straffede hun sig selv. Hun begyndte at sulte sig. Anoreksien blev siden afløst af andre spiseforstyrrelser.

Farligt forhold

Det hjalp på situationen, da Allberte som 14-årig fik en kæreste. Men han behandlede hende skidt. På et tidspunkt forlod hun ham, men efter nogle måneder lokkede han hende hjem til sig, hvor han bankede og voldtog hende i 24 timer. Han blev efterfølgende anmeldt til politiet og anholdt, men løsladt et døgn senere.

- De mente, at sagen ikke ville holde i retten, fordi han er min ekskæreste, og at voldtægten var foregået i hjemmet, siger Allberte.

Læs om Heidi, der slap ud af et voldeligt forhold, her.

Allberte var ikke i stand til at fuldføre gymnasiet, og hun droppede ud af 2. g. For at rette op på sit liv råbte hun på hjælp. Hun gik til psykolog og i terapi, men der var intet af det, som rigtig hjalp hende.

- Men så fik jeg et kald, siger Allberte og taler her om numerologien, som en bekendt præsenterede hende for. Til sin 17 års fødselsdag fik hun en tid hos en numerolog i gave. Og numerologen kunne tilsyneladende se alt, hvad der foregik inde i hende.

- Hun fortalte mig, at jeg gik rundt med en evig facade, at jeg bøjede mig for andre og mistede mig selv mere og mere. Derfor rådede hun mig til at ændre mit navn til et, hvor alt, som ikke tjente mig, var fjernet.

Således blev pigen, der dengang hed Michela Ravn Jensen, til Allberte. Og fra den dag skete der noget:

Livet blev dejligt

- Mit liv ændrede sig. Jeg begyndte at sige fra, og jeg begyndte at hvile i mig selv. Og vigtigst af alt, så begyndte jeg at elske mig selv, fortæller Allberte, som ikke blot fik det bedre, men også fandt sin passion.

Succeskage. Lyder det fristende? Få opskriften på den lækre kage her.

På det tidspunkt arbejdede hun på et plejehjem. Hun havde nemlig taget en uddannelse til social- og sundhedshjælper. Ved siden af begyndte hun at læse alt, hvad der overhovedet fandtes om numerologi. Hun tog uddannelsen til numerolog, og kort efter fik hun job hos "Kernesund familie". Der lærte hun, hvordan man driver forretning. Da samarbejdet ophørte, begyndte Allberte selv at være personlig mentor, og fortsatte med at hjælpe folk med at arbejde med deres indre. Hun fandt ud af, at den bedste måde, hun kunne hjælpe sine kunder på, var ved at få dem til at ændre navn. Så hun satsede fuldstændig på numerologien. På en lille café på Nørre Farimagsgade på Nørrebro lagde hun numeroskoper. Og pengene begyndte at strømme ind. Senere begyndte hun at undervise i numerologi, og hun flyttede sin undervisning til Nimb. I dag bor hun i Hellerup med sin kæreste, Jacob. Hun har et fantastisk forhold til både mor, far og lillesøster. Og så elsker hun hver eneste dag med sine kunder og elever.

- Jeg kunne ikke forestille mig et bedre liv end at udleve min passion, siger hun.

Læs her om smeden, der blev alternativ behandler.


Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.