Opskrifter

Krakelerede kager

Onsdag, 7. december 2016af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger Foto: Carina Krüger
Kager kan man aldrig få nok af og slet ikke her i december. Lav en ekstra portion, put dem i et glas og så har du en fin værtindegave.
(Ca. 60 stk.)

Det skal du bruge til krakelerede kager:

200 g mørk chokolade 100 g blødt smør 23⁄4 dl brun farin 3 æg Ca. 4 dl hvedemel 1½ dl kakao 2 tsk. bagepulver ½ tsk. salt Ca. 4 spsk. mælk el. fløde Pynt: Ca. 1½ dl sukker Ca. 2 dl flormelis Prøv også: Yankie kager

Sådan laver du krakelerede kager

Hak chokoladen og smelt den over et vandbad. Pisk smør og sukker godt sammen og tilsæt æggene ét ad gangen under fortsat piskning. Rør den smeltede chokolade sammen med blandingen. Bland hvedemel, kakao, bagepulver og salt og rør det i smørblandingen sammen med fløden. Arbejd hurtigt ingredienserne sammen til en løs dej. Læg den i køleskabet i ca. 30 min. Tag dejen ud og rul den til kugler med let fugtede hænder. Tril kuglerne først i sukker og derpå i flormelis. Læg dem på en plade med bagepapir og bag dem ved 175° i 12-14 min. Lad dem afkøle og stivne på pladen. I galleriet finder du opskrifter på skønne småkager
Skønne småkager