Sådan kan du få billigt internet og spare penge
Faktisk er det muligt at spare 149 kr. om måneden − ialt 1.788 kr. om året − hvis du kan finde rundt i junglen af bredbånd. Det er i hvert fald, hvad en familie i Odense betaler ekstra om måneden ved at vælge den dyreste internetudbyder frem for den billigste, viser et pristjek fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Besparelsen ved at skifte fra dyreste til billigste selskab er 47%. Priserne svinger fra 166 til 315 kroner i gennemsnit om måneden og dækker over en hastighed på omkring 20 Mbit. Undersøgelsen sammenligner ikke upload-hastigheder eller andre services, som udbyderne måtte inkludere eller tilbyde. Der er altså god grund til at give dit abonnement et tjek. − Vi ved fra tidligere undersøgelser, at forbrugerne har svært at sammenligne bredbåndsprodukter. Nogle udbydere giver f.eks. de første måneder gratis eller billigere, og nogle tilbyder pakkeløsninger med telefoni og tv-kanaler. Det er med til at gøre det svært at gennemskue, hvad der bedst kan betale sig, siger Niels C. Beier, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og tilføjer: − Som forbruger kommer du længst ved at kende dit behov og finde det produkt, der bedst og billigst matcher. Markedet ændrer sig hele tiden, så man må gentage øvelsen med jævne mellemrum
Hvilken slags internet?
Du kan bl.a. vælge -mellem: 1. Internet via kabel-tv - kan give hastigheder, der er bedre end mobilt bredbånd 2. Internet via telefonstikket − hastigheden kan være lidt lavere end net
via kabel-tv 3. Fiber-bredbånd/internet − giver
høj og stabil hastighed, men er ikke til gængelig alle steder. 4. Mobilt bredbånd – kan f.eks. tages med i sommerhuset. Det er vigtigt, at du har besluttet dig for, hvilken løsning du vil bruge, inden du vælger at skifte bredbånd. Hvilken type opkobling, du skal vælge, afhænger primært af din hustands beliggenhed. På
bredbånd.dk og
tjekditnet.dk kan
du se, hvilke forbindelser der tilbydes
i dit område.
Hvad er dit behov?
Du skal bl.a. vide, hvor mange brugere I er på nettet ad gangen, og om I spiller avancerede spil eller streamer film. Når du kender dit behov og dine muligheder, kan du undersøge, hvilken udbyder der er billigst, og du skal bl.a. tjekke: 1. Er der gevinst ved at samle flere tjenester, f.eks bredbånd og mobiltelefoni? 2. Hvad koster oprettelsen, og skal du selv betale eventuelt udstyr? 3. Hvilke ekstra tjenester kan udbyderen tilbyde, og hvad koster de? Sørg for at få alle udgifterne med i regnskabet – også gebyrerne. 4. Hvordan og hvornår kan du opsige abonnementet? Kan du sende udstyr tilbage, og koster det dig noget? Finder du en billigere udbyder, end du har nu, skal du være klar over, at du først kan opsige din gamle aftale, når den har løbet i mindst fem måneder med en måneds varsel til udgangen af en måned
Hvor høj hastighed?
Jo højere hastighed, jo dyrere, så det er spild af penge at vælge en hastighed, der er for høj. For langt de fleste privatpersoner gælder, at deres forbrug passer til 10-20 Mbit. Du skal dog være klar over, at når selskaberne udbyder en hastighed, står denne for ”op til”. Så køber du f.eks. en 10 Mbit-forbindelse, er du ikke garanteret en internetforbindelse med den hastighed. Regler sikrer dog, at minimum 80% af kunderne får den lovede hastighed. Selskaberne er desuden forpligtet til at oplyse en minimumshastighed.
10 Mbit: Kan streame videoer i fin kvalitet og er tilstrækkelig hurtig til, at den kan deles mellem to computere. Deles man om den, vil det dog være besværligt at se film og tv i god kvalitet på begge computere, men man kan f.eks. sagtens se film eller tv på den ene og så lave noget andet, der ikke forbruger lige så meget net, på den anden.
20 Mbit: Muliggør langt de fleste aktiviteter på nettet, og det er muligt at være tre-fire computere på nettet på samme tid, uden at det bliver langsomt. Derfor egner forbindelsen sig godt til en familie, hvor flere gerne vil være på nettet samtidig, uden at det kan mærkes hos de andre.
50 Mbit: Det er meget få, der har behov for en så ekstremt hurtig forbindelse. Hastigheden er desuden meget svær at opnå på almindeligt bredbånd. På fibernet kan det godt lade sig gøre. De 50 Mbit er til dig, der downloader meget og ønsker at streame videoer i ekstremt god kvalitet på flere computere ad gangen.
Inden du skifter
bredbånd
Tjek dine vilkår og betingelser i kontrakten eller på udbyderens hjemmeside. De fleste bredbåndsaftaler har minimum seks måneders binding, hvilket betyder, at du er forpligtet til at betale fuld pris i den periode. Hvis du ikke længere er bundet af din bredbåndsudbyder, kan du i de fleste tilfælde skifte bredbånd helt gratis. Hvis du vil skifte bredbånd, skal du være opmærksom på, at sælgeren hos din hidtidige udbyder vil gøre alt for at overtale dig til at forblive som kunde. Af og til ender det ovenikøbet med, at de giver ekstra rabatter for at få dig til at fortsætte som kunde. Sørg for ikke at annullere din hidtidige aftale for tidligt, da der kan gå lidt tid, fra du har bestilt din nye forbindelse, til den er aktiv i dit hjem. (Kilder: forbrug.dk, bredbånd.dk, tjekditnet.dk og Energistyrelsen)
Læs også 10 andre gode spareråd her
