Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Skytten: 23. november - 21. december
Januar: Du går ind i en måned, hvor du har en stærk fornemmelse af, hvad du vil, og det kan betyde, at du får brug for at sætte dig nogle konkrete mål, du kan arbejde hen imod. Det er ikke nok for dig at have nogle idealer. Du vil også leve i overensstemmelse med dem. Din optimisme kan svinge lidt og ind imellem blive afløst af en følelse af, at dine anstrengelser ikke fører til noget. I hvert fald ikke så hurtigt, som du gerne vil have det. Du kan få kontakt med ældre eller mere erfarne personer inden for dit erhverv, der kan bidrage med både praktisk hjælp og gode råd.
Februar: Du er meget udadvendt i denne periode og har nemt ved at vise dig fra din bedste side. Det er let for dig at få positiv opmærksomhed, og hvis du har et ønske om det, er der også gode muligheder for nye kontakter. Du kan få en positiv respons fra en eller flere af dine venner, som giver dig et indblik i, hvad du har betydet og stadig betyder, og det kan give dig mod til at stille nogle flere krav til tilværelsen. Det er en periode, hvor du kan overskride de grænser, du har sat for dig selv og forsøge dig med noget, du ikke tidligere har troet, du turde eller kunne.
Marts: Hvis du har fået sat nye skibe i søen i februar, kan du nu opleve, at du må arbejde hårdere for at få de resultater, du ønsker. Det er især i samarbejdssituationer, du vil opleve, at tingene ikke glider så glat. Både privat og på jobbet kan du føle det, som om der er nogen, der nyder mere end de yder og overlader det tunge slæb til dig, men beklagelser fører ikke til en forbedring af situationen. En vis usikkerhed om nogle følelsesmæssige eller økonomiske forhold kan gøre sig gældende, men du må nok indstille dig på, at det er en uvished, du må leve med lidt endnu.
Ved astrolog Birgit Jensen
Klik dit horoskop frem
Du kan også læse dit horoskop på oestrogen.dk (link fjernet):
Det daglige horoskop (link fjernet)
Det ugentlige horoskop (link fjernet)
Det månedlige horoskop (link fjernet)
Tilbage til horoskop-oversigten