Efteraber du når du spiser?

Fredag, 17. januar 2014
af Mette Skøtt/Foto: AOP
Når fremmede kvinder spiser sammen sker det ganske ofte, at de efteraber hinanden i deres måde at indtage maden på, viser undersøgelser.

Hun tager en bid, du tager en bid og sådan fortsætter det. I kender ikke hinanden og mødes måske over en arbejdsfrokost og stemningen er derfor ikke helt så løssluppen som den ville være, hvis du sad med en veninde. Og netop den ukendte faktor spiller ind på, hvordan du spiser din mad, skriver magasinet Allure.

LÆS OGSÅ: Vælg dine kulhydrater med omhu

Du spiser for meget

Sidder du med en ukendt kvinde og spiser, vil du opleve, at du ganske enkelt tager en bid cirka på sammen tid som hende. Indenfor 5 sekunder efter hendes bid, vil du også tage en og det er uanset om hendes kropsstørrelse afviger meget fra din.

LÆS OGSÅ: Få gode råd til din madfordeling

Undersøgelsen er lavet på Radboud University Nijmegen i Holland og en af mændene bag den, psykolog Roel C. J. Hermans, fortæller at de filmede 70 møder mellem kvinder, der skulle spise sammen. En af kvinderne havde hver gang på forhånd fået instrukser om hvor meget, hun skulle spise.

LÆS OGSÅ: Så mange dårlige undskyldninger er der for at overspise

Copycat spisningen skete mest hos de kvinder, der ikke havde fået instrukser, og psykolog Roel C. J. Herman siger, at det sker ubevidst fordi kvinderne gerne vil stå i et godt lys og accepteres, men at det altså kan være en ret skidt ting i forhold til overspisning. Det risikerer ret mange kvinder nemlig at gøre i den situation.