Kolesterolmyten er død

Onsdag, 7. marts 2012
af Isabella Hindkjær Alive.dk/Slankedoktor.dk
Vi fortsætter denne uges æggetema - måske har du før hørt, at æg ikke er godt for dit kolesteroltal? Men nu viser det sig, at der ikke er nogen grund til at holde sig fra den lille proteinbombe...
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Er det hensynet til dit kolesteroltal, der afholder dig fra at skifte ostemaden ud med et blødkogt æg, er der ikke her noget at være bekymret for.

En varieret kost
De fleste nye undersøgelser peger nemlig på, at forhøjet kolesteroltal ikke hænger sammen med antallet af æg, du spiser.
Danmarks Tekniske Universitet konkluderede for nylig, at sunde mennesker ikke får en øget risiko for hverken hjerte-karsygdomme eller type-2 diabetes, hvis de spiser seks til syv æg om ugen.
Også den britiske Sundhedsstyrelse har for kort tid siden offentliggjort studier, der afviser sammenhængen mellem hjertesygdom og kolesterol i æg.
- Det er kun hos ganske få mennesker, at det naturlige kolesterol som æg indeholder, kan give for højt kolesteroltal. Og derfor skal vi ikke fravælge ægget. Nærmere tværtimod. Som udgangspunkt synes jeg ikke, at man skal tænke så meget over, hvor mange æg man spiser på en uge. De skal blot indgå i en sund og varieret kost, siger Lisa Bolting.

Få flere nyttige råd i Familie Journal Slankeklub

Læs også:
Æg til morgenmad
Fem gode råd om, hvorfor det er sundt at spise æg