Ølfest hitter

– Ein Prosit, ein Prosit ...
At den første skåltale har oprindelse i vores store naboland, synes ikke på nogen måde at genere gæsterne i den store, festklædte Faxe-Hal. De lange borde, som er pyntet med blå- og hvidternede duge og servietter, har i dagens anledning fået tyske bynavne, og de velkendte tyske toner bliver modtaget med jubel af de knap 600 feststemte gæster.
Ved ”Heidelberg”-bordet sidder 42-årige Janne og skåler lystigt med sin kæreste, 46-årige Dan, og han er rigtig glad for, at hun er i godt humør.

– Jeg måtte bruge alle mine overtalelsesevner for at få hende til at tage det fantastiske tyrolerkostume på, fortæller Dan og fortsætter grinende:
– Og da vi var nogle af de første, der ankom, og dermed på det tidspunkt var nogle af de eneste, der havde tyrolertøj på, ville Janne hjem igen.

Heldigvis lykkedes det endnu en gang Dan at overtale Janne, og det er hun superglad for.

– Jeg har aldrig før været til tyrolerfest, og jeg var temmelig blufærdig over at møde op i dette tøj, men ret hurtigt begyndte det at myldre ind med andre glade ”tyrolere”, så nu er det jo bare helt fantastisk, siger Janne.

Parret mødte hinanden for et lille års tid siden til en julefrokost i Kolding.

– Det var kærlighed ved første blik, og indtil for tre uger siden har det fungeret godt som et langdistanceforhold. Jeg har boet nogle år i Sønderjylland, og Dan bor her på Sjælland, men nu er jeg flyttet tilbage til Djævleøen, hvor jeg oprindelig kommer fra. Det kunne ikke være et bedre tidspunkt, for min mor, som også bor her i nærheden, har fået brystkræft. Nu kan jeg smutte forbi hende til en tår formiddagskaffe og simpelthen være der for hende.

Læs også om, hvordan lattermusklen trænes bedst i fællesskab

Hellere øl end mode

Som ved ”Heidelberg”-bordet bliver ølkrusene også svunget livligt ved alle de andre ”tyske byer”. Både München, Bremen og Stuttgart er i højt humør og synger af hjertens lyst med på den danske og nok mere velkendte fællessang ”Vi har det – åh-åh – så dejligt …”.

– Det er kun andet år, vi holder tyrolerfest her i hallen, fortæller Ib Elberg, der er formand for festudvalget og har arrangeret utallige halfester i årenes løb.
– Jeg flyttede her til Faxe sammen med min familie i 1974, og allerede to år efter foreslog jeg, at vi skulle holde et stort modeshow i hallen. Ideen blev vel modtaget, og vi fik det gamle band Laban til at komme og optræde.

Modefest var dog knap så populært som ølfest hos lokalbefolkningen, så de efterfølgende cirka 40 fester blev i den dejlige humles tegn.

– Vi har simpelthen holdt en fest hvert eneste år siden 1976 og nogle gange endda to på et år. Det har altid været håndboldklubben, der har leveret den frivillige arbejdskraft, og deltagelsen har været fantastisk. For to år siden var der så en mindre nedgang i billetsalget, så jeg bekendtgjorde i min velkomsttale til årets fest, at det var tid for mig at takke af og for nye kræfter at tage over.

Altid fest

Den beslutning faldt dog på ingen måde i god jord hos gæsterne.

– Det skulle bare være løgn, fortæller Lise Hansen, der straks satte en underskriftindsamling i gang blandt festens deltagere.
– Min mand og jeg har deltaget 
som gæster i mange år, og det ville 
være meget trist, hvis festen forsvandt. Så vi var nogle stykker, der tilbød at træde ind i udvalget og gøre et stykke arbejde.

At det var besværet værd, er mere end tydeligt i aften.

– Allerede ved Tyrolerfesten sidste år røg billetterne som varmt brød, men vi havde også fundet en smart måde at sælge dem på, fortæller Ib.
– Vi udvalgte 10 ”ambassadører”, som hver især skulle stå for 48 billetter, og det gik forrygende. På den måde sælger man 
til venner og venners venner, og det er langt mere overskueligt.

En opfordring fra discjockeyens pult om endnu en fællessang får tvunget enhver ørenlyd i knæ, og samtalen med Ib forstummer under en vaskeægte øl-fællesang:
”Kommer der ikke snart en Tuborg til mig?”.
De begejstrede gæster tager øjeblikkeligt imod opfordringen, og det er svært ikke bare at skråle med på den muntre drikkevise.

– Jeg var meget glad for at fortsætte, for det er jo sammenholdet, der driver os som i mange andre danske byer, fortsætter Ib, da samtale igen er mulig.

Sexede kostumer

Aftenens første konkurrence bliver annonceret, og højre side af salen udfordres til at overgå venstre side i en vistnok hjemmelavet sang.

– Lå-di-lå-di-lå-di-lå ...

Begge sider er tydeligvis fast besluttede på at vinde, for alle springer op på stolene og synger af hjertens lyst, og da venstre side løber med sejren, vil jublen ingen ende tage.
Stemningen indikerer, at det store selskab for længst burde have fortæret desserten, men endnu er det kun den delikate forret, en laksepaté, der har gjort fadøllene selskab. Og nu er tiden inde til by for by at stille sig i kø til den lækre buffet, som naturligvis frister med blandt andet schnitzel og store, tykke pølser.
I køen benytter mange sig af lejligheden til at udnytte ventetiden til at tage en hurtig tyrolervals med sidemanden, og Stig svinger kvikt sin nabo rundt.

– Det er så skønt at møde nogen, man ikke har snakket med længe, fortæller Stig, der samtidig afslører en lille hemmelighed, mens han peger på sin kone, der står foran ham i køen:
– Det kan bare ikke nytte noget at putte min kone i et af de der sexede tyrolerkostumer. Vi har fire børn i forvejen, og hvis hun frister mig i sådan et kostume, ender det bare med, at vi har syv, inden vi ser os om.

Mens alle nyder den veltillavede mad, skal aftenens bedste udklædning kåres, og Janne ved ikke, om hun skal grine eller græde, da hendes og Dans navne bliver råbt op. De bliver hyldet fra scenen og overrækkes præmien – fribilletter til næste års Tyrolerfest, som igen bliver afholdt i sidste weekend i september.
Glæden over æren fejres på dansegulvet, da aftenens musikalske overraskelse, Sussi & Leo, griber instrumenter og mikrofon og går i gang på scenen. Alle smider kniv og gaffel, og dansegulvet fyldes på få minutter 
til tonerne af det velkendte nummer ”Smoke on the Water”, og præcis som i sangen er det helt tydeligt, at der i Faxe i aften er ”fire in the sky”!