Ugens blad: Har du også en sanger gemt i maven?

Mandag, 6. juli 2015
af redaktionen
Er du Danmarks næste Dansktop-talent? Du kan stadig nå at tilmelde dig konkurrencen.

I dit Familie Journal i denne uge kan du læse om Jytte, som har fået årets frivillig-pris. Jytte har arbejdet som frivillig hele livet, og det har hun tænkt sig at fortsætte med på trods af en nedslidt ryg.

Læs også hvordan det gik, da en flok københavnske skoledrenge kom i soldaterlære på Bornholm.

Og så får du det kæreste strik til børnene.

Chefredaktøren fortæller...

Herinde på Familie Journals redaktion synger vi meget. For eksempel havde vi til vores sommerfest inviteret en sanglærer, som underviste os i at syge den gamle version af Midsommervisen.

Hver fugl synger med sit næb, og sådan er det også hos os. Vi har dybe, mørke, lyse, klare, rustne, rene og knap så rene toner. Men skidt med det, for da vi sammen med ugebladene Søndag og Ude og Hjemmes redaktioner sang Midsommervisen for resten af Allers medarbejdere, så var vi helt høje bagefter.

Der er noget særligt ved at synge. Det er forløsende, det er livsbekræftende, og det giver ro og glæde.

Det er ikke særlig nemt at være sur eller ked af det, mens man synger.

Jeg er ikke særlig glad for højder, men jeg har fundet et trick, når jeg kører over Storebæltsbroen, som jeg virkelig hader. Det er en flot bro, men den er høj og stejl, og jeg kan virkelig ikke lide at køre der. Før kørte jeg 80 og klamrede mig til rattet imens, men nu er det slut. Jeg kører måske stadig 80, men nu synger jeg i vilden sky hele vejen over vandet. Bilisterne omkring kigger mærkeligt på mig, men jeg er ligeglad, for når jeg synger, har jeg det herligt.

Du kan i øvrigt stadig nå at melde dig til vores dansktop-konkurrence. Tilmelding HER >>.

Venlig hilsen

Vil du med på Lavkarbo-rejse?

Ris og ros til bladet: redaktionen@familiejournal.dk.

Vil du have fingrene i Familie Journal med det samme?

Du kan downloade og læse Familie Journal på din Ipad.
Det er helt enkelt at komme i gang:

1. Du går ind på AppStore på din Ipad.
2. Du skriver Familie Journal i søgefeltet i højre hjørne.
3. Du trykker på søgeknappen på dit tastatur.
4. Du installerer dit ugeblad.

Download Familie Journal på AppStore her >>

God fornøjelse!


Vil du være Facebook- venner med os på Familie Journal, "Jeg elsker at strikke" og "Jeg elsker kage"

Vil du af med de overflødige kilo? På slankeklubben.dk har vi samlet guides, kostplaner og opskrifter til nogle af tidens populæreste kure.