Opskrifter

Kartoffelmazarin med bær

Søndag, 5. juni 2016af Christine Bille Nielsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Prøv denne kartoffelmazarin og pynt med dine yndlings sommerbær.
(10-12 stk)

Det skal du bruge til kartoffelmazarin med bær

Var du vild med kartoffelmazarin? Så prøv også Rabarber-mazariner

250 g marcipan 50 g mandler 3 æg 75 g kartoffelmel 75 g hvedemel 175 g flormelis 1 knivspids salt 200 g kartofler 1 ½ tsk. bagepulver 100 g blødt smør + 1 spsk til at smøre med Pynt: 2-3 spsk. flormelis 300 g friske sommerbær

Sådan laver du kartoffelmazarin med bær

Skræl kartoflerne, skær dem i mindre strykker og kog dem møre i usaltet vand. Hæld vandet fra og mos kartoflerne bløde med en gaffel. Riv marcipanen groft. Hak mandlerne fint. Del æggene i blommer og hvider. Bland kartoffelmel, hvedemel, flormelis, mandler, salt og bagepulver. Ælt kartoffelmos, marcipan og smør godt sammen. Rør æggeblommerne i dejen og rør derefter melblandingen i. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. Smør en tærteform, der er ca. 24 cm i diameter. Kom dejen i formen og glat overfladen pænt ud. Bag kagen i 35 min. ved 180 grader, til kagen er gennembagt. Pynt: Drys flormelis over tærten ved servering og pynt med friske bær. Prøv også: Tærte med syltetøj og mandler