Tvillingerne

Søndag, 20. december 2009
af Redaktion
Sådan står stjernerne i dit forår 2010

Tvillingerne: 22 maj - 21. juni

Januar: Du har et højt energiniveau, der betyder, at du kan have mange bolde i luften på samme tid uden at lade dig stresse af det. Du er mere rettet mod fremtiden end mod fortiden, og der er ikke noget eller nogen, der kan holde dig tilbage, når du får en god idé. Du har held med at reagere spontant, og du tør tage nogle chancer. Det betyder meget for dig, at du lever op til dit eget ideal, og at du er i stand til at udrette noget, der kan gøre indtryk på andre. Det kan være en periode, hvor du realiserer en gammel drøm eller kaster dig ud i et eventyr.

Februar: Selv om det er en mørk tid, kan der udmærket være amoriner i luften, og under alle omstændigheder er det en måned, hvor du er meget optaget af dine nære forhold. Du vil nok være meget optaget af at skabe de rigtige rammer for samværet med de mennesker, du holder af, og spørgsmål om livsstil kan fylde meget i dine tanker. Det er en periode, hvor du måske rykker en del om på møblerne og investerer både tid og penge i nyanskaffelser. Det er også muligt, at du får lyst til at ændre på din personlige profil og vælger ny frisure eller tøjstil.

Marts: I denne måned kan du være lidt tilbagelænet, og det kan være svært for dig at motivere dig selv til at gå i gang med de opgaver, der "bare skal gøres." Du er opsat på at leve bekvemt og behageligt, og du vil gøre næsten hvad som helst for at undgå udfordringer og konflikter. Der kan være nogle store, uopfyldte ønsker, der fylder meget i dine tanker, og det kan gøre dig irritabel på de personer, du mener står i vejen for dig. Du er i stand til at tænke kreativt, og det vil være en god idé at bruge den evne, når du skal finde nye veje til dine mål.

Ved astrolog Birgit Jensen


Klik dit horoskop frem
Du kan også læse dit horoskop på oestrogen.dk (link fjernet):
Det daglige horoskop (link fjernet)
Det ugentlige horoskop (link fjernet)
Det månedlige horoskop (link fjernet)

Tilbage til horoskop-oversigten